Annonce
Debat

Frygten for provinsen

I vores del af landet har vi ganske vist hverken internet eller skolegang ud over syvende klassetrin. Til gengæld kan vi byde på fantastisk natur og spændende traditioner.

For eksempel tager vi hver aften knallerten ned på havnen, hvor vi drikker os standerstive i smuglersprit og prygler hinanden med rå torsk. Derefter går turen på Puch Maxien hjem til den forfaldne fiskerhytte. Her bliver der uddelt flade til konen/kusinen og den store børneflok med de helt særlige behov.

Nej vel? Sådan er virkeligheden jo ikke. Danmark ligner stort set sig selv, uanset hvor man befinder sig inden for det lille geografiske område, vores land udgør. Så var det ikke ganske sørgeligt, kunne man næsten more sig over de frygtsomme fordomme, der har ramt ud- eller indflytningens "ofre".

Foreløbig er Dansk Sprognævns direktør Sabine Kirchmeier en værdig kandidat til førstepladsen i klynkeri. Hendes arbejdsplads bliver fremover placeret i Bogense på Nordfyn. Og det er en katastrofe, må man forstå.

Der er cirka halvanden time med offentlig transport til den nærmeste videnskabelige institution, Syddansk Universitet i Odense. Køreturen til København tager to en halv time. Sådan lyder blot nogle af Kirchmeiers bekymringer.

Vi kan berolige med, at både e-mail og telefoner fungerer fint på Fyn. Eneste reelle udfordring for nævnets akademikere er, at de ganske rigtigt kan blive nødt til at tage kørekort. For i bil tager turen fra Bogense til Syddansk Universitet kun tre kvarter. Og fra Odense til Københavns centrum varer togrejsen en time og 17 minutter.

Dette samt mange andre eksempler viser, hvor fornuftige regeringens planer er. De kan nemlig ikke kun skabe et Danmark i balance, når det gælder fordelingen af offentlige arbejdspladser. Næsten endnu vigtigere er det, at vi får nedbrudt den mangel på national sammenhængskraft, der tilsyneladende er opstået mellem hovedstaden og resten af kongeriget.

Annonce

For eksempel tager vi knallerten ned på havnen, hvor vi drikker os standerstive i smuglersprit og prygler hinanden med rå torsk.

Annonce
Forsiden netop nu
Kommentar For abonnenter

Kommentar: Ku' vi andre ikke få sådan en p-billet?

De er slet ikke dumme, politikerne i byrådet. Når de holder møder, trækker tingene af og til i langdrag. Og pludselig bliver de nødt til at afbryde deres møder, fordi de skal til at stille p-skive i deres biler. De føler sig simpelthen generede både af at skulle rende og stille skiverne og så det, at det ofte kniber med overhovedet at finde ledige pladser i området tæt ved rådhuset. JydskeVestkysten fortalte historien i mandags, og mon ikke rigtig mange læsere kunne genkende den irritation, der blusser op i én, når man skal afbryde det, man er midt i, for at stille på den forbandede p-skive? For slet ikke at tale om det der med at tøffe rundt i sin bil for kun at opleve kantstenen tapetseret med parkerede biler, så man slet ikke kan finde en plads, med mindre man er klar på en halv Hærvejsmarch? Men historien bød så også - vi kalder overordnet genren for konstruktiv journalistik - på den helt rigtige løsning og viste vores byrådspolitikere som handlekraftige og løsningsorienterede mennesker. De har nemlig løst hele miseren på en måde, som byder til inspiration for kommunens øvrige borgere. I erkendelse af, at det simpelthen ikke dur det der med at skulle spæne frem og tilbage for at stille p-skiver - man bliver jo afbrudt hver anden time - har politikerne udstyret sig selv med en p-tilladelse til at holde på pladsen foran rådhuset. De fleste i hvert fald. 10 af byrådets 31 medlemmer må i forvejen holde i rådhusets egen p-kælder, og Hans Erik Møller fra Socialdemokratiet springer over, da han kan på grund af en øjensygdom dårligt se noget, så han kører ikke bil. Men resten har altså fået løst deres problem, og spørgsmålet er, om ikke man bare skulle udvide ordningen? Til at begynde med er der på rådhuset mange hundrede ansatte, der hver morgen indleder arbejdsdagen med øvelsen overhovedet at finde en plads i en stadig større periferi omkring rådhuset. Stik dem sådan et p-kort. Så er der alle os andre, som jo også af og til slås lidt med det parkering, ku' vi ikke også få sådan et p-kort? Som byrådspolitikerne selv har erkendt, er det altså forstyrrende at skulle forlade sit arbejde hver anden time for at stille p-skiven, ligesom der jo også om morgenen kan være rift om de pladser, der nu engang er til rådighed, men det ville hjælpe lidt på vores trængsler med sådan en tingest i forruden. Nogle af politikerne, som Socialdemokraternes gruppeformand Søren Heide Lambertsen, synes, at disse p-tilladelser lugter lidt af særligt privilegium - ja, hvor får han det fra? Det er ikke en "idé, der er groet i min have", siger han, der som medlem af økonomiudvalget i øvrigt er sikret en af de forjættede p-pladser i kælderen under rådhuset. Nej, det kan godt være, at idéen ikke er groet i socialdemokratiets rosenhave, men resten af partiets gruppe går nu lidt mere praktisk til værks og har ikke så fine fornemmelser, for de synes altså, det er irriterende med det løberi: Det blev derfor et stort ja-tak til de særlige politiker-tilladelser fra socialdemokraterne. Selv Enhedslistens Sara Nørris, der jo som partimedlem per definition elsker kollektiv trafik og ser privatbilismen som det næstondeste efter Djengis Khan, har strakt hånden frem, fordi hun af og til også bliver nødt til at hive bilen ud af garagen for at kunne nå alle sine gøremål: "Der er nogle, der bor så langt væk fra rådhuset, at det bliver besværligt for dem med offentlig transport, når de også skal passe deres almindelige arbejde før eller efter et udvalgsmøde", som hun siger. God søndag.

Annonce