Annonce
Haderslev

Frivilligheden mister et fyrtårn

Rasmus Hejsel er her fotograferet i KFUM's genbrugsbutik på Jomfrustien i Haderslev. Arkivfoto: Jacob Schultz
Rasmus Hejsel stopper som leder af Frivilligcenter Haderslev. Han bliver et stort savn, fastslår formanden, der kan se, at papirarbejdet indenfor det frivillige arbejde er vokset med årene.

HADERSLEV: De mange frivillige indenfor det sociale arbejde i Haderslev Kommune mister en markant og arbejdssom person ved udgangen af februar. Da stopper Rasmus Hejsel som leder af Frivilligcenter Haderslev.

Rasmus Hejsel runder snart de 65 og har stået i spidsen for frivilligenteret i ti år. Arbejdet har bragt ham i kontakt med et hav af frivillige i foreningerne samt kommunale medarbejdere i forbindelse med de opgaver, han har haft, og som har været af vidt forskellig karakter.

Annonce

Det skal lederen

Frivilligcenter Haderslev får opnormeret stillingen som leder af centret med ti timer per uge.

Arbejdet indebærer blandt andet, at lederen skal være konsulent, koordinator, projektleder, brobygger, facilitator og igangsætter.

Lokalkendskab

- Han vil blive et stort savn, helt sikkert, især fordi han har et stort lokalkendskab, lyder det fra formanden for Frivilligcenter Haderslev, Vagn Meck.

Kendskabet til det lokale foreningsliv har haft stor betydning, når det for eksempel har handlet om at skabe de bedst mulige betingelser for, at de frivillige foreninger har kunnet levere det, de hver især har som mål, forklarer Vagn Meck.

Han er sammen med den øvrige bestyrelse gået i gang med at lede efter Rasmus Hejlsels afløser, der skal begynde den 1. marts. Rasmus Hejsel ønsker at stoppe ved udgangen af februar, så der bliver ingen overlap mellem den erfarne leder og hans afløser.

Kvalitetsmåling

Om baggrunden for Rasmus Hejlsels' farvel siger formanden for frivilligcentret:

- Verden forandrer sig, og der er brug for, der er mere er til det papirmæssige. Der skal også indenfor det frivillige arbejde laves selvevaluering, strategisk planlægning, kvalitetsmåling og you name it. Det er som i en privat virksomhed, konstaterer Vagn Meck.

Han har aftalt med det politiske system i Haderslev Kommune, at stillingen skal være på 32 timer. Rasmus Hejlsel har været ansat i 22:

- Der er reelt brug for 37 timer, altså fuld tid. Rasmus Hejsel er bare ikke gået så højt op i timerne. Han arbejder bare, konstaterer Vagn Meck.

Rasmus Hejsel var oprindeligt landmand og tog senere en uddannelse som lærer. Der stilles ikke specielle krav til lederens uddannelsesbaggrund. Det vigtigste er engagement i det frivillige arbejde, og den ny leder træder til på et tidspunkt, hvor der er stigende efterspørgsel efter frivillige.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

PostNord er en dødssejler

I årevis har fusionen mellem Post Danmark og det svenske Posten AB til PostNord i 2009 været et problembarn. Der er nemlig så store forskelle mellem Danmark og Sverige, at det har vist sig nærmest umuligt at få fællesskabet til at fungere. Mens Danmark er en digital spydspids, bliver der fortsat ekspederet masser af fysiske breve og dokmenter via posten hos vores nordiske naboer. Og skønt man kan begræde det traditionelle brevs forsvinden i vores land, er udviklingen uafvendelig. Situationen i Danmark har siden 2012 udløst adskillige årsregnskaber med blodrøde tal, hvilket har belastet hele PostNord i fatal grad. I det seneste årsregnskab for 2018 havde den danske del af forretningen et minus på over en milliard kroner. Noget tyder på en bedring i økonomien, men prisen har været høj i form af massefyringer og bestandigt forringet service. Imens fortsætter brevmængden med at falde på grund af den digitale kommunikations fortsatte fremmarch kombineret med alt for lange leveringstider på fysiske breve. Nu er flere partier så åbne for at forlade postsamarbejdet. De nye toner er der grund til at være tilfreds med. For nok er situationen lige nu slem. Men fremover vil den blive endnu værre. Også hos vores naboer vil den moderne kommunikation vinde stadig mere frem. Det er ganske enkelt for hurtigt, bekvemt og billigt at holde digital kontakt med både venner, familie og myndighederne til, at fysiske breve på sigt kan overleve i større omfang. Det gælder også i Sverige. PostNord er med andre ord en dødssejler, det ikke vil være klogt at holde fast i. Lad os få lukket virksomheden, inden vi bruger endnu flere penge på at forlænge dens skrantende eksistens. Naturligvis skal det også fremover være muligt at sende fysisk post i Danmark. Men der er bestemt ingen grund til at genopbygge et nationalt postvæsen. I stedet bør politikerne se på muligheden for at betro opgaven til private aktører. Dyrere og ringere end den nuværende ordning kan det umuligt blive.

Annonce