Annonce
Team Esbjerg

Fuldt forståeligt: Stor frustration i nederlagets stund

Team Esbjerg-spillerne Sanna Solberg og Vilde Mortensen Ingstad leverede sammen med mange af holdkammeraterne på et højt internationalt niveau, men de stod alligevel tomhændede tilbage efter hjemmekampen mod Bucuresti. Foto: John Randeris/Ritzau Scanpix
Der var masser af fight og positive elementer i spillet, men nederlaget fyldte naturligvis alt, da Team Esbjerg-lejren skulle sætte ord på søndagens nederlag i Champions League.
Annonce

HÅNDBOLD:  - Virkelig frustrerende.

Mette Tranborg var naturligvis virkelig træt af det, da Champions League-nederlaget på 30-29 til rumænske CSM Bucuresti var en kendsgerning.

- Måske mangler vi den sidste kølighed. Jeg ved det ikke. Lige nu fylder ærgrelsen det hele, selvom vi selvfølgelig også gjorde mange rigtig gode ting.

- Men vi havde chancerne for at vinde, så jeg er virkelig, virkelig træt af, at det ikke lykkedes at gøre arbejdet færdigt, konstaterede Tranborg.

Rikke Poulsen, der stod en rigtig fin kamp og med 17 redninger klart overstrålede Bucuresti-keeperne Dedu og Grubisic, havde også svært ved at finde en grimasse, der kunne passe.

- Vi vidste, at Neagu skulle afgøre det til sidst. Enten skulle hun selv skyde, eller også ville hun spille Pintea inde på stregen. Desværre får vi ikke lukket af, sagde Rikke Poulsen.

- Jeg synes, at de kommer for nemt til deres mål i de første 20 minutter. Vi er der ikke helt. Vi er ikke aggressive og hårde nok, men det blev klart bedre i løbet af kampen. Anden halvleg var god, og vi kunne jo lige så godt have vundet.

Annonce

Ud i noget rod

Men indstillingen var der ikke noget som helst at udsætte på, mente cheftræner Jesper Jensen.

- Spillerne smider sig efter boldene og kæmper løs. Det er nuancer, der gør, at vi ikke vinder. Der er perioder, hvor vi ikke er hårde nok i forsvaret, og man kunne godt se, at det den første rigtige store kamp i denne sæson.

Kampens sidste to angreb kommer til a ride træneren som en mare.

- Vi har en timeout og aftaler tingene, men så ender vi alligevel med at være ude i noget rod, som ikke var en del af planen.

- Der var mange fine præstationer og rigtig meget godt, men hvis du i et forsvar eller et angreb skruer ned på 90 procent, bliver du tørret. Bucuresti er et sindssyg stærkt hold, og det må vi også bare anerkende. Vi må lære af det og steppe op. Det tror jeg også, at vi er i stand til.


Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
CORONAVIRUS

Live: Mundbind skal bæres i fitnesscentrene - men ikke under træning

Esbjerg

Hjerneskadet mand fundet i god behold

Annonce