Annonce
Esbjerg

Frost: Vi tager kontakt til Aids-Fondet

Borgmester Jesper Frost Rasmussen (V) er meget åben over for at se på sagen om at få et af Aids-Fondets checkpoints i Esbjerg. Arkivfoto.
Der er brug for at få helt klarhed over, hvilke ressourcer, Aids-Fondet har brug for, for at åbne en checkpoint-klinik i Esbjerg. Borgmester foranlediger henvendelse.

Esbjerg Kommune: Der er meget godt at sige om forslaget fra byrådsmedlem Karen Sandrini (S), der ønsker, at Esbjerg hurtigst muligt blive hjemsted for et af Aids-Fondets såkaldte Checkpoints, hvor ikke alene homoseksuelle unge, men også alle andre unge helt gratis og anonymt kan blive testet for hiv og andre af de gængse sex-sygdomme såsom gonorré, klamydia og syfilis.

Det mener borgmester Jesper Frost Rasmussen (V), der er åben over for at drøfte sagen efter sommerferien.

- Vi har dog behov for at få nøje klarlagt, om Aids-Fondet alene har brug for et lokale, eller om der er yderligere form for kommunal økonomi i det, hvis vi skal kunne drøfte sagen grundigt. Derfor vil jeg bede direktøren for Sundhed & Omsorg, Arne Nikolajsen, tage kontakt til direktøren for Aids-Fondet, så vi kan få sagen belyst nærmere, inden vi mødes i august, siger Jesper Frost Rasmussen.

Som omtalt andetsteds på disse sider har Aids-Fondet et stort ønske om at åbne et checkpoint i Esbjerg, så Sydvestjylland kan blive dækket af med en klinik, der tilbyder test og rådgivning af unge.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Det handler om et ordentligt arbejdsmiljø

Når jeg som medlem af økonomiudvalget har valgt offentligt at gå i rette med Mogens Rerups adfærd, er det for at beskytte vores medarbejdere mod psykisk dårligt arbejdsmiljø og for at tydeliggøre over for medarbejdere, at de har retten til at sige fra over for enhver adfærd, der kritiserer og krænker. Denne sag handler om at sikre et ordentligt arbejdsmiljø bag det arbejde, der sker i forvaltningerne. HK og Dansk Socialrådgiverforening har henvendt sig til Haderslev Kommune og er medunderskriver af brevet, idet begge fagforeninger har udtrykt bekymring for deres medlemmers ve og vel. Desværre har konflikterne stået på i årevis og er kørt i hårdknude, og der er tale om et langvarigt pres på en personalegruppe og af medarbejdere og ledere, der fortsat kan se, at de bliver hængt ud med navns nævnelse til social udskamning på sociale medier. Partsrepræsentanters rolle er at føre sag på borgeres vegne og at varetage borgerens interesser. Det kræver et samarbejde for at få et ofte kompliceret sagsforhold til at gå op, som de fleste har en gensidig interesse i. Kommunen kan afvise en person som partsrepræsentant, hvilket sker i så sjældne tilfælde, at jeg ikke i andre situationer har hørt om dette i Haderslev Kommune. Det sker kun, hvis partsrepræsentanten tilsidesætter borgerens egne interesser i sagen, eller hvis vedkommende optræder truende eller voldeligt over for myndighedspersoner. Brevet til de kommunalt ansatte er det politiske budskab om, at vi tager arbejdsmiljøet seriøst. I brevet er der samtidig en opfordring om at styrke dialogen på arbejdspladsen, så ingen medarbejder skal føle sig alene i konfliktfulde situationer.

Annonce