Annonce
Indland

Frivilligt lobbyregister deler danske EU-kandidater

Simon Læssøe/Ritzau Scanpix
DF har endnu ikke taget stilling til et frivilligt lobbyregister, som EU-Parlamentet i januar blev enig om.

Et flertal i EU-Parlamentet blev i januar enig om, at der skal være større åbenhed i parlamentet.

Det gælder blandt andet indblik i ledende parlamentarikeres møder med lobbyister.

Men ordningen er frivillig og splitter de danske spidskandidater.

Socialdemokratiets Jeppe Kofod opfører allerede sine møder i et offentligt register, og det vil han fortsætte med.

- Det er vigtigt for offentligheden og medierne at vide, hvem de europæiske parlamentarikere mødes med, så de kan afdække historier om, hvad der foregår.

- Jeg stemte selv for, at modellen blev obligatorisk, så jeg opfordrer de danske parlamentarikere til at forpligte sig til at registrere alle lobbymøder, de holder i den kommende valgperiode, siger han.

Der har været stor modstand mod dele af forslaget. Parlamentet har været under pres fra EU-Kommissionen, der allerede har indført et register over lobbyister. Mange i EU-Parlamentet er imod et sådant register.

Dansk Folkepartis spidskandidat, Peter Kofod, fortæller, at han endnu ikke har taget stilling til, hvordan han vil håndtere den frivillige ordning, hvis han bliver valgt ind.

- Men hvis Jeppe Kofod er så bange for, at lobbyisterne bestemmer for meget, kan han jo starte med at fortælle, om han får penge af dem eller ej, siger Peter Kofod.

Ligesom Jeppe Kofod dokumenterer Folkebevægelsen mod EU allerede, hvem parlamentariker Rina Ronja Kari mødes med.

Alternativets spidskandidat, Rasmus Nordqvist, agter at føre et register, hvis han bliver valgt.

- Det er ikke for at vise mistillid til nogen. Det her handler om at skabe mest mulig åbenhed, siger han.

380 af parlamentets 750 medlemmer stemte for oprettelsen af et register for lobbyister den 31. januar i år.

396 støttede, at parlamentet skal gøre det muligt for medlemmerne, hvis de vil, at fremlægge regnskab for brug af blyantspenge - omkring 33.000 kroner om måneden - på parlamentets hjemmeside.

Blyantspenge er et beløb, der er beregnet til at dække omkostninger til kontordrift, herunder telefoni og computerudstyr.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Varde

I Horne fejrede de en blomstrende jul

Kommentar For abonnenter

Når de yngste skoleelever må vente urimeligt længe på bussen

Det skulle være så godt alt sammen, da den tidligere regering tilbage i begyndelsen af året foretog en justering på folkeskoleområdet sammen med Dansk Folkeparti, Socialdemokratiet, SF og Radikale Venstre. Justeringen handlede blandt andet om at gøre skoledagen kortere for eleverne i indskolingen – altså på klassetrinene 0. – 3.-klasse. Med aftalen blev partierne på Borgen enige om at skære to timer og et kvarter af skoleugen for eleverne, der er i alderen fra seks til ni år. Med den kortere skoleuge blev der skabt mere frihed og også større faglighed. Lød det fra politikerne. For nogle elever rundt på en del af Vejen Kommunes folkeskoler er det dog så som så med de gode intentioner. I hvert fald halter det noget, når det gælder friheden, som vi beskriver på forsiden af denne sektion. Virkeligheden på mange skoler er blevet en helt anden. For det kan godt være, at flere af skoledagene er blevet kortere. Men det er i hvert fald ikke ensbetydende med, at eleverne så også kan nyde friheden – slet ikke hjemme. Et sted mellem 40 og 70 skoleelever rundt i kommunen kan nemlig slet ikke komme hjem, når det ringer ud ved 13.15-tiden. De må i stedet vente helt op til en time på, at bussen ruller op foran deres skole. Og med en vis transporttid er nogle af eleverne klar til at stille skoletasken hjemme i privaten lidt før klokken 15 – altså en time og tre kvarter senere. - Det synes jeg ikke, at vi kan være bekendt. Jeg mener, at busafgangene bør tilpasses skolens ringetider, lød det fra det socialdemokratiske byrådsmedlem, Elin Winther, på byrådsmødet tidligere på ugen. Og S-politikeren har en pointe. Rigtig mange politikere fik via de nyinstallerede mikrofoner i den nye byrådssal tildelt ordet. Og selv om der var forståelse for problematikken med ventetiden, så besluttede et stort flertal, at der ikke bliver ændret på forholdene. Dels fordi det på nuværende tidspunkt ikke er muligt at ændre på bustiderne, og dels fordi det vil koste Vejen Kommune omkring 900.000 kroner årligt at tilpasse busserne de ringetider, som der er på de pågældende skoler. Flertallet har talt. Og sådan er demokratiets spilleregler. Men det rokker ikke ved, at Udvalget for skoler og børn med rimelighed godt kan kigge på problematikken engang til. Altså en ommer. Er der da virkelig ingen mulighed for at foretage et eller andet indgreb, der kan løse op for den urimelighed, som disse skoleelever oplever? Indrømmet; Nu er det ikke sådan, at de oplagte svar bare blæser i vinden. Men ventetiden synes altså at være for lang for disse seks til niårige. Intentionerne i justeringerne på folkeskoleområdet var i hvert fald en ganske anden. GOD 3. SØNDAG i advent

Annonce