Annonce
Nordtyskland

Frygt for pest: Massenedskydning af vildsvin er startet

Modelfoto: Colourbox.
Af frygt for afrikansk svinepest er alle fredningsbestemmelser for vildsvin ophavet syd for grænsen, der må jages døgnet rundt hele året. 20.000 blev skudt i Slesvig-Holsten sidste år.

FLENSBORG: Tysklands nordligste delstat, Slesvig-Holsten, er efterhånden indstillet på, at man på et eller andet tidspunkt bliver ramt af den frygtede afrikanske svinepest.

Gennem længere tid har de slesvig-holstenske jægere måttet jage vildsvin døgnet rundt hele året, og i de senere år er der årligt blevet nedlagt mere end 20.000 vildsvin alene i Slesvig-Holsten. Men vildsvinebestanden bliver ved med at vokse, og netop frygten for den afrikanske svinepest har fået myndighederne til at kræve bestanden reduceret.

Annonce
Hvis man skyder de ældste vildsvin, bliver flokken spredt for alle vinde, og dermed yngler vildsvinene endnu mere.

Dirk Bacher, jæger

Landmænd forsikrer sig

Den afrikanske svinepest er for nylig konstateret tæt på den tyske grænse i Polen, og selv om smitten ikke er farlig for mennesker, vil et udbrud lamme landbrugsproduktionen og dermed få uoverskuelige økonomiske konsekvenser. Det er netop grunden til, at Danmark har opført det 70 kilometer lange og meget omstridt vildsvinehegn langs den dansk-tyske grænse.

Ifølge TV-stationen NDR har slesvig-holstenske landmænd siden januar kunnet forsikre sig mod de tab, som et eventuelt udbrud ville medføre. Hvis sygdommen bliver konstateret, vil al landbrugsproduktion – uanset om der er tale om kødproduktion eller kartofler, kål og andre markafgrøder, blive destrueret inden for en radius af tre kilometer. Det vil kunne koste millioner af kroner for de enkelte bedrifter og for Danmarks vedkommende lamme svineeksport for milliarder af kroner. Derfor har mange landmænd syd for grænsen valgt at forsikre sig mod de økonomiske konsekvenser.

Jagtkonsulent Uwe Kemmerich fra Segeberg Amt 100 kilometer syd for den dansk-tyske grænse frygter, at Slesvig-Holsten før eller senere bliver ramt af afrikansk svinepest. Derfor er man i Slesvig-Holsten som den anden tyske delstat efter Saarland begyndt at træne hunde, der kan opspore døde vildsvin.

Foreløbig er fem specialtrænede hunde i stand til at snuse sig frem til døde vildsvin, og allerede nu har man påbegyndt træningen af yderligere ti hunde.

Skyd de unge

En anden jæger, Dirk Bacher, forventer, at han på sit jagtdistrikt inden udgangen af marts kan nå at nedlægge 70 vildsvin, og det er ikke ligegyldigt, hvilke vildsvin man får ram på.

– Vildsvin færdes i flokke, og det er vigtigt at ramme de yngste dyr. For hvis man skyder de ældste vildsvin, bliver flokken spredt for alle vinde, og dermed yngler vildsvinene endnu mere og hele året rundt, siger Dirk Bacher til NDR.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Esbjerg

Esbjerg står sammen: Stor donation af beskyttelsesudstyr til Sydvestjysk Sygehus

Leder For abonnenter

Åbne kirker var tåbelig ide

Bevares. Vi kan nok alle trænge til et trøstende ord i denne krisetid med udsigt til både sygdom og økonomisk nedtur. Her er det kristne budskab om tro, håb og kærlighed så relevant som nogensinde. Men vi behøver ikke at være fysisk sammen om den oplevelse. Den moderne teknologi byder på rigelig mulighed for at forrette gudstjenester på utraditionel, men sikker vis. Derfor må man undre sig over, at Kirkeministeriet i første omgang besluttede at åbne kirkerne til påske. Naturligvis er påsken en af kirkeårets største helligdage. Men enestående forhold kræver også enestående løsninger. Den nuværende epidemi er absolut en af de undtagelser, der berettiger til for en gangs skyld at aflyse den fysiske kirkegang – selv i påsken. Statsminister Mette Frederiksen har stillet danskerne i udsigt, at vores samfund langsomt kan åbne op igen efter påsken. Betingelsen er, at smittekurven fortsætter med at flade ud. Det sker imidlertid kun, hvis vi viser agtpågivenhed og undgår letsindig adfærd. I praksis vil det formentlig i de fleste kirker være muligt at gennemføre en påskegudstjeneste med god afstand mellem deltagerne. Ikke desto mindre er netop en gudstjeneste netop et eksempel på, at flere mennesker unødigt forsamles. Derfor er det godt, at beslutningen nu er trukket tilbage. Blandt andre sognepræst Dennis Voss Stensgaard fra Vester Nebel havde på forhånd afviset at holde gudstjeneste. I hans tilfælde kunne det ske med god samvittighed. Han er sygemeldt, fordi han formentlig selv er smittet med coronavirus. Ikke desto mindre gav han i utvetydige vendinger udtryk for sin frustration over kirkeministeriets udmeldinger. I hans øjne var det blandt andet en hån mod de unge, der netop på grund af den aktuelle epidemi har fået udskudt deres konfirmationer til august og september. Koldings borgmester, Jørn Pedersen var enig og opfordrede andre præster til at følge Dennis Voss Stensgaards eksempel. Lykkeligvis bredte den sunde fornuft sig til sidst også til ministeriet.

Annonce