Annonce
Udland

Fugleinfluenza ser ud til at sprede sig i Europa

Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Der er konstateret fugleinfluenza i flere europæiske lande. Også i Tyskland er virus nu fundet i en vild fugl.

Fugleinfluenza ser ud til at spredes i en række europæiske lande.

Mandag eftermiddag melder tyske myndigheder, at der er konstateret fugleinfluenza i en vildgås i delstaten Brandenburg i det østlige Tyskland tæt på grænsen til Polen.

Ifølge de tyske myndigheder er der tale om den meget smitsomme type af fugleinfluenza kaldet H5N8.

Men der er ikke meldinger om, at virusset har inficeret besætninger med erhvervsmæssigt hold af høns, gæs eller ænder.

- Opgaven er nu at forhindre, at virus spreder sig til tamfjerkræ, lyder det ifølge Reuters i en erklæring fra myndighederne i Brandenburg.

Flere lande fortrinsvis i Østeuropa har på det seneste konstateret tilfælde af H5N8 i erhvervsbesætninger.

Det gælder landene Slovakiet, Tjekkiet, Ungarn og Polen, hvor der siden december er fundet hønseflokke med fugleinfluenza.

Også i Ukraine har man konstateret fugleinfluenza.

Det kan være en bekostelig affære for branchen, når den frygtede sygdom konstateres i erhvervsbesætninger.

Dyrene skal slås ned, og det påfører ofte avlerne store udgifter og tab.

Der har ifølge Fødevarestyrelsen senest været konstateret udbrud af den højpatogene fugleinfluenza i tamfjerkræ i Danmark i februar 2017.

Smitten kan eksempelvis være bragt hertil af vilde fugle.

Der er senest fundet højpatogen fugleinfluenza i vilde fugle i Danmark i januar 2019.

Ifølge Sundhedsstyrelsen er der ikke rapporteret om smitte med fugleinfluenza til mennesker herhjemme.

Men der er ifølge styrelsen set tilfælde i Asien og Egypten, hvor mennesker, der har haft tæt kontakt med sygt fjerkræ, er blevet smittet med særlige typer af fugleinfluenza.

/ritzau/Reuters

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder

JV mener: Der bliver brug for hjælpepakker sommeren over

Meget tyder på, at vi nu er vidne til det største og mest voldsomme tilbageslag, der nogensinde er registreret i USA. Det skrev Dansk Erhvervs cheføkonom, Tore Stramer, i en økonomisk kommentar, organisationen med hovedsæde i den gamle Børsen-bygning i København sendte ud torsdag eftermiddag. Lige ovre på den anden side af gaden ligger Finansministeriet, hvor det torsdag formiddag på et pressemøde blev slået fast, at andet kvartal i år ser ud til at blive det sorteste kapitel i dansk økonomis historie. Til sammen tegner det et dystert billede, der gør det nødvendigt, at vi i et helt usædvanlig grad står sammen om at redde, hvad reddes kan i dansk erhvervsliv. De meget omfattende hjælpepakker rækker formentlig ikke. Derfor er det fornuftigt, at den socialdemokratiske regering torsdag indledte politiske forhandlinger om et såkaldt serviceeftersyn af hjælpepakkerne. Finansminister Nicolai Wammen sagde efter pressemødet, at han kunne forestille sig en forlængelse af hjælpepakkerne til 9. juli. Men det er ikke usandsynligt, at det ikke engang er lang tid nok, hvis ikke for mange ellers sunde virksomheder dør af pengemangel. Det er desværre realistisk, at hjælpepakkerne helt eller delvist skal vare sommeren over for at få den ønskede effekt. Blandt de mange årsager er den hurtigt voksende krise i USA og den meget langsomme genåbning af Danmark. USA er vores største eksportmarked, som op imod 900.000 danske job er direkte eller indirekte afhængige af, så den amerikanske nedtur kan ramme danske virksomheder meget hårdt. Dertil kommer, at regeringen valgte den dyreste løsning, da første fase af genåbningen blev meddelt i mandags. Eksperter præsenterede regeringen for tre mulige modeller for en genåbning. Den valgte model vil ifølge tænketanken Kraka koste et månedligt tab på 14 milliarder kroner, mens mellemløsningen ville have været fem milliarder kroner billigere uden, at den nødvendigvis havde kostet flere menneskeliv.

Annonce