Annonce
forside

Frygt for Kommunens vindmølle planer?

Læserbrev: Hvad sker der med de områder, der er udlagt som egnede til nye møller. Og hvad med de gamle, der snart skal udskiftes? Der har allerede været hed debat om emnet. Det handler ofte om berørte borgeres dårlige oplevelser med indsendte høringssvar, der ikke tages alvorligt.

Kommuneplanen er en skabelon, der skitserer muligheder for udvikling på følgende otte områder:

Bosætning og udvikling, Landskab, natur og vand, Kulturarv, Oplevelser og fritidsliv, Livsfaser og læring, Erhverv, Infrastruktur og tekniske anlæg, Energi og klima.

Planen er underlagt de retningslinjer regeringen udstikker - og "ønske" opgaver som kommunen supplerer med.

Under afsnit om vindmøller står: "Vindmøller på landUdbygning af energiproduktionen fra vindmøller på land kan ske enten ved en sanering og udskiftning af vindmøller inden for et eksisterende vindmølleområde til færre, større og mere effektive vindmøller og/eller ved udlægning af nye vindmølleområder"

Det er blevet bekræftet fra forvaltningen, at der ikke er planer om at tage de nuværende, udpegede områder til vindmøller i brug! Det man skal forholde sig til er "Repowering" - udskiftning af udtjente vindmøller med færre større vindmøller.

Vindmølleselskaberne mener, at de skal skiftes efter 20 år - det holder jo disse virksomheders produktion i gang! Holdbarheden for møllerne er ofte meget længere. Formentlig omkring 30+ år.

Konservative i Tønder Kommune ønsker det bekræftet både politisk og på forvaltnings niveau. Vi ønsker også en præcis og forståelig information til borgerne - det vil give en helt anden dialog.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Marcus Knuth er en gemen mandattyv

Marcus Knuth blev onsdag De Konservatives nye udlændingeordfører samt integrations- og indfødsretsordfører. Det er der bestemt ingen grund til at ønske tillykke med. Den politiske belønning er nemlig aldeles ufortjent. Naturligvis er det fuldstændig legitimt, hvis Marcus Knuth ikke længere har følt sig hjemme i Venstre og derfor skifter til De Konservative. Til gengæld er det målt med moralske alen helt utilstedeligt, at politikeren blot fortsætter i Folketinget, som om intet var hændt. Den 5. juni i år sendte vælgerne 43 repræsentanter for Venstre ind i Folketinget. Så vidt vides har der ikke efterfølgende været et nyt valg. Derfor er de 43 mandater fortsat Venstres. Partihop er beklageligvis ikke helt så sjældne i dansk politik. Som regel er mønstret det samme – afhopperne tager deres mandater ind i det nye parti. Opfattelsen af, at politikerne så at sige ejer deres mandat er hinsides enhver sund fornuft. Mandatet tilhører de vælgere, der har udpeget den pågældende. Ved Folketingsvalget satte godt 9500 vælgere deres kryds ved Marcus Knuth. Det gjorde de givetvis i forventning om, at deres tillidsmand på tinge ville arbejde for Venstres dagsorden. Den tillid er nu gjort til skamme. Eneste anstændige beslutning er at forlade sin politiske tillidspost, hvis man af den ene eller anden grund kommer på kollisionskurs med sig parti. Så kan suppleanten nemlig rykke ind og fortsætte arbejdet for den liste, som vælgerne har peget på. Havde Marcus Knuth draget denne rette konsekvens, ville det aftvinge respekt. Det havde herefter stået ham frit for eventuelt at stille op som konservativ kandidat ved næste Folketingsvalg, hvor han måske endda havde haft rimelige muligheder for atter at blive sendt afsted til Christiansborg. I stedet har Marcus Knuth nu slet og ret gjort sig skyldig i gement mandattyveri, hvor han har sat sine egne interesser over vælgernes. Den slags bidrager til en politikerlede, som i dette tilfælde er absolut berettiget.

Annonce