Annonce
Esbjerg

Frost: Dejligt med fokus på bæredygtighed, men …

Borgmester Jesper Frost Rasmussen (V) forsikrer, at Esbjerg Kommune arbejder ihærdigt på den bæredygtige front. Arkivfoto: Martin Ravn
Esbjerg Kommune gør, hvad den kan for at tænke grønt og bæredygtigt, siger borgmester, der dog ikke mener, at nye initiativer er så simple.

I Esbjerg Kommunes Vision 2025, som Esbjerg Byråd ventes at vedtage mandag, er et par af fokuspunkterne "grøn foregangskommune samt Energimetropol med fokus på bæredygtighed", og derfor glæder borgmester Jesper Frost Rasmussen (V) sig også over hovedresultatet i Rambølls undersøgelse, der viser, at det er helt i tråd med, hvad de adspurgte esbjergensere ønsker.

Esbjerg får dog ikke nogen fin karakter på den del, der måler, om forventningerne hos borgerne så også indfries.

- For det første glæder det mig, at vi har fået udarbejdet en Vision 2025, som har et klart grønt aftryk og fokus på mere bæredygtighed, og det er dejligt, at der er en vished hos borgerne om, at det er fornuftigt, og at de også til en vis grad er klar til at betale mere for det, siger Frost Rasmussen, der samtidig påpeger, at Teknik & Byggeudvalget i øjeblikket drøfter, hvad man vil forlange af grønne løsninger i forhold til kollektiv trafik, når den skal sendes i udbud inden længe.

Annonce

Varmeforsyning

• I 2017 meddelte Dong Energy, nu Ørsted, at man ville stoppe al brug af kul med udgangen af 2022. Imidlertid er tiden løbet fra at bygge et nyt, stort kombineret el- og varmeværk som afløser for det nedslidte Esbjergværket, mener Din Forsyning.

• Ørsted har varslet lukning af Esbjergværket med udgangen af 2022, og Din Forsyning - der ejes af Varde og Esbjerg Kommuner - arbejder på højtryk for en ny, bæredygtig løsning for varmeforsyningen.

Kompliceret finansiering

Men det er lidt mere kompliceret end som så med finansieringen af en sammenhængende, bæredygtig kollektiv trafik, for man kan ikke bare sætte billetprisen i vejret, siger Frost Rasmussen:

- Vi kan ikke selv bestemme taksten, selv om man kan finde en god løsning, og borgerne vil betale mere. Der er elementer i hele konstruktionen omkring kollektiv trafik, der ikke er så simple, siger han og tilføjer, at det samme gælder for bæredygtighed i forhold til offentlige bygninger, hvor rammerne for kommunale investeringer holdes i kort snor fra statens side, og hvor man for eksempel heller ikke bare kan placere solceller på tagene.

Dermed henviser han til, at der siden 2013 har eksisteret stramme regler på området, der betyder, at landets kommuner har pligt til at oprette et selskab til afregning af moms og afgifter for hvert eneste solcelleanlæg, man måtte stille op på eksisterende, kommunale bygninger, hvis anlægget producerer mere strøm, end bygningen selv kan bruge. De regler gælder ikke for regioner og staten selv, men de gør det urentabelt og bureaukratisk for kommunerne at gøre det samme.

- Til gengæld har vi taget fat på et andet, stort element, idet vi som bekendt arbejder kraftigt på at erstatte kulkraftværket på havnen med en grøn løsning, så vi får en bæredygtig varmeforsyning, siger Frost Rasmussen, der mener, at Esbjerg Kommune allerede skruer på mange af de håndtag, der kan skrues på for at leve op til forventningerne fra borgerne om bæredygtighed.

- Men med Vision 2025 bliver det fokus øget, og samtidig er det nødt til at være et fællesskab, hvor borgerne også gør deres. Vi kan ikke gøre det alene, siger han.

Annonce
Forsiden netop nu
Esbjerg

Bramming samler ind til Knæk Cancer

Leder For abonnenter

Indvandreres efterkommere fornægter ytringsfrihed: Hvad bilder de sig ind?

Det skriger til himlen. Hundredtusinder på flugt har fået lov at opholde sig i Danmark, men langt fra alle siger tak ved at respektere vores demokrati. 48 procent af efterkommerne af ikke-vestlige indvandrere mener, at det skal være forbudt at kritisere religion. Det kan man læse i Udlændinge- og Integrationsministeriets årlige undersøgelse af ikke-vestlige indvandrere og efterkommeres medborgerskab. Det er rystende. De fleste af efterkommernes forældre har fået lov at være her, fordi de er flygtet fra diktaturer, hvor man kan risikere livet ved at ytre sig, tro på andet end islam, være homoseksuel eller i opposition til diktatoren. Lande, hvor individets frihed intet betyder. Vi giver deres børn alle muligheder. Og så fornægter halvdelen af efterkommerne helt grundlæggende rettigheder som at måtte kritisere alt, også religion. Hvad bilder de sig ind? Formanden for Rådet for Etniske Minoriteter, Halima El Abassi, siger, at efterkommere står uden for samfundet og ikke føler sig som en del af fællesskabet. Forfatter Tarek Hussein taler om "dagligdagens hetz" mod muslimer og siger, at den får dem til at hæve paraderne. Begge repræsenterer en offermentalitet, der ikke er til at holde ud. Den kan heller ikke begrundes i fakta. Dagen efter nyheden om efterkommernes mentale fravalg af Danmark kan Kristeligt Dagblad fortælle om en undersøgelse fra det amerikanske Pew Research Center. Man har interviewet 24.599 mennesker i 15 vestlige lande og kan konkludere, at danskerne er de tredjemest positive over for muslimer efter nordmænd og hollændere. Det er altså ikke danskerne, der ikke er tolerante. Tværtimod kan man nu med god ret spørge, hvor stor en andel af mennesker med foragt for demokratiske værdier vi vil acceptere i vores land. At stille spørgsmålet har intet med racisme at gøre, men alene med det allervigtigste: demokrati, ytringsfrihed og frihedsrettigheder. Værdier, vi skal insistere på som altafgørende i vores land. Også for vores gæster.

Annonce