Annonce
Sport

Frustreret Klopp: Mere eller mindre alt gik imod os

Oli Scarff/Ritzau Scanpix
Alt gik imod Liverpool søndag mod Manchester United, mener manager Jürgen Klopp efter pointdelingen.

Den 203. udgave af et af fodboldverdenens største rivalopgør endte 1-1, da Manchester United og Liverpool søndag mødte hinanden på Old Trafford.

Kampens mest omdiskuterede episode skete, da Uniteds Marcus Rashford bragte hjemmeholdet foran 1-0 i første halvleg.

Efter målet var trænere og spillere fra Liverpool rasende. De mente, at målet skulle annulleres, fordi der - ifølge Liverpool-lejren - kort inden scoringen blev begået frispark mod Divock Origi.

Efter opgøret luftede Liverpool-manager Jürgen Klopp sine frustrationer.

- Mere eller mindre alt gik imod os. Jeg var sikker på, at de ville omstøde scoringen via VAR. Dommeren lod spillet fortsætte, fordi der er VAR, men så siger VAR, at frisparket ikke var tydeligt, så vi kan godt sige, at der ikke var frispark.

- Der er et tydeligt problem med VAR, i forbindelse med hvordan man bruger det for tiden, siger Klopp.

Tyskeren noterede sig også, at United igen var meget defensivt orienteret.

- Da vi kom herop tidligere i år, sidste år og året før det, forsvarede de bare. Det er ikke kritik, bare et faktum.

- Det er svært at spille mod dem, når de spiller sådan, med den kvalitet de har. Det er ikke en undskyldning, vi skulle have gjort det bedre, siger Klopp.

Efter 1-1-kampen er United på 13.-pladsen med ti point, mens Liverpool fører Premier League med seks point ned til Manchester City.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Nye tegn på jødehad er skændige

I disse dage er det 81 år siden den uhæmmede ondskab blev sluppet løs, da nazisterne og deres medløbere angreb jødiske synagoger, forretninger og hjem. Cirka 600 værgeløse mennesker blev myrdet i perioden mellem den 7. og den 13. november, mens omkring 30.000 blev sendt i koncentrationslejre som optakt til en forfølgelse, der senere blev uendelig meget værre med seks millioner myrdede jøder i den tysk kontrollerede del af Europa. Men en af de sørgeligste og mest tåbelige fordomme, nemlig antisemitismen, lever stadig – også her i Danmark. Således kan Randers Amtsavis berette, hvordan flere end 80 gravsteder på byens jødiske begravelsesplads natten til søndag blev skændet med maling og klistermærker i form af gule davidsstjerner med påskriften ”Jude”. Denne stjerne blev forfølgelsens symbol for ofrene, der var tvunget til at bære tegnet på deres religiøse tilhørsforhold fra 1941 og indtil deres død eller for de få heldiges vedkommende frem til krigens afslutning. Samme afskyelige klistermærke er også blevet placeret på postkassen foran en jødisk families bopæl i Silkeborg. Blandt antisemitismens mange fædre er uvidenhed, fordomme og banal trang til at gøre andre mennesker ondt. For rationelt tænkende mennesker er fænomenet derfor uforståeligt. I Danmark har der levet jøder i hvert fald siden 1600-tallet og måske endnu længere tilbage. Siden 1814 har jøderne haft nøjagtig de samme rettigheder som alle deres øvrige danske landsmænd og er en fuldt integreret del af vores fælles fædreland. Naturligvis har jødiske danskere ydet enorme bidrag til dansk kultur, videnskab og økonomi. Men reelt er der ingen grund til specielt at fremhæve den dansk-jødiske histories stjerner. Vores indbyggere med jødisk baggrund bidrager uanset deres position til vores samfund ganske som alle andre danskere. Og uanset religiøs baggrund har alle danskere ret til et liv i frihed og tryghed. Disse fornyede tegn på jødehad er ganske enkelt skændige.

Annonce