Annonce
112

Fuld og voldsom mand endte i politiets kløer i Skjern

Arkivfoto: Katrine Becher Damkjær

Skjern: Det er vigtigt at få nok at drikke i sommerens sporadiske varme. Men det er dog ikke ligegyldigt, hvad det er, man får indebords. Det måtte en mand tirsdag aften sande, da han havde fået alt for meget alkohol at drikke og endte i politiets varetægt i Skjern.

Klokken 23.00 blev politiet kaldt til det grønne område ved Grønningen i Skjern, hvor den 53-årige mand, der kommer fra Vanløse, var kraftigt beruset og opførte sig udadregerende, som politiet beskriver det.

Betjentene fik fat på den beduggede herre og tog ham med i detentionen, hvor han fik lov at sove sin brandert ud. I samme omgang kunne manden indkassere en sigtelse for overtrædelse af ordensbekendtgørelsen.

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce