Annonce
Sønderborg

Frugtavler har succes med hjemmelavet most

Frugtavler Henrik Petersen vandt sidste år Sønderborg Iværksætterpris med sin frugtvin, som han nu har sat i kommerciel produktion. Det samme gælder hjemmelavet æblecider, som han står med her. Foto: Claus Thorsted

Det har været en rigtig god ide for Henrik Petersen på Hestehavegård at investere i eget mosteri. Snart kommer også æblecider og frugtvin til salg.

Kær: Henrik Petersen fra Hestehavegård gjorde det helt rigtige, da han for år tilbage købte sit eget mosteri.

- Æblemosten sælger rigtig godt. Min oprindelige ide var at lave 5.000-6000 liter om året. Det er nu øget med 300 procent til 18.000 liter, fortæller den 51-årige frugtavler, som sælger flere varianter af æblemost bl.a. også med saft fra jordbær og hyldeblomst.

Henrik Petersen har nu indhentet tilbud på et mere automatiseret anlæg. Succesen kom på det helt rette tidspunkt efter en række øv-år for frugtavleren, som er fjerde generation på Hestehavegård. I 2013 blev 70 procent af høsten ødelagt af hagl, året efter kom stormen Bodil forbi og 2015 var præget af ødelæggelserne fra de to foregående år.

- Der ingen som har sagt, det skal være for nemt, men alligevel fik det en til lidt at miste lysten. Men heldigvis kunne jeg bruge æblerne til most.

Den frugt Henrik Petersen mest bruger til most har små skønhedsfejl og kan derfor ikke sælges direkte til forbrugerne. De håndplukkede æbler presses, mosten pasteuriseres let og fyldes på enten flasker eller i tre liters bokse.

Frugtavleren

Bor ligesom sine forældre og søsteren på Kær tæt ved Hestehavegård. Både hustruen Conny og de tre døtre Camilla, Christina og Celina er dygtige ringridere med flere kongetitler, mens Henrik Petersen nøjes med at se på. Derimod bruger han tid på at spille trompet i Rinkenæs Brassband og skal også spille i Sønderborg Brandværnsorkester, når der snart er Sternfahrt i Sønderborg. Der bliver også til masser af jagthorn, hvor han bl.a. er blevet nummer tre til DM. I 1980'erne arbejdede han i fire år på hotel Scandic, som dengang hed Interscan som privatchauffør og gartner.

Der kommer to slag frugtvin. Den forventes at komme til salg til september. Der bliver lavet omkring 800 flasker. Prisen er endnu ikke fastsat. Der kommer omkring 350 flasker æblecider. Foto: Claus Thorsted

Den fødte frugtavler

For Henrik Petersen lå det lige for, da han i sin tid skulle tage stilling til sin fremtidige beskæftigelse. I 1894 købte hans oldefar Hestehavegård, som i dag er oppe på 40 tønder land. Henrik Petersen hører til blandt de allersidste, der nåede at få en uddannelse som frugtavler på Gartnerskolen ved Odense.

I 2002 overtog han frugtplantagen efter sin far Erik, som stadig hjælper til en gang i mellem, ligesom lillesøsteren Anne Tychsen er ansat i forretningen.

- Det er en livsstil at være frugtavler. Det er lidt mere end et 37 timers job, hårdt for kroppen og man bliver ikke millionær af det.

Henrik Petersen har tidligere leveret til en stor grossist, men han har valgt at optimere indtjeningen ved at sælge direkte til forbrugerne fra egen butik samt via lokale butikker og små grossister.

- Du skal nok få det at vide, hvad enten det er godt eller skidt, det du laver, men vi oplever, at danskerne over de senere år er blevet langt mere bevidste om, hvad de putter i munden. Folk vil gerne have noget kvalitet og noget sundt, siger Henrik Petersen.

Foto: Claus Thorsted
Annonce

Stor tro på frugtvin

Det stopper ikke med forædling af produkter på Hestehavegård. Henrik Petersen er ved at lægge sidste hånd på omkring 350 flasker hjemmelavet æblecider, ligesom han har startet en produktion af frugtvin op. Han har ligesom sin far og farfar altid lavet frugtvin til eget forbrug.

Ideen til at lave det til kommercielt brug havde rumsteret nogle år, men tog fart efter, at han med stor succes serverede æblevin til sin 50 års fødselsdagsfest. Det fik datteren Camilla Schmidt Petersen til at tilmelde ham Sønderborg Iværksætter Pris 2016, som han vandt.

- Jeg håber, det kommer til at gå ligesom med mosten. Folk spøger hele tiden, hvornår kommer det. Der er virkelig store forventninger.

Frugtvinen forventes at komme til salg til september. Der bliver lavet omkring 800 flasker. Prisen er endnu ikke fastsat.

Foto: Claus Thorsted
Annonce
Sønderborg For abonnenter

Se billeder og video: Kom med ind i Alssundbroens hemmelige rum

Danmark

Søndagens coronatal: 591 nye tilfælde af coronavirus det seneste døgn

Sydjylland

Følg med her: Få seneste nyt om trafik og politi

Annonce
Annonce
Annonce
Aabenraa For abonnenter

Peter har kastet anker midt i fjorden: Han kunne ikke holde ud at bo på land

Esbjerg For abonnenter

Millionerne er afsat, men firebørnsfamilien venter på femte år på cykelstien: Det er godt nok vildt, det skal tage så lang tid

Sydjylland For abonnenter

Danmark indkøbte i hemmelighed udskældt pigtråd til at holde flygtninge ude af landet: Dræberhegn opbevares i Skrydstrup

Sønderjyske Fodbold For abonnenter

Kommentar: Der er ikke så meget at rafle om - det er blodig  alvor for SønderjyskE frem mod vinterpausen

Vejen

Svindel, korruption eller krænkende adfærd: Nu får kommunen en whistleblowerordning

Billund For abonnenter

Patrick er én af dem, der ikke passer ind i en kasse: Han flyder mellem det feminine og maskuline - og stiller nu op til kommunalvalget for Venstre

Sønderborg

Psyched Up Janis-bassist vender tilbage til Sønderborg med støjrock og ballader

Sydjylland

Følg med her: Få seneste nyt om trafik og politi

Varde For abonnenter

Der var ubetalte regninger for 50 millioner, da gigant-landbrug kollapsede: Hvorfor mistede én underleverandør ikke en øre?

Erhverv

Tak for indsatsen: Jysk-ansatte bliver belønnet med million-bonus

Varde For abonnenter

Nabo om dispensation til 85 procent større byggefelt: At tillade sig at kalde det en mindre ændring – det er flabet

Haderslev For abonnenter

Balladen om naturnationalpark i Pamhule fortsætter: - Afslag blev givet på ufuldstændigt grundlag

Esbjerg For abonnenter

Esbjerg fik en appelsin i turbanen med Facebook: - Sagt på jysk har vi gjort en fornuftig handel

Annonce