Annonce
Sport

Fuglsang før bjergpremiere: Nu begynder klassementkampen

Claus Bonnerup/Ritzau Scanpix
Rytterne skal over syv toppe på torsdagens etape, der er Tourens første bjergetape.

Ikke færre end syv kategoriserede stigninger venter på Tour de France-rytterne, når de torsdag kører den 160,5 kilometer lange 6. etape.

Det er løbets første bjergetape, og her kommer Astana-kaptajn Jakob Fuglsang i direkte kamp med de øvrige klassementfolk.

- Det bliver første gang, at vi skal se, hvem der umiddelbart har benene til at køre klassement. Og hvor jeg også selv skal vise, at jeg er, hvor jeg skal være.

- Det bliver en hård dag og en dag, hvor der bliver gået til stålet, spår Jakob Fuglsang.

Ruteprofilen er takket som en sav. Rytterne skal over to kategori 1-stigninger, to i kategori 2 og to i kategori 3, inden etapen skal afgøres på den stejle La Planche des Belles Filles.

Det er fjerde gang inden for de seneste syv år, at en Tour-etape har mål på bjerget. Det tre tidligere opkørsler er vundet af Chris Froome (2012), Vincenzo Nibali (2014) og Fabio Aru (2017).

- Det bliver en lidt anderledes Belles Filles-etape, end den vi kørte for et par år siden. Dengang var der ikke så mange stigninger inden. Det var ligesom bare én hård afslutning, påpeger Jakob Fuglsang.

Han kan glæde sig over, at han mærker stadig mindre til eftervirkningerne af sit voldsomme styrt på 1. etape.

- Jeg er nok på 90-95 procent. Der mangler stadig lidt, før jeg er helt på toppen, men jeg fornemmer, at det går den rigtige vej, sagde Fuglsang.

Danskeren er lige nu nummer 25 i det samlede regnskab.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Danmark skal hænge sammen

Kan man forestille sig en situation, hvor det offentlige dropper investeringen i vejnettet i dele af landet, så borgerne selv må i gang med asfalteringen? Nej selvsagt ikke. Men faktisk er det nogenlunde en parallel beslutning, vores regering har truffet ved at ikke at afsætte midler til bredbåndspuljen i sit udspil til finanslov. Danmark er på vej til at blive næsten 100 procent digitaliseret. Det rummer mange fordele. Både i dialogen med myndighederne og i privatlivet kan det meste hurtigt og bekvemt ordnes via nettet, der samtidig giver adgang til et uendeligt univers af information og underholdning. Forudsætningen for at være en del af det moderne Danmark er hurtigt, stabilt internet. Imidlertid er det fortsat steder i landet, hvor borgerne ikke har denne mulighed. Hermed er de berørte koblet af en central del af infrastrukturen. Konsekvenserne er logiske. Unge familier vælger landet fra, hvis der ikke er net af tilstrækkelig kvalitet. Man skubber således yderligere på den affolkning, der allerede er sat ind af andre årsager. Kreditinstitutternes uvilje til at yde lån til boligkøb i den knap så tæt befolkede del af landet er i forvejen et problem. Men er der heller ikke netforbindelser af en antagelig kvalitet kan boliger på landet blive usælgelige. Samtidig er det svært at drive virksomhed uden bredbånd. Både det lille mekanikerværksted i landsbyen og den moderne landmand er afhængig af computeren. Ansvaret for netforbindelser kan man ligeså lidt som byggeri af veje eller broer pålægge den enkelte. Et eksempel fra Fyn viser således, at det kan koste privatpersoner op til godt 270.000 kroner at få etableret en individuel forbindelse med fibernet. Naturligvis skal staten være sparsommelig. Men en pulje på 100 millioner kroner er ingen kæmpepost på statens samlede udgifter, der i 2018 var på næsten 700 milliarder kroner. For borgerne kan hurtig adgang til nettet til gengæld gøre en verden til forskel. Danmark skal hænge sammen.

Annonce