Annonce
Aabenraa

Frustration: Nye vejbede i Kliplev blev ikke som lovet

Det er ikke meningen, at regnvandet skal blive stående i vejbedene. I baggrunden, Søren Frederiksen fra Kliplev Lokalråd. Foto: Bente Staugaard
De fleste beboere i Kliplev var glade, da Arwos tilbød at lave vejbede i stedet for at separere regnvand og kloakvand på traditionel vis. Men nu vækker vejbedene både bekymring og ærgelse.

KLIPLEV: Det så godt ud på papiret, da Arwos tilbød borgerne en alternativ løsning til at få overfladevand og kloakvand skilt ad.

Men virkeligheden har ikke helt levet op til forventningerne eller til de pæne billeder, som husejerne blev præsenteret for.

En del af løsningen går ud på, at overfladevand fra gader og fortove skal ledes til såkaldte vejbede, hvorfra det skal sive ned i jorden.

Nu er de første bede etableret, men vandet siver ikke væk med det resultat, at der nogle steder står 40 centimeter vand i bedene. Nogle af dem er også anlagt forkert i forhold til, at vand jo naturligt løber nedad og ikke opad.

De fyldte vandbede har skabt frygt for, at børn, løbere eller cyklister falder i dem eller på anden måde kommer til skade.

Annonce

LAR-metoden

  • Arwos i er færd med at adskille regnvand og kloakvand i alle tættere bebyggede områder i kommunen.
  • Normalt sker det i form af en såkaldt kloakseparerering, der betyder, at kloakvandet og regnvand løber i to forskellige rørsystemer, så regnvandet ikke behøver at komme forbi rensningsanlægget.
  • Det er dyrt for borgerne, der skal betale for at blive tilsluttet det nye system.
  • I Kliplev fik man i stedet tilbudt et LAR-anlæg, der går ud på at lade regnvand fra veje og andre befæstede områder sive ned i jorden i stedet. LAR står for Lokal Afledning af Regnvand.
  • Hos private sker det i nedsivningsanlæg i haverne, mens Arwos laver vejdbede til vandet fra de offentlige arealer.

Mange henvendelser

Byrådsmedlem Søren Frederiksen (V) har som næstformand i Kliplev Lokalråd været bindeled mellem Arwos og beboerne i Kliplev i spørgsmålet om vejbede og de særlige nedsivningsanlæg, som borgerne kan anlægge på deres egen grund.

- Jeg har fået rigtig mange henvendelser på det seneste, og jeg har det rigtig skidt med, at det ikke fungerer efter hensigten, siger han.

Søren Frederiksen er i løbende kontakt med Arwos om sagen, og direktør Ole Damm fra Arwos har flere gange været ude og kigge på vejbedene.

- Vandet trækker ikke væk, som det skal, må vi konstatere, og vi skal finde ud af hvorfor, understreger Ole Damm.

- Vi kan selvfølgelig vælge at dække vejbedene med nogle riste, så de ikke udgør en risiko, men det skal jo også se ordentligt ud, pointerer han.

Planen er, at der skal gro planter i bedene, så vejene i Kliplev efterhånden får et grønnere udseende. I øjeblikket er indtrykket dog mere rødt end grønt. Arwos har nemlig sat afspærringer i røde advarselsfarver op ved alle vejbede for at mindske risikoen for, at nogen kommer til skade.

- Jeg forstår borgernes utilfredshed. Det her er bare ikke godt nok. Det er os, der har sovet i timen, og det er vores opgave at få det til at virke, siger Arwos-direktør Ole Damm.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Danmark

Støjplagede borgere raser over kampfly som aldrig før: Klager er næsten tredoblet på et år

Kommentar For abonnenter

Mens vi venter på motorvejen

Det er lidt med motorvejene, som det er med vindmøllerne. Vi vil sådan set rigtig gerne have dem, men de skal bare ikke ligge tæt på, hvor vi selv bor. De kritiske røster var klart i overtal, da der tilbage i sommeren 2017 blev sat gang i en offentlig høring af planerne omkring en ny midtjysk motorvej – populært kaldet for Hærvejsmotorvejen. Samme billede er der ved den igangværende høring i forbindelse med VVM-undersøgelsen Tilbage i 2017 var eksempelvis Bække Lokalråd og Bække Borgerforening særdeles klare i mælet i deres høringssvar, hvor én af sætningerne lød således: - Frygten er, at en motorvej - med eller uden afkørselsramper - vil sætte gang i en langsom, men sikker affolkning. Citat slut. Det er ikke noget at sige til, at frygten for en motorvej er til stede. Ikke mindst støjen fra tusindvis af biler, som vil passere forbi, giver anledning til betydelig utryghed hos mange. Dertil kommer også en motorvejs indiskutable indgriben på naturen og miljøet. Argumenterne fra utrygge borgere er ganske forståelige. Men som med meget andet, så er debatten omkring motorveje ikke udelukkende sort eller hvid. Motorvejene kan rent faktisk også bringe noget positivt med sig. Erhvervsudviklingen har ganske mange steder, hvor der er blevet etableret motorveje, vist sig at være positiv. Der er positive eksempler nok – selv inden for vores egen kommune. I Vejen, Brørup og Holsted taler udviklingen i erhvervslivet tæt ved motorvejen sit klart tydelige sprog. Danish Crowns slagteri i Holsted var med sikkerhed ikke blevet placeret i området, havde der ikke været en motorvej Også længere oppe i det midtjyske er der klare fortællinger om, at motorvejen klart kan bringe noget positivt med. I Ikast-Brande Kommune konstateres det, at motorvejene er med til at øge bosætningen og etablering af nye erhvervsvirksomheder. I Silkeborg er der også begejstring. I den midtjyske by er der knap et år efter åbningen af motorvejen for nogle få år siden sat rekord i salget af erhvervsjord. Om hærvejsmotorvejen overhovedet bliver til noget, vil blive afgjort inde på Christiansborg. Men i næste måned – mandag den 16. marts – har Vejdirektoratet inviteret til borgermøde i Vejen. Her vil der blive orienteret om VVM-undersøgelsen og de seks linjeføringer, som er bragt i forslag. To af linjeføringerne vil medføre ganske mange kilometer asfalt gennem Vejen Kommune – og vil også byde på to til- og frakørselsramper dels ved Bække og dels ved Gesten. Hvordan det modtages, må vi se tiden an. Men ud over den forståelige utryghed omkring støj og negativ indvirkning på natur og miljø så vil en ny motorvej også give nogle muligheder. GOD SØNDAG

Annonce