Annonce
Vejen

Frokostjazz på Knudepunktet

Vejen: Søndag 22. september kl. 12 inviterer Knudepunktets brugerråd til frokostjazz med Lorentzens 6-pack Jazzband.

Bandet er kendt for at levere glad jazz, og musikerne er i besiddelse af smittende humør og masser af charme, når de spiller det bedste fra blandt andre Louis Armstrong, Duke Ellington og Leo Mathiesen.

Bandet består af Fritz Vinter, kontrabas, Hans Oxlund, trompet, Hans Kahlen, trækbasun, Gudmund Jessen, trommer og Gert Jacobsen, piano. De spiller 25 års jubilæumskoncert i begyndelsen af september, så instrumenterne er varme, og erfaringen er stor.

Vickie Thesbøl, formand for brugerrådet, fortæller, at brugerrådet havde succes med koncerten med Dissing og Las sidste år og derfor arrangerer en koncert igen. Knudepunktet er et aktivitetshus for +60-årige og førtidspensionister, men til disse særlige arrangementer er alle velkomne, påpeger Vickie Thesbøl.

Billetter sælges ved kontakt til formanden på 30 25 81 73. Hvis der ikke er udsolgt inden tirsdag den 10. september sælges de sidste billetter denne dag kl. 10-11 på Knudepunktet.

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Vi gør det fortsat ikke godt nok

Møgsagerne i det offentlige Danmark har stået i kø med milliardsvindel med udbytteskat, misbrug af Socialstyrelsens midler og tilsyneladende meget grove forhold hos Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse. Lokalt har vi såmænd også haft et tilfælde, hvor fire personer er blevet sigtet for bedrageri mod Sygehus Lillebælt. Alt dette til trods: Vi er fortsat verdens mindst korrupte land sammen med New Zealand. Det viser anti-korruptionsbevægelsen Transparency Internationals årlige undersøgelse af forholdene i 180 lande. Egentlig er det ikke så overraskende. Inderst inde ved de fleste danskere jo godt, at bestikkelse hører til sjældenhederne. Få borgere kunne finde på at tilbyde myndighedspersoner erkendtligheder i forventning om modydelser. Og endnu færre offentligt ansatte kunne formentlig drømme om at tage mod penge eller tvivlsomme vennetjenester. Vi har grund til at glæde os over dette forhold. Korruption er en kræftsvulst på samfundet. Den gør alt dyrere og langsommere, fordi udgifterne til korruption skal lægges oven i prisen på alle projekter, hvor man tilmed langtfra kan være sikker på, at de bedste og billigste får overdraget en given opgave. Derfor er det heller ikke noget tilfælde, at de mest korrupte lande som regel også er de fattigste med for eksempel Sydsudan, Somalia og Syrien som nationer, der både er bundkorrupte og aldeles rædselsfulde at bo i. Korruption er imidlertid langtfra kun et økonomisk problem. Endnu værre er det, at bestikkelse tærer på ethvert samfunds vigtigste kapital, nemlig tilliden mellem borgerne indbyrdes og i forhold til myndighederne. Danmark er fortsat et samfund bygget på gensidig tillid. Men ligesom vi trods førstepladsen mister point på opgørelsen over korruptionens omfang, er der også en blevet plads til en lille tvivl i mange danskeres forhold til myndighederne. Den situation er netop opstået på grund af den senere tids mange skandaler. Så jo, vi gør det godt. Men vi gør det fortsat ikke helt godt nok.

Regionalt For abonnenter

Borgmestre raser over skrottede solcelle-planer for millioner: - Det er fuldstændig vanvittigt

Annonce