x
Annonce
Esbjerg

Frivilligforening og Fakta vil hjælpe corona-udsatte med indkøbslisten

Claus Brinch-Danielsen er en af initiativtagerne bag konceptet, som han håber kan hjælpe en masse udsatte borgere under coronakrisen. Arkivfoto: Annett Bruhn
På grund af frygten for smitte er mange ældre og svage utrygge ved at tage til købmanden. Derfor er supermarkedskæden Fakta og frivilligforeningen Træfpunkt Sædding gået sammen om at hjælpe udsatte borgere med at handle ind. ”Vi prøver bare at hjælpe, hvor vi kan,” lyder det fra foreningen.

ESBJERG: I løbet af de seneste to uger har coronavirusset fået sit tag i Danmark, og det har fået regeringen til at anbefale, at ældre og folk med dårligt helbred bliver indendørs. Men hvad så, når man skal til købmanden efter en liter mælk, noget toiletpapir eller kartofler til aftensmaden?

Flere ældre borgere giver udtryk for, at det føles utrygt at tage ned til den lokale købmand for at handle på grund af frygten for smitte. Og det har nu fået Frivilligforeningen Træfpunkt Sædding til at iværksætte et initiativ, der skal hjælpe de allermest corona-udsatte med at få handlet dagligvarer. Et projekt, som man kalder FaktaKurven.

I samarbejde med Fakta i Sædding Centret står foreningen for indkøb og udbringning af varer tre dage i ugen. Varerne bringes til døren, hvorefter der afregnes via kontanter eller mobilepay.

- Vi går efter at hjælpe folk som er utrygge ved at gå ud og handle. Det kan være enlige, ældre eller dårligt gående. Og hvis nogen er i hjemmekarantæne, så hjælper vi også gerne. Vi håber at kunne gøre en forskel for de her mennesker, der står i en svær situation. Vi bliver nødt til at holde sammen, siger Claus Brinch-Danielsen, aktivitets- og frivillighedskoordinator i Træfpunkt Sædding.

Annonce

Om udbringning af dagligvarer

Fakta i Sædding Centret og Frivilligforeningen Træfpunkt er gået sammen om projektet FAKTA-KURVEN, som bringer dagligvarer ud i nærområdet tre dage om ugen.

Foreningen hjælper med at plukke varer fra Faktas hylder på bestilling.

Bestillingen sker via mail: FaktaKurven@saedding.nu

Her kan folk sende deres indkøbslister mandag, onsdag og fredag fra klokken 10.00-12.00.

Varerne bringes så til døren klokken 14.00-16.00, hvor der afregnes kontant ved modtagelse, hvorefter afregningen afleveres direkte til Fakta.

I tråd med foreningen

Frivilligforeningen Træfpunkt Sædding er en forening med godt 650 medlemmer. Den blev etableret i 2015 og har 40 frivillige, der står klar til at hjælpe.

I forbindelse med coronakrisen er der lukket ned for foreningens mange aktiviteter, og derfor var det naturligt at kaste frivilligheden afsted mod dem, der har det svært under pandemien.

- Det går godt i tråd med det, vores forening står for. Og derfor havde vi lyst til at starte det her op. Nu må vi se, hvordan det går. Vi håber bare, at nogen tager imod vores hjælp, siger Claus Brinch-Danielsen.

Tilbuddet startede op onsdag og vil køre så længe, der er behov for det.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Kommentar

Byens butikker skal bruges - også efter coronakrisen

Fredag eftermiddag blev jeg ringet op. Min frisør havde taget fat i sin kalender og var begyndt at kontakte alle de kunder, hun har eller rettere havde en aftale med i sin salon. Min yngste og jeg stod for tur lige før påske, men den tid kan i sagens natur ikke gennemføres, så min udmærkede frisør ville lige høre, om hun måtte ringe mig op på den anden side. På den anden side af coronakrisen. Lad frisøren være bare et eksempel af mange på, hvordan de selvstændigt erhvervsdrivende kæmper for deres forretninger i disse uger. Frisøren får assistance fra Folketingets hjælpepakker, så hun regner med at klare sig, men hjælpepakker gør det ikke alene. For ville kunderne også være hos hende efter coronaen uden et opkald? HERMED TIL BUTIKKERNE i Aabenraas gågade: Mange af dem ligger lukkede hen, enkelte har genåbnet, og flere gør sig samme overvejelse. I denne uge blev vi på redaktionen kontaktet af Gitte Jensen og Solvejg Jensen fra henholdsvis Tinzon House og Ole Chokolade. De ville gerne fortælle, at de var begyndt at samarbejde nærmest under mottoet - køb lidt hos den ene og få noget med fra den anden også. Dette budskab havde de fortalt på Facebook, men som de konstaterede, er de sociale medier ikke alt, og de ville da gerne have lidt hjælp af os gennem både vores trykte og digitale platforme hos Jysk Fynske Medier. Her i kommunen og landsdelen JydskeVestkysten og Aabenraa Ugeavis. DEN SLAGS GØRES under sædvanlige omstændigheder i annoncer, men her har jeg så valgt undtagelsen - ikke for at hjælpe de to forretninger alene. Eller specifikt, men for at lade Gitte og Solvejg og deres butikker være eksemplet på, at krisetider tvinger virksomheder, forretninger og alle andre selvstændige til at lede efter nye veje til indtægterne. Som Gitte Jensen fra Tinzon House formulerer det: - Jeg tænkte, at vi ville være et godt match. For Solvejg og Ole Chokolade er det højsæson i påsken, og hvis nu vi kunne gøre noget i fællesskab, løfte noget sammen, kunne vi måske holde hjulene i gang. For de to butikker og alle andre kan vi håbe, at det lykkes. At de også vil være her på den anden side. For der kommer en dag, hvor normaliteten vender tilbage. Formentlig i små bidder, men også til den tid skal vi huske, at forretningslivet i gaderne kun er der, hvis det bruges. Af os. I DENNE TID har vi opdaget, hvad det vil sige, og hvordan det føles, når gaderne forekommer at være søndagsforladte hele ugen. I flere uger. Der mangler noget. Byens butikker har også brug for dit lokale engagement efter coronaen. Eller som Solvejg Jensen formulerer sit ønske: - Fra kunder hører jeg, at de føler sig skræmte over, at der er så lukket. Sådan kunne det måske blive engang. Vores håb er, at de vil købe lokalt. Og min egen frisør - hun kan bare ringe. PAS PÅ HINANDEN

Annonce