Annonce
Sønderborg

Fugle-entusiaster, motionister og hunde tog en tur i Gråsten skovene

Fugle-entusiasterne mødes ofte helt tilfældigt, når de er ude for at spotte fugle i skovene. Siddende er det Jørgen Munck fra Kongens Lyngby i København, bag ham ses Per Bangsgaard fra Alnor ved Gråsten og til venstre er det Jan Rohwedder fra Tandslet. Foto: Kim Holm
Rigtig mange var i weekenden ude at blive luftet med gåture, løbeture og cykelture i temperaturer mellem 10 og 14 graders varme. Helt usædvanligt for februar måned.
Annonce

Gråsten: Der var stor trafik af gående, løbende og cyklende alle steder i Sønderborg-området, hvor det var muligt at komme udendørs i usædvanlige februar-temperaturer over 10 og helt op til 14 graders varme.

Sønderborg kommune havde på forhånd sat skilte op i Nørreskoven, Sønderskoven, Gråsten skovene og på det naturskønne og historiske område Kær Vestermark til et mad- og naturløb i et samarbejde med Naturstyrelsen Sønderjylland og Visit Sønderborg.

Ideen var at komme ud i naturen, få røde kvinder, masser af naturviden og ikke mindst appetit på grønne opskrifter. Det er en del af kampagnen "Spis godt spis grønt" i uge 7 til 10, hvor der via plakater på forskellige ruter kan hentes inspiration til lækre opskrifter med grønsager og samtidig lære en masse om naturen.

Det benyttede mange sig af i blandt andet Gråsten skovene, hvor søerne var spejlblanke - og et knejsende Gråsten slot stod i baggrunden.

Annonce

"Søren Spætte"

I Gråsten skovene var der ud over folk, der bare ville gå en en rask tur med og uden hund, adskillige fugle-entusiaster, der var på udkig efter specielt "Søren spætte" - vores alle sammens yndlingsspætte med det røde hoved.

Og sandelig om ikke spætten dukkede op. Fugle-entusiasteren og fuglebeskytteren Per Bangsgaard fra Alnor ved Gråsten fangede spætten med sit kamera præcis kl. 8.37 søndag morgen. Spætten er ikke en hverdagsbegivenhed, men Per Bangsgaard så den i 2018 og har set den yngle sidste år.

I gruppen af fugle-entusiaster var Jan Rohwedder fra Tandslet. Han begyndte at fotografere landskaber for to år siden og for et halvt års tid siden blev han fascineret af fugle-livet.

Fascineret af fugle er også Jørgen Munck fra Kongens Lyngby i København. På vej hjem fra Skagen - hvor familien har et Skagens-hus - tog han lige et smut forbi Gråsten Skovene. Om foråret kigge han på rovfugle og småfugle i Skagen og om efteråret observerer han rovfugle ved Stevns Klint. Det har han gjort siden 1962.

- Jeg er den, der har set flest dansk-registrerede fugle, siger han, mens de andre fuglekendere trækker på smilebåndet og skæver over til avisens udsendte.


- Jeg er den, der har set flest dansk-registrerede fugle.

Jørgen Munck fra Kongens Lyngby


Annonce

Chiwawa-hunde

Blandt de mange gående med hunde var Margit Bach Rasmussen fra Rødekro. Hun gik med tre små chiwawa-hunde på henholdsvis 6 år, 8 år og 11 år. En chiwawa-hund koster mellem 8.000 og 10.000 kroner. Manden blev siddende i bilen. Det er galt med bentøjet.

- Det er så dejligt herover, så vi går tur næsten hver dag i Gråsten skovene, fortæller Margit Bach Rasmussen. Hun har hjemme i Rødekro tre pokalskabe fyldt efter topplaceringer ved hundeudstillinger.

De tre små hunde er rolige, men er i sagens natur ikke begejstret for store hunde. Til gengæld er de begejstret for at sove ved mor om natten.


Margit Bach Rasmussen

Margit Bach Rasmussen fra Rødekro på tur i Gråsten skovene med sine tre chiwawa-hunde. Foto: Kim Holm
Ægteparret Margit og Eskild Abramsen fra Stjerneparken i Gråsten er ofte at finde i Gråsten skovene. Margit løber eller går, mens Eskild Abramsen ofte tager BMX-cyklen. Foto: Kim Holm
Lille Noa Siigsgaard på næsten tre år var ude at "cykle" i Gråsten skovene. Foto: Kim Holm
Stier og de små veje i Gråsten skovene er perfekt til motionsløb. Foto: Kim Holm
I løbet af søndagen dukkede mange op i det flotte vejr til en rask gåtur i Gråsten skovene. Foto: Kim Holm
"Søren Spætte" dukkede op i Gråsten skovene søndag morgen kl. 8.37. Foto: Per Bangsgaard
Der er en fantastisk natur-oplevelse at gå i Gråsten Skovene med rigtig mange gamle træer. Foto: Kim Holm
Her er beviset. Foråret er på vej - også i Gråsten skovene. Foto: Kim Holm
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce