Annonce
Esbjerg

Frustrationen herskede ved Energinets dialogmøde i Ribe

Poul Ebbesen(tv.) og Ralf Sanderink var blot to af de mange frustrerede borgere, der mødte frem til dialogmøde i Ribe Fritidscenter, hvor områdeleder Marian Kaagh tog sig god tid til at høre om deres forslag til en anden linjeføring end den fremlagte. Foto: André Thorup
Rigtigt mange borgere besøgte torsdag Ribe Fritidscenter, hvor de til et dialogmøde luftede deres frustrationer overfor Energinets kommunikationsmedarbejdere, der efter bedste evne svarede på spørgsmål omkring den kommende linjeføring for kæmpeelmaster igennem Ribe-området.

Ribe: 30 meter fra Poul Ebbesens stuehus på Hedegårdsvej, bliver kæmpemast nr. 45 opført.

Kort derfra får Ralf Sanderink en mast placeret meget tæt på hans ejendom, og landmændene var blot to af rigtigt mange borgere fra Ribe-egnen, der torsdag eftermiddag og aften var taget til dialogmøde i Ribe Fritidscenter for at lufte deres frustrationer over for Energinets linjeføring igennem Ribe-området.

Poul Ebbesen har i forvejen elmaster umiddelbart vest for hans ejendom, så de nye master vil han gerne have længere væk, og sammen med Ralf Sanderink mødte han velforberedt frem til mødet, og brugte lang tid på at sætte områdeleder fra Energinet, Marian Kaagh, ind i deres forslag til en anden linjeføring.

- Vi foreslår en mere østlig linje. Det bør de kunne gøre, for der er slet ikke så mange huse der, men Energinet siger, at de helst vil have linjeføringen til at ligge, hvor den gamle ligger, sagde Poul Ebbesen, der sammen med Ralf Sanderink mener, at der underforstået i svaret fra Energinet ligger, at de i forvejen har master, og derfor kan de få dem igen.

- Vi har sat Energinet ind i vores forslag, og de siger, de tager dem med hjem og ser på dem, fordi de forstod vores argumenter. Vi forsøger at være konstruktive, og det håber vi også, Energinet er, sagde Poul Ebbesen.

Annonce

Møde i Endrup

De næste dialogmøder finder sted i næste uge, hvor Energinet 23. og 24. september afholder fire møder mellem kl. 15.30 og 20.00.

Mandag 23. september er det på Endrup Kro, og denne dag er det også i Tarm Idrætscenter. Tirsdag foregår møderne i Videbæk og Tønder.

Wembley Stadion

Områdeleder Marianne Kaagh havde sammen med kommunikationskollegerne fra Energinet travlt, men de gav sig god tid til at tale med hver af de mange primært landbrugsfamilier, der mødte frem.

Energinet forklarer, at dialogen generelt er god, men de forstår, at folk er kede af det og frustrerede over, at der skal placeres elmaster lige netop på deres grund. Det var især spørgsmål om erstatninger og forslag til ændring til linjeføringen, folk ville tale om, og Energinet forklarede, at alle idéer blev taget med hjem og grundigt analyseret.

Også Peder Frederiksen havde gjort sit forarbejde. Han medbragte en detaljeret plan for, hvordan Energinet burde lægge flere kabler i jorden nord for Ribe. Blandt andet lige der, hvor hans hus ligger mellem mast nr. 49. og 50, og hvor han har boet i 40 år.

- Jeg får master 80 meter fra mit hus. Det er som om, at nu har Energinet slået den streg, og så forsvarer de den med næb og kløer. Jeg har brugt meget energi på mit hus, og min have ligner Wembley Stadion, så mit håb er, at de genovervejer linjeføringen. Gør de ikke, så vil jeg nok overveje én gang til, om jeg vil blive boende, sagde en frustreret Peder Frederiksen.

Formand for Esbjerg Kommunes Plan & Miljøudvalg, Karen Sandrini(S) var også med til dialogmødet, hvor hun blandt andet talte med en frustreret Peder Frederiksen(i midten), der får kæmpemaster omkring 80 meter fra den ejendom, hvor han har boet i 40 år. Foto: André Thorup
Foto: André Thorup
Foto: André Thorup
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

IS-medlem er inderligt uvelkommen

Et tidligere medlem af Islamisk Stat ankom mandag til Danmark, og blev straks anholdt. Manden har siddet fængslet i Tyrkiet, men blev sendt til Danmark på begæring af de danske myndigheder. Formentlig skal man være jurist for at forstå, hvorfor Danmark har bedt om at få den pågældende udleveret. Han er inderligt uvelkommen. Manden er den 28-årige Ahmad el-Haj. Han er af palæstinensisk oprindelse, men ærgerligt nok udelukkende dansk statsborger. Passet kan han derfor ikke miste. Trods det danske pas er det naturligvis grotesk at påstå, manden er vendt hjem. Danmark er ikke et hjem for mennesker, der har vendt os ryggen og direkte kæmpet mod landets interesser. Justitsminister Nick Hækkerup er blevet kritiseret for at lægge pres på domstolene i sagen om den den udleverede. Ministeren har nemlig sagt, at manden forhåbentlig bliver dømt for de forbrydelser, han har begået. Kritikken kommer fra De Radikale og Enhedslisten. Strengt taget har de ret i, at det ikke er en ministers, men domstolenes opgave at vurdere, om en sigtet er forbryder eller ej. Men ikke desto mindre er Nick Hækkerups spontane reaktion absolut forståeligt. Så skulle en domstol kende den pågældende skyldig, sker det forhåbentlig efter straffelovens paragraf 114. Den såkaldte terrorparagraf åbner nemlig mulighed for fængsel på livstid. Sanktionen er aldeles passende, hvis den 28-årige skulle vise sig at have deltaget i Islamisk Stats uhyrlige forbrydelser. Måtte han i givet fald aldrig komme på fri fod eller i hvert fald sidde i fængsel, til han er en meget gammel mand ligesom den firedobbelte politimorder Palle Sørensen. Han tilbragte 33 år bag tremmer. Ahmad el-Haj blev ifølge flere medier hårdt såret under et bombeangreb og sidder i kørestol. Han har fortalt Weekendavisen, at han inderligt fortryder sine handlinger. I betragtning af de konsekvenser hans indsats for Islamisk Stat har haft for ham selv, er det såmænd ganske muligt. Nogen formildende omstændighed er det imidlertid ikke.

Annonce