Annonce
Læserbrev

Fronterne er trukket for hårdt op i sagen om jollehavnen

Læserbrev: Jørgen Hoeck, Løjt Kirkeby, skriver i et læserbrev, at hvis modstanderne og tilhængerne af jollehavnen sætter sig sammen og begynder forfra, må der da kunne findes en fælles løsning.

Det tror jeg ikke på Jørgen, dertil er fronterne trukket for hårdt op.

I et læserbrev har formanden for jollehavnen fornylig udtalt, at han har forsøgt med dialog, men dette blev afvist af modstanderne, medmindre man på forhånd fik sine krav opfyldt.

Så er det svært at finde en fælles løsning.

Derimod tror jeg på, at når havnen med den tilhørende strand i løbet af relativt kort tid står færdig, vil modstanderne hen ad vejen indse, at det faktisk er blevet meget bedre, end de havde frygtet.

Jeg håber, at der snart kommer gang i maskinerne, så byggeriet af havnen ikke vil påvirke driften af campingpladsen og kiosken.

Jeg tror ovenikøbet, at når det hele er færdigt, vil det få positiv indflydelse på aktiviteterne i hele området, også for forpagteren af kiosk og campingpladsen.

Jørgen Hoeck har helt ret i, at da jeg første gang så tegninger og skitser til jollehavnen, var jeg modstander af den.

Min modstand var begrundet i, at det fremgik, at molerne skulle etableres med nogle meget dominerende alt for høje hvidkalkede betonmoler.

Efterfølgende er disse betonmoler så ændret til moler i natursten, som er langtfra så dominerende og udsigtshæmmende, som betonmolerne ville have været.

Derfor har jeg stemt ja til Loddenhøj Jollehavn med lagunestranden, som, jeg tror på, vil blive et gode for alle.

Men for pokker - hvor er det ærgerligt, at den sag har skilt vandene, så meget som tilfældet er, blandt mange personer i området.

Forhåbentlig kommer man snart ind i smult vande igen, så gode naboskaber kan genoprettes.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
112

Natteravnen er i fare for at uddø lokalt

112

Voldsom bilbrand vækkede beboere

Erhverv

Klar melding: Tyskland byder inden for hos Poetzsch og Calle fra 15. juni

Annonce