Annonce
Læserbrev

Fuld åbenhed i hele processen

Læserbrev: Jeg har den seneste tid fulgt – og deltaget – i debatten om Hjemsted Oldtidspark. Og i den forbindelse er jeg nødt til at præcisere en række fakta:

Tilbage i oktober 2018 godkendte kommunalbestyrelsen sit budget for perioden 2019-2022, og der var enighed om fortsat at støtte Danernes Verden med 2,6 millioner kroner om året.

Da Fonden Skærbækcentret i januar i år meddelte, at man ikke længere ville drive Danernes Verden, ændrede situationen sig. Kommunalbestyrelsen vedtager at brugsaftalen med Fonden Hjemsted Oldtidspark opsiges, og at arealerne skal sælges eller udlejes til et kommercielt/oplevelsesbaseret projekt.

Selve udbuddet - hvor alle kunne byde - blev overdraget til en ekstern samarbejdspartner.

Den 29. maj 2019 godkendte kommunalbestyrelsen, at Hjemstedvej 60 skulle sælges til Marsk Camper ApS - med en tilbagekøbsklausul for Tønder Kommune.

I den sagsfremstilling der lå til grund for beslutningen står der klart og tydeligt, at der er tale om:

”Etablering af Skærbæk Marsk Camping, primært til autocampere, men med forbehold for benyttelse også til almindelig campering af hensyn til optimering af driften. Derudover opførelse af et antal ”Marskhytter” ved søerne.”

Her fremgår det også tydeligt, at man ønsker at bygge et 25 meter højt "Marsktårn" og at bygningerne i Danernes Verden bevares.

Det har været klart og tydeligt lige fra begyndelsen, hvad det var Marsk Camper ApS ønskede at benytte området til – og det kan enhver gå ind og se i mødereferatet fra den 29. maj 2019, på Tønder Kommunes hjemmeside.

Jeg har fuld forståelse for, at der er forskellige meninger og holdninger til fremtiden for Danernes Verden, og den debat deltager jeg gerne i. Men jeg må slå fast, at der hele vejen har været fuldstændig åbenhed om planerne for Danernes Verden.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Indvandreres efterkommere fornægter ytringsfrihed: Hvad bilder de sig ind?

Det skriger til himlen. Hundredtusinder på flugt har fået lov at opholde sig i Danmark, men langt fra alle siger tak ved at respektere vores demokrati. 48 procent af efterkommerne af ikke-vestlige indvandrere mener, at det skal være forbudt at kritisere religion. Det kan man læse i Udlændinge- og Integrationsministeriets årlige undersøgelse af ikke-vestlige indvandrere og efterkommeres medborgerskab. Det er rystende. De fleste af efterkommernes forældre har fået lov at være her, fordi de er flygtet fra diktaturer, hvor man kan risikere livet ved at ytre sig, tro på andet end islam, være homoseksuel eller i opposition til diktatoren. Lande, hvor individets frihed intet betyder. Vi giver deres børn alle muligheder. Og så fornægter halvdelen af efterkommerne helt grundlæggende rettigheder som at måtte kritisere alt, også religion. Hvad bilder de sig ind? Formanden for Rådet for Etniske Minoriteter, Halima El Abassi, siger, at efterkommere står uden for samfundet og ikke føler sig som en del af fællesskabet. Forfatter Tarek Hussein taler om "dagligdagens hetz" mod muslimer og siger, at den får dem til at hæve paraderne. Begge repræsenterer en offermentalitet, der ikke er til at holde ud. Den kan heller ikke begrundes i fakta. Dagen efter nyheden om efterkommernes mentale fravalg af Danmark kan Kristeligt Dagblad fortælle om en undersøgelse fra det amerikanske Pew Research Center. Man har interviewet 24.599 mennesker i 15 vestlige lande og kan konkludere, at danskerne er de tredjemest positive over for muslimer efter nordmænd og hollændere. Det er altså ikke danskerne, der ikke er tolerante. Tværtimod kan man nu med god ret spørge, hvor stor en andel af mennesker med foragt for demokratiske værdier vi vil acceptere i vores land. At stille spørgsmålet har intet med racisme at gøre, men alene med det allervigtigste: demokrati, ytringsfrihed og frihedsrettigheder. Værdier, vi skal insistere på som altafgørende i vores land. Også for vores gæster.

Varde

Det nye Blochsgaard er indviet

Annonce