Læserbrev: Lørdag i pædagogikkens tegn. Vi bruger dagen på at blive kloge på børneperspektiver, og hvordan vi fornyer praksis. I baghovedet bimler en klokke af frustration, afmagt og bekymring. Nedskæringer med store konsekvenser venter for alle.
De seneste år har Kolding Kommune investeret mange personaleressourcer på at styrke det pædagogiske område i form af kurser mhp. at give daginstitutionerne et fagligt løft. Timerne er taget fra kommunens børn. Den nye viden skal implementeres i vores hverdag og styrke børneområdet.
Kolding Kommune har nu valgt at skære i normeringerne, og derfor må pædagoger afskediges. Det betyder, at der bliver mindre tid og færre hænder til at anvende den nye viden. Børnene bliver ladt tilbage som taberne. Bliver børnehaverne reduceret til ren opbevaring?
I vores hverdag betyder det helt konkret, at vi dagligt står i situationer, hvor vi må træffe valg om, hvem der har mest brug for hjælp.
Børn i udsatte positioner må vi møde, hvor de er og afsætte de nødvendige ressourcer. Det efterlader ofte resten af børnegruppen med utilstrækkelig omsorg, tilsyn og pædagogiske aktiviteter.
Ansattes psykiske arbejdsmiljø er under hårdt pres. Vi løber hurtigere, da vi ønsker, at børnene får det bedste tilbud. Vi ender ofte med en oplevelse af at have gjort det hele halvt og en følelse af ikke at kunne se os selv i øjnene, når vi reflekterer over vores arbejdsdag. Dette bliver forstærket med de nedskæringer, vi har i vente.
Er det sådan vi: Designer et børneliv i Kolding Kommune? Giver børnene et godt afsæt for deres skoleliv? Skaber livsduelige børn?
Det tvivler vi stærkt på.
