Annonce
Kolding

Frivilligfest aflyst på grund af corona-usikkerhed: Keld og Hilda-show i september udskudt til næste år

Keld og Hilda Heick skulle have sunget for 800-900 til årets frivilligfest. Corona-krisen har dog udskudt festlighederne med underholdning, fælles spisning og dans et år. Arkivfoto: Michael Bager

Kolding: Johnny Reimar trak 850 tilhørere, Dario Campeotto underholdt 950 gæster, og til september var duoen Keld og Hilda Heick hyret som det store trækplaster til årets frivilligfest den 23. september.

- På grund af usikkerhed om, hvordan corona-situationen udvikler sig, er frivilligfesten desværre aflyst. Og det giver god mening. Hvis vi havde valgt at satse på at gennemføre den, og på et senere tidspunkt var blevet tvunget til at aflyse, så havde vi mistet en masse penge. På nuværende tidspunkt har det ikke rigtig nogle omkostninger at aflyse, oplyser seniorudvalgsformand Søren Rasmussen (DF).

Beslutningen blev truffet på udvalgets seneste møde.

I Kolding er der tradition for hvert år at inviterer frivillige fra seniorområdet til en stor fest med underholdning, spisning og dans. Festen skal ses som et skulderklap og en tak for den indsats, de frivillige yder.

- De frivillige skal dog ikke snydes for Keld og Hilda, men duoen kommer først til frivilligfesten i 2021, siger udvalgsformanden.

Annonce
Annonce
Kolding For abonnenter

Svømmehalsdirektør er dybt frustreret over lange udsigter til genåbning: Op mod 200 kunder har skrevet til Slotssøbadet

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce