Annonce
Esbjerg

Frustrerede døtre efter afdød 87-årig: Kommunen skal ikke tro de kan slippe med en undskyldning og en kop kaffe

Andrea Lauridsen døde som 87-årig på sygehuset i Aabenraa, få dage inden hun skulle flytte ind på et nyt plejehjem i Toftlund. Hendes to døtre, Helle Jordan og Gitte Lauridsen, fortalte i september om behandlingen af deres mor i Esbjerg Kommunes sundhedsvæsen, og døtrene har nu været til møde om sagen på rådhuset, hvor kommunen indrømmer, at forløbet har været mangelfuldt. Foto: Hans Chr. Gabelgaard
Esbjerg Kommune giver søstrene Helle Jordan og Gitte Lauridsen ret i, at sagsforløbet omkring deres mor, den nu afdøde Andrea Lauridsen fra Bramming, har været mangelfuldt i de tre måneder, hun var tilknyttet plejecentret Solgården i Bramming. Alligevel står søstrene tilbage med følelsen af, at kommune blot giver dem ret for at slippe af med dem, og overvejer nu sagens videre forløb.

Bramming/Toftlund: Mangelfuldt.

Beklageligt.

Ikke tilfredsstillende.

Disse ord har Esbjerg Kommune selv valgt at sætte på hele forløbet omkring 87-årige Andrea Lauridsen, der døde 29. juli på Aabenraa Sygehus.

Forud var gået tre uværdige måneder i en ældrebolig tilknyttet Plejehjemmet Solgården i Bramming, hvorfra hun forgæves selv ønskede at komme væk for at komme ud af Esbjerg Kommunes sundhedsvæsen. I løbet af de tre måneder var plejen af Andrea Lauridsen så mangelfuld, at hun mistede lysten til livet, og hun døde blot tre dage inden hun skulle flytte på det ønskede plejehjem tæt på døtrene i Toftlund i Tønder Kommune.

Efter at JydskeVestkysten bragte søstrenes beretning 6. september, blev sagen diskuteret i Esbjerg Kommunes Sundheds & Omsorgsudvalg ud fra en redegørelse udarbejdet af forvaltningen for sundhed og omsorg med direktør Arne Nikolajsen i spidsen.

Arne Nikolajsen sad også for bordenden, da han sammen med udvalgsformand Olfert Krog (DF) inviterede døtrene Helle Jordan og Gitte Lauridsen til kaffemøde på Rådhuset for at informere dem om direktionens redegørelse.

Helle Jordan og Gitte Lauridsen var glade for invitationen, hvor begge parter hurtigt blev enige om, at forløbet ikke havde været tilfredsstillende. Alligevel står Helle Jordan i dag uforstående tilbage, fordi de ting, søstrene fik at vide i redegørelsen lige præcis er dem, de har påpeget fra dag ét.

Annonce

Kvalitetstjek

Som konsekvens af Andrea Lauridsens sag er Esbjerg Kommune nu igang med at udføre kvalitetstjek af nødkaldsfunktionen, der udgår fra ældreboliger til hjemmeplejen i Esbjerg Kommune.

Derudover overvejer kommunen at koble nødkald fra ældreboliger, der ligger i nær tilknytning til et plejehjem, op til plejehjemmenes nødkaldsfunktion istedet for til hjemmeplejen, der arbejder med en responstid på maksimalt en time, der i dag er serviceniveauet i hjemmeplejen.

Formand for Sundhed & Omsorgsudvalget, Olfert Krog(DF), forklarer, at sagen om Andrea Lauridsen har givet anledning til, at der bliver strammet op på områder, hvor tingene ikke har fungeret optimalt, og at dette fremadrettet bliver til gavn for andre borgere i Esbjerg Kommune.

Skøjtede hen over

Andrea Lauridsen blev sidst i april 2019 indlagt på sygehuset i Esbjerg, hvor hun efter to blodpropper blev udskrevet 1. maj til sin ældrebolig ved Solgården i Bramming. I kommunens redegørelse lyder det, at Esbjerg Kommune, hjemmeplejen og Solgården aldrig modtog besked fra sygehuset om, at Andrea Lauridsen havde haft to blodpropper. Derfor fik hun heller ikke ekstra pleje, og kommunen forklarer, at man havde foretaget en ny udredning af plejebehovet, hvis man havde haft denne information.

Udover, at Esbjerg Kommune i redegørelsen anerkender, at Andrea Lauridsens to døtre har haft ret i deres anklager om en mangelfuld behandling i de sidste tre måneder af morens levetid, ryster oplysningen om den manglende information om blodpropperne Helle Jordan og Gitte Lauridsen.

- Vi forsøgte jo at sige det. Hvorfor reagerede de ikke på det eller tog handling på det, siger Helle Jordan, der stadig bliver vred når hun husker tilbage på, hvordan hun fik en skideballe fra visitationen, fordi pårørende ikke skulle blande sig i deres arbejde.

- Det havde jo været forholdsvist nemt at få fat i de oplysninger, og hvorfor forholdt de sig ikke til, at vi havde fortalt det? Det skøjtede de let hen over ved mødet, siger Helle Jordan.

Det er strengt

Søstrene forklarer også, hvordan de i morens sidste måneder blev oplyst om flere gange, at der ikke var en aflastningsplads til deres mor, fordi Esbjerg Kommune ikke længere havde aflastningspladser.

- Efterfølgende har vi fået at vide, at virkeligheden er, at der er aflastningspladser i Esbjerg Kommune. Det er der endda på Solgården, hvor hun boede i sin ældrebolig, siger Helle Jordan, der kun har hovedrysten til overs for det, kommunen har ført til referat fra mødet på rådhuset.

- Der står, at det er beklageligt, at familien ikke er oplyst om, at der findes aflastnings- og akutpladser i Esbjerg Kommune, der kan benyttes efter indlæggelse på sygehus. Det var præcis dette, vi efterspurgte, fordi der ingenting skete efter blodpropperne, siger Helle Jordan, der er forarget over, at kommunen i redegørelsen fastslår, at der også havde været mulighed for fast vagt i Andre Lauridsens hjem efter hjemkomsten fra sygehuset 1. maj.

Men det var ikke bare selve muligheden. Det var også måden, hvorpå Arne Nikolajsen serverede nyheden for søstrene.

- Han sagde, at mor sagtens kunne have fået 24-timers vagt tilknyttet i hjemmet, og han spurgte så, hvorfor vi ikke bare havde ringet til ham, for det kunne han have hjulpet med. Det er godt nok strengt. Men igen fik vi ingen forklaring på, hvorfor de så ikke havde reageret, når vi nu havde henvendt os så mange gange om det, siger hun.

Helle Jordan(tv.) og Gitte Lauridsen har været til møde på Rådhuset i Esbjerg om sagen og behandlingen af deres mor, Andrea Lauridsen, i Esbjerg Kommune. Kommunen erkendte, at forløbet havde været mangelfuldt. Foto: Hans Chr. Gabelgaard

Civilt søgsmål

Umiddelbart efter mødet følte Helle Jordan og Gitte Lauridsen, at de havde fået en lille sejr over kommunen.

I dag sidder de begge med følelsen af, at Arne Nikolajsen og Olfert Krog blot prøvede at bruge redegørelsen til at slippe af med dem.

Men det får kommunen næppe held med foreløbig.

- Vi har fået meget positiv respons på, at vi er stået frem med mors sag, fordi mange oplever, at det er sådan, forholdene er i Esbjerg Kommune. Vi ved, at artiklen har været med på adskillige personalemøder rundt om i kommunerne, men der er desværre ingen ansatte, der tør stille sig frem og fortælle om virkeligheden og arbejdsforholdene i Esbjerg Kommune, siger Helle Jordan og forklarer, at de positive tilkendegivelser både er kommet fra unge og ældre.

- For os er spørgsmålet, hvad vi kan gøre nu. Hvad vi kan gøre rent juridisk i forhold til et eventuelt civilt søgsmål, siger Helle Jordan, der stadig ikke kan tænke på det forløb, hendes mor var igennem, uden at blive påvirket.

- Jeg er vred, for det har bare været forsømmelse på forsømmelse, og vi synes simpelthen ikke, at kommunen bare skal slippe med en kop kaffe og en undskyldning. Vi ved bare ikke, hvad vi skal gøre ved det, men vores håb er selvfølgelig, at kommunen har lært af forløbet, siger Helle Jordan.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
112

Nøgler og dæk forsvandt ved indbrud

Leder For abonnenter

Nye tegn på jødehad er skændige

I disse dage er det 81 år siden den uhæmmede ondskab blev sluppet løs, da nazisterne og deres medløbere angreb jødiske synagoger, forretninger og hjem. Cirka 600 værgeløse mennesker blev myrdet i perioden mellem den 7. og den 13. november, mens omkring 30.000 blev sendt i koncentrationslejre som optakt til en forfølgelse, der senere blev uendelig meget værre med seks millioner myrdede jøder i den tysk kontrollerede del af Europa. Men en af de sørgeligste og mest tåbelige fordomme, nemlig antisemitismen, lever stadig – også her i Danmark. Således kan Randers Amtsavis berette, hvordan flere end 80 gravsteder på byens jødiske begravelsesplads natten til søndag blev skændet med maling og klistermærker i form af gule davidsstjerner med påskriften ”Jude”. Denne stjerne blev forfølgelsens symbol for ofrene, der var tvunget til at bære tegnet på deres religiøse tilhørsforhold fra 1941 og indtil deres død eller for de få heldiges vedkommende frem til krigens afslutning. Samme afskyelige klistermærke er også blevet placeret på postkassen foran en jødisk families bopæl i Silkeborg. Blandt antisemitismens mange fædre er uvidenhed, fordomme og banal trang til at gøre andre mennesker ondt. For rationelt tænkende mennesker er fænomenet derfor uforståeligt. I Danmark har der levet jøder i hvert fald siden 1600-tallet og måske endnu længere tilbage. Siden 1814 har jøderne haft nøjagtig de samme rettigheder som alle deres øvrige danske landsmænd og er en fuldt integreret del af vores fælles fædreland. Naturligvis har jødiske danskere ydet enorme bidrag til dansk kultur, videnskab og økonomi. Men reelt er der ingen grund til specielt at fremhæve den dansk-jødiske histories stjerner. Vores indbyggere med jødisk baggrund bidrager uanset deres position til vores samfund ganske som alle andre danskere. Og uanset religiøs baggrund har alle danskere ret til et liv i frihed og tryghed. Disse fornyede tegn på jødehad er ganske enkelt skændige.

Sport

'En kæmpe fejltagelse af ledelsen': Fans er utilfredse med fyring af succestræner

Annonce