Annonce
Sport

Fuglsang afviser mistænkeliggørelse af rival: Irriterende

Jeff Pachoud/Ritzau Scanpix
Der lå ingen mistanke mod Julian Alaphilippe mellem linjerne i Fuglsangs klumme i B.T., fastslår danskeren.

Der skal ikke læses en mistænkeliggørelse af Julian Alaphilippe ind i Jakob Fuglsangs bemærkninger i en klumme i B.T. fredag aften.

Det siger Astana-kaptajnen før starten på 14. etape af Tour de France.

- Det er selvfølgelig irriterende, og det er skuffende, at folk bliver ved med at tænke på den måde. Men sådan er det, siger Fuglsang.

Efter Alaphilippes suveræne sejr på enkeltstarten skrev danskeren blandt andet om franskmanden i den gule trøje:

"Da han kørte i mål efter enkeltstarten lignede han ikke en, der havde været ude og smadre sig selv i 27 kilometer. Vi andre hang over styret og kunne knap nok tale. Han lavede lige en burn-out, stillede sig op og jublede i halvandet minut uden at trække vejret, mens vi andre hang hen over rammen uden at kunne få luft. Jeg tænkte: Det var lige godt sørens. Det er imponerende."

Der er blevet udlagt, som om danskeren antyder, at Alaphilippe havde overraskende meget overskud og dermed ikke havde rent mel i posen.

Men sådan skal man slet ikke udlægge teksten, fastslår den 34-årige dansker.

- Jeg mener, som der står sort på hvidt, at det var imponerende kørt, og der skal ikke lægges mere i det, siger Jakob Fuglsang.

Han er blevet slået af Alaphilippe ved flere lejligheder i løbet af forårssæsonen, hvor de to var blandt de allerbedste ryttere i feltet.

- Når alt kommer til alt, skal man ikke se det som en overraskelse, for han har været godt kørende hele året.

- Han har været godt kørende her i Touren, og de (Quick-Step, red.) har måske det bedste udstyr, når det kommer til enkeltstart. Det var en enkeltstart, der passede perfekt til hans kvaliteter, siger Fuglsang.

Julian Alaphilippe vandt enkeltstarten med 14 sekunder til nærmeste rival, Geraint Thomas, og med 1 minut og 7 sekunder til Fuglsang.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Vores naboers mismod tiltager konstant

Allerede før første stolpe var sat, skabte det danske vildsvinehegn tysk mismod . Her er det en udbredt opfattelse, at der er tale om en camoufleret grænsemur. Anlægget bliver kædet sammen med den danske indrejsekontrol og skaber hos vores naboer billedet af et land, der ønsker at isolere sig. Nu er hegnet færdig, og alt er meget værre. Det viser sig, at hegnet er en dødsfælde for vildtet. Billeder af kvæstede og dræbte dyr fylder tyske, sociale platforme og traditionelle medier. Selv landsdækkende tv har haft indslag. Med tysk logik er hegnet ubegribeligt. Naboerne påpeger ganske korrekt, at afspærringen ikke er nogen garanti for, at den afrikanske svinepest ikke når vores breddegrader. Vildsvin kan snige sig over i de passager, der er skyldes veje og vandløb. Samtidig er dyrene fremragende svømmere, der let kan krydse Flensborg Fjord. Endelig udgår den største smittefare ikke nødvendigvis fra vildsvin, men fra mennesker. Hvis en inficeret, polsk kødpølse på en eller anden vis havner i danske dyrs fødekæde, er skaden sket. Alle disse indvendinger er ubestrideligt rigtige. Og så må der vel stikke noget andet under, konkluderer førnævnte, tyske logik. Vi er hidtil ikke lykkedes med at forklare, at der i høj grad er tale om en mentalhygiejnisk foranstaltning. Danske landmænd og fødevaresektorens mange ansatte kan sove lidt roligere, fordi der trods alt er rejst en barriere mod smitten. Samtidig sender vi et signal til de udenlandske markeder om, at vi bekymrer os om fødevaresikkerheden. Da dette budskab tilsyneladende er usælgeligt hos vores naboer, kan vi i det mindste begrænse skaden. Derfor er det fint, at der nu træffes foranstaltninger, som skal begrænse faren for yderligere skader på vildt. Men samtidig må det være tilladt at undre sig over, at ingen havde forudset problemet. Så var vi nok stadig blevet stemplet som nationalister. Men vi var i det mindste sluppet for beskyldningen om, at vi slog Bambis mor ihjel.

Annonce