Annonce
Indland

Frivilligt lobbyregister deler danske EU-kandidater

Simon Læssøe/Ritzau Scanpix
DF har endnu ikke taget stilling til et frivilligt lobbyregister, som EU-Parlamentet i januar blev enig om.

Et flertal i EU-Parlamentet blev i januar enig om, at der skal være større åbenhed i parlamentet.

Det gælder blandt andet indblik i ledende parlamentarikeres møder med lobbyister.

Men ordningen er frivillig og splitter de danske spidskandidater.

Socialdemokratiets Jeppe Kofod opfører allerede sine møder i et offentligt register, og det vil han fortsætte med.

- Det er vigtigt for offentligheden og medierne at vide, hvem de europæiske parlamentarikere mødes med, så de kan afdække historier om, hvad der foregår.

- Jeg stemte selv for, at modellen blev obligatorisk, så jeg opfordrer de danske parlamentarikere til at forpligte sig til at registrere alle lobbymøder, de holder i den kommende valgperiode, siger han.

Der har været stor modstand mod dele af forslaget. Parlamentet har været under pres fra EU-Kommissionen, der allerede har indført et register over lobbyister. Mange i EU-Parlamentet er imod et sådant register.

Dansk Folkepartis spidskandidat, Peter Kofod, fortæller, at han endnu ikke har taget stilling til, hvordan han vil håndtere den frivillige ordning, hvis han bliver valgt ind.

- Men hvis Jeppe Kofod er så bange for, at lobbyisterne bestemmer for meget, kan han jo starte med at fortælle, om han får penge af dem eller ej, siger Peter Kofod.

Ligesom Jeppe Kofod dokumenterer Folkebevægelsen mod EU allerede, hvem parlamentariker Rina Ronja Kari mødes med.

Alternativets spidskandidat, Rasmus Nordqvist, agter at føre et register, hvis han bliver valgt.

- Det er ikke for at vise mistillid til nogen. Det her handler om at skabe mest mulig åbenhed, siger han.

380 af parlamentets 750 medlemmer stemte for oprettelsen af et register for lobbyister den 31. januar i år.

396 støttede, at parlamentet skal gøre det muligt for medlemmerne, hvis de vil, at fremlægge regnskab for brug af blyantspenge - omkring 33.000 kroner om måneden - på parlamentets hjemmeside.

Blyantspenge er et beløb, der er beregnet til at dække omkostninger til kontordrift, herunder telefoni og computerudstyr.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Nye tegn på jødehad er skændige

I disse dage er det 81 år siden den uhæmmede ondskab blev sluppet løs, da nazisterne og deres medløbere angreb jødiske synagoger, forretninger og hjem. Cirka 600 værgeløse mennesker blev myrdet i perioden mellem den 7. og den 13. november, mens omkring 30.000 blev sendt i koncentrationslejre som optakt til en forfølgelse, der senere blev uendelig meget værre med seks millioner myrdede jøder i den tysk kontrollerede del af Europa. Men en af de sørgeligste og mest tåbelige fordomme, nemlig antisemitismen, lever stadig – også her i Danmark. Således kan Randers Amtsavis berette, hvordan flere end 80 gravsteder på byens jødiske begravelsesplads natten til søndag blev skændet med maling og klistermærker i form af gule davidsstjerner med påskriften ”Jude”. Denne stjerne blev forfølgelsens symbol for ofrene, der var tvunget til at bære tegnet på deres religiøse tilhørsforhold fra 1941 og indtil deres død eller for de få heldiges vedkommende frem til krigens afslutning. Samme afskyelige klistermærke er også blevet placeret på postkassen foran en jødisk families bopæl i Silkeborg. Blandt antisemitismens mange fædre er uvidenhed, fordomme og banal trang til at gøre andre mennesker ondt. For rationelt tænkende mennesker er fænomenet derfor uforståeligt. I Danmark har der levet jøder i hvert fald siden 1600-tallet og måske endnu længere tilbage. Siden 1814 har jøderne haft nøjagtig de samme rettigheder som alle deres øvrige danske landsmænd og er en fuldt integreret del af vores fælles fædreland. Naturligvis har jødiske danskere ydet enorme bidrag til dansk kultur, videnskab og økonomi. Men reelt er der ingen grund til specielt at fremhæve den dansk-jødiske histories stjerner. Vores indbyggere med jødisk baggrund bidrager uanset deres position til vores samfund ganske som alle andre danskere. Og uanset religiøs baggrund har alle danskere ret til et liv i frihed og tryghed. Disse fornyede tegn på jødehad er ganske enkelt skændige.

Sydjylland

Efter økonomisk rygstød: Nu håber Esbjerg-center at tiltrække unge forskere

Annonce