Annonce
Billund

Frivillige sørger for at holde fiskebestanden oppe

Der blev arbejdet hårdt i hele weekenden på at få indfanget den nødvendige mængde havørreder og laks, som kan være med til at sikre den fremtidige bestand. Foto: Grindsted Sportsfiskerforening
Det er nødvendigt med en masse arbejde, hvis der fortsat skal være ørreder og laks i åerne ved Grindsted og Ansager. Derfor har omkring 25 frivillige brugt deres weekend på dette arbejde.

Grindsted: Der skal også i fremtiden være mulighed for at fange fisk i åerne ved Grindsted, Ansager og Varde. Derfor har en gruppe på cirka 25 frivillige medlemmer af sportsfiskerforeningerne i Varde og Grindsted brugt en weekend på at indfange avlsfisk for på den måde at sikre fremtiden for fiskebestanden i åerne.

Målet med weekenden var at indfange otte liter havørredrogn.

- Målet på otte liter blev ikke helt nået, men det var tæt på, siger Kim Mikkelsen, der er formand for vandplejeudvalget under Grindsted Sportsfiskerforening, via en pressemeddelelse.

Alligevel er han ganske tilfreds med weekendens forløb.

-Mængden af rogn er nok til at producere det antal fiskeyngel, der skal bruges til udsætninger i efteråret 2021, siger han.

Annonce
De fysiske forhold gør det nødvendigt med hjælp, hvis fiskene skal have mulighed for at yngle. Det har 25 frivillige fra sportsfiskerforeningerne i Grindsted og Varde sørget for. Foto: Grindsted Sportsfiskerforening.

Nødvendigt arbejde

Det frivillige arbejde fra sportsfiskerforeningerne er nødvendig, hvis der også i fremtiden skal være en passende mængde fisk i vandløbet.

- Så længe de fysiske forhold i Varde Å ikke er optimale med hensyn til spærringer, der forhindrer laks og ørreder adgang til de vigtige gydeområder længst oppe i de små tilløb, er det nødvendigt at lave dette avlsarbejde. Hvis vi ikke lavede dette arbejde, ville det ikke se godt ud for lakse- og havørredbestanden i fremtiden, fortæller Kim Mikkelsen.

Fangede masser af laks

Det var i weekenden havørreden, der var i fokus, men der er også andre fisk, som skal have hjælp til formeringen. Der skulle således fanges omkring 30 laks - lige mange af hvert køn - til at indgå i Dansk Center for Vildlaks' avlsarbejde med laksebestanden. Allerede på førstedagen lykkedes det at fange rigeligt med laks - faktisk omkring 70-80 stykker i alt - til, at målet blev nået.

I Grindsted Sportsfiskerforening er de glade for, at der er frivillige, som vil bruge deres weekend på arbejdet med fiskene.

- Så længe der er frivillige til at gøre det nødvendige arbejde, kan vi holde liv i fiskestammerne, indtil de fysiske forhold forhåbentlig snart er bragt i orden igen, siger Kim Mikkelsen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Vi gør det fortsat ikke godt nok

Møgsagerne i det offentlige Danmark har stået i kø med milliardsvindel med udbytteskat, misbrug af Socialstyrelsens midler og tilsyneladende meget grove forhold hos Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse. Lokalt har vi såmænd også haft et tilfælde, hvor fire personer er blevet sigtet for bedrageri mod Sygehus Lillebælt. Alt dette til trods: Vi er fortsat verdens mindst korrupte land sammen med New Zealand. Det viser anti-korruptionsbevægelsen Transparency Internationals årlige undersøgelse af forholdene i 180 lande. Egentlig er det ikke så overraskende. Inderst inde ved de fleste danskere jo godt, at bestikkelse hører til sjældenhederne. Få borgere kunne finde på at tilbyde myndighedspersoner erkendtligheder i forventning om modydelser. Og endnu færre offentligt ansatte kunne formentlig drømme om at tage mod penge eller tvivlsomme vennetjenester. Vi har grund til at glæde os over dette forhold. Korruption er en kræftsvulst på samfundet. Den gør alt dyrere og langsommere, fordi udgifterne til korruption skal lægges oven i prisen på alle projekter, hvor man tilmed langtfra kan være sikker på, at de bedste og billigste får overdraget en given opgave. Derfor er det heller ikke noget tilfælde, at de mest korrupte lande som regel også er de fattigste med for eksempel Sydsudan, Somalia og Syrien som nationer, der både er bundkorrupte og aldeles rædselsfulde at bo i. Korruption er imidlertid langtfra kun et økonomisk problem. Endnu værre er det, at bestikkelse tærer på ethvert samfunds vigtigste kapital, nemlig tilliden mellem borgerne indbyrdes og i forhold til myndighederne. Danmark er fortsat et samfund bygget på gensidig tillid. Men ligesom vi trods førstepladsen mister point på opgørelsen over korruptionens omfang, er der også en blevet plads til en lille tvivl i mange danskeres forhold til myndighederne. Den situation er netop opstået på grund af den senere tids mange skandaler. Så jo, vi gør det godt. Men vi gør det fortsat ikke helt godt nok.

112

30-årig indbrudstyv hærgede Kolding i måneder, inden han meldte sig selv: - Jeg gjorde det af grådighed

Annonce