Annonce
Indland

Fuld kaptajn mister sejlretten: Gik på grund ved Langeland

Russisk kaptajn må ikke føre skib i et år. Desuden skal han betale bøde på 20.000 for uheld i februar.

En russisk kaptajn havde en promille på 1,72, da han med et 2200 ton tungt fragtskib gik på grund ved Langeland i februar.

Det koster ham en bøde og et års frakendelse af retten til at føre skib, oplyser Fyns Anklagemyndighed på Twitter.

Ingen kom til skade, da det knap 85 meter lange fragtskib kom ud af kurs og gik på grund om aftenen den 21. februar.

Bag skibets ror stod den russiske kaptajn, og han blev fra begyndelsen mistænkt for at være en af årsagerne til, at skibet sejlede galt. Årsagen var, politiet hurtigt bemærkede, at kaptajnen var beruset.

De senere undersøgelser har slået fast, at alkoholpromillen i kaptajnens blod lå på 1,72.

Skibet "Eems Carrier" gik på grund kort efter klokken 21.30 ved Spodsbjerg. Fragtskibet sejlede under hollandsk flag. Det måler 85 meter i længden og er knap 11 meter bredt.

I første omgang lykkedes det kaptajnen at få skibet rykket fri, men han blev tvunget til at kaste anker.

- Han får besked om at lægge sig. Man er jo nødt til at undersøge, om der er hul i skibet, inden han sejler videre med et muligt hul i bunden.

- Der kunne jo sprede sig noget, og det ville være svært at kontrollere efterfølgende, sagde vagtchef ved Fyns Politi Lars Thede i forbindelse med grundstødningen.

Et miljøskib var også ude for at se, om der sivede olie ud fra skibet. Der blev dog ikke konstateret læk.

Fragtskibet blev efter uheldet sejlet til Nakskov, mens kaptajnen blev sigtet for at overtræde søloven på grund af spiritussejlads.

Og det er den sigtelse, der nu er blevet vekslet til en tiltale og dom.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Varde

Det nye Blochsgaard er indviet

Leder For abonnenter

Indvandreres efterkommere fornægter ytringsfrihed: Hvad bilder de sig ind?

Det skriger til himlen. Hundredtusinder på flugt har fået lov at opholde sig i Danmark, men langt fra alle siger tak ved at respektere vores demokrati. 48 procent af efterkommerne af ikke-vestlige indvandrere mener, at det skal være forbudt at kritisere religion. Det kan man læse i Udlændinge- og Integrationsministeriets årlige undersøgelse af ikke-vestlige indvandrere og efterkommeres medborgerskab. Det er rystende. De fleste af efterkommernes forældre har fået lov at være her, fordi de er flygtet fra diktaturer, hvor man kan risikere livet ved at ytre sig, tro på andet end islam, være homoseksuel eller i opposition til diktatoren. Lande, hvor individets frihed intet betyder. Vi giver deres børn alle muligheder. Og så fornægter halvdelen af efterkommerne helt grundlæggende rettigheder som at måtte kritisere alt, også religion. Hvad bilder de sig ind? Formanden for Rådet for Etniske Minoriteter, Halima El Abassi, siger, at efterkommere står uden for samfundet og ikke føler sig som en del af fællesskabet. Forfatter Tarek Hussein taler om "dagligdagens hetz" mod muslimer og siger, at den får dem til at hæve paraderne. Begge repræsenterer en offermentalitet, der ikke er til at holde ud. Den kan heller ikke begrundes i fakta. Dagen efter nyheden om efterkommernes mentale fravalg af Danmark kan Kristeligt Dagblad fortælle om en undersøgelse fra det amerikanske Pew Research Center. Man har interviewet 24.599 mennesker i 15 vestlige lande og kan konkludere, at danskerne er de tredjemest positive over for muslimer efter nordmænd og hollændere. Det er altså ikke danskerne, der ikke er tolerante. Tværtimod kan man nu med god ret spørge, hvor stor en andel af mennesker med foragt for demokratiske værdier vi vil acceptere i vores land. At stille spørgsmålet har intet med racisme at gøre, men alene med det allervigtigste: demokrati, ytringsfrihed og frihedsrettigheder. Værdier, vi skal insistere på som altafgørende i vores land. Også for vores gæster.

Esbjerg

Bramming samler ind til Knæk Cancer

Annonce