Annonce
Aabenraa

Frygter konkurs: Bestyrelse vil sælge kollegium

Ifølge formanden for Aabenraa-Kollegiet, Mette Andersen, består kollegiet af nogle fine boliger, men der er plads til forskønnelse. Foto: Henrik Dürr
Aabenraa-Kollegiet har over en længere periode haft store problemer med at leje værelser ud, og nu ønsker bestyrelsen at sælge, før det går galt.

Aabenraa: - Vi frygter en konkurs inden for en årrække, og det er derfor, vi gerne vil have det solgt. Vi vil ikke ud i en situation, hvor der er kreditorer, der mister penge.

Formanden for Aabenraa-Kollegiets bestyrelse, Mette Andersen, der også er rektor for International Business College i Aabenraa, er klar i mælet, når hun skal forklare, hvorfor bestyrelse ønsker at få tilladelse til at sælge Aabenraa-Kollegiet, der ligger på Pilemosen.

Problemet er, at kollegiet i flere år har haft store udlejningsproblemer, og der er oparbejdet en gæld på omkring 12 millioner kroner.

- Der står for mange boliger ledige, og derfor hænger det ikke sammen økonomisk. Det har været et problem i mange år, og derfor ser vi ikke andre muligheder end at sælge. Vi har overvejet at bevare noget af kollegiet, men det er ikke bæredygtigt, siger Mette Andersen.

Aabenraa-Kollegiet består af syv store klyngehuse, der hver er opdelt i flere boenheder. Sammenlagt er der 96 boliger fordelt på 81 et-værelses- og 15 to-værelses-boliger.

Annonce
Vi er kede af, at det ikke kan fortsætte.

Mette Andersen, formand for Aabenraa-Kollegiets bestyrelse

Kræver en tilladelse

Aabenraa-Kollegiet er en selvejende institution, men bestyrelsen vurderer ikke, at kollegiet som selvejende institution har en fremtid. Derfor har bestyrelsen rettet henvendelse til Transport- og Boligministeriet med henblik på at få tilladelse til at sælge kollegiet, inden en potentiel konkurs måtte indtræffe.

Ministeriet har sagt god for et salg, men dog med et forbehold.

- Staten siger god for et salg, hvis kommunen også gør det, siger Mette Andersen.

Det er også baggrunden for, at sagen vil blive behandlet på det næste møde i vækstudvalget for land og by i Aabenraa Kommune, og formanden for udvalget har en klar formodning om, hvor det bærer hen.

- Jeg forventer, at vi siger god for et salg, og jeg tror også, at det bliver accepteret af byrådet i sidste ende. Det er min umiddelbare vurdering, siger Philip Tietje (V).

Håber på en investor

Aabenraa-Kollegiet har gennem en længere periode haft en permanent tomgang på omkring en tredjedel af boligerne. Det har betydet, at der for regnskabsperioden 2018/19 er oparbejdet et underskud på næsten tre millioner kroner. På den baggrund vurderer bestyrelsen, at det reelt kun er et spørgsmål om tid, før kollegiet løber tør for likviditet og må erklæres konkurs.

Håbet er nu, at der træder en privat investor til, hvis tilladelsen til at sælge kommer i hus.

- Jeg håber, at kollegiet kan blive solgt til en privat investor, der vil køre det videre som kollegium eller udlejningsboliger, og vi håber ikke, at beboerne bliver tvunget til at flytte, siger Mette Andersen.

Aabenraa-Kollegiets bestyrelse har via en ejendomsmægler fået en enstimeret salgspris på mellem 20 og 21 millioner kroner.

Aabenraa-Kollegiet

Aabenraa-Kollegiet ligger på Pilemosen 2-14 i Aabenraa.

Kollegiet har 96 boliger.

Huslejeniveauet er for en et-værelses-bolig på 27 kvadratmeter cirka 3500 kroner.

En to-værelses-bolig på 54 kvadratmeter koster omkring 5200 kroner.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Fortsæt nu endelig bare det gode arbejde

Det har siden september kostet et velfortjent klip i kørekortet, hvis politiet opdager, at du roder med din mobiltelefon, mens du kører bil. 6814 bilister har følt konsekvensen af den strammede lovgivning. Det er mange, men det er ikke en eneste for mange. Tvært imod. Det var på høje tid, at konsekvensen for åbenlyst uopmærksom adfærd i trafikken blev takseret hårdere. Politiet anslår, at op mod 30-35 procent af uheld og ulykker i trafikken skyldes uopmærksomhed. Mennesker kommer alvorligt til skade. Nogen kære dør. Fordi andre mener, at det er nødvendigt at læse en sms, kigge på Facebook, skrive en besked i Messenger, lede efter musik på Spotify. Mens bilen tordner afsted gennem landskabet. Det tager ikke meget mere end fire sekunder at læse en sms og besvare med et thumbs up, en smiley eller et hjerte. Mange af os har gjort det. Men fire sekunder er knap 60 meter hen ad vejen ved skolen. Det er knap 90 meter på landevejen. Og næsten 125 meter på motorvejen, hvor fartbegrænsningen er 110 kilometer i timen. I blinde. Det er livsfarligt, og selvfølgelig skal den slags ligegyldighed med andres liv og helbred koste noget mærkbart. Leder af færdselspolitiet ved Syd- og Sønderjyllands Politi, Knud Reinholdt, havde forventet, at flere ville lade mobilen ligge, da klippereglen trådte i kraft i september. Det forventede han med afsæt i erfaringer, fra dengang hastighedsforseelser begyndte at koste klip. Sådan er det desværre ikke gået. Der er ikke noget i antallet af klip, der tyder på bedring. Der er ikke noget i færdselspolitiets oplevelser, der tyder på det. I virkeligheden er det nok ikke så overraskende. Vi - og det vi gælder altså næsten os alle - har fået et helt utroligt tæt forhold til vores mobiltelefoner, og vi sætter den over venner, familie, koner og børn i masser af sociale sammenhænge. Der er det dog ikke strafbart, blot tankevækkende. I trafikken derimod skal vi ikke acceptere det. Det tog tid med alkohol og det at føre bil, men det blev dog med tiden totalt uacceptabelt. Vi må samme vej med mobilen, og vejen går over en række klippede kørekort. Klø på, kære politi. Vi trænger tydeligvis til kollektiv opdragelse, og den må være lidt hårdhændet. Hver og en af dem I klipper har fortjent det.

Annonce