Annonce
Vejen

Fuldt hus hos Josef og Maria

Isa-Nora Brown Havlykke - en betlehemsstjerne. Foto: Søren Dippel

Gesten Kirke dannede for femte gang rammen om Gesten Børnecenters krybbespil. Eleverne i 5.- og 6. klasse kastede glans over den gamle fortælling fra juleevangeliet.

Annonce

Gesten: Her var hyrder, her var vise mænd, her var engle og en betlehemsstjerne. Her var også fortællere og musikere, så der var fuldt hus hos Josef og Maria og jesusbarnet i Gesten Kirke. På kirkebænkene var der fyldt til sidste plads med elever, lærere og børn fra skolefritidsordningen - alle sammen fra Gesten Børnecenter. De 20 elever fra 5. og 6. klasse, som skulle opføre årets krybbespil, havde også inviteret forældre og bedsteforældre, så der var også en voldsom trængsel og alarm.

Det er femte gang, Gesten Kirke danner rammen om, Gesten Børnecenters krybbespil, og denne gang var kirken blevet pyntet op til jul på en lidt anderledes måde, for rundt omkring havde julemanden lagt små og store julegaver pakket ind i det fineste papir og farvestrålende cellofan. Gaverne var dog kun til pynt, men så var der jo også gaverne, som de tre vise mænd havde med til Josef og Maria - gaver med guld, røgelse og myrra.

To juleevangelier

Juleevangeliet, som vi kender det, og som bliver læst højt i kirken juleaften, er versene fra 1 til 20 i kapitel 2 i Lukasevangeliet i Det Ny Testamente.Det er dog ikke kun Lukas, der har skrevet om Jesus' fødsel - den er også beskrevet i Matthæusevangeliets kapitel 1, vers 18-25 og i kapitel 2, vers 1-23.

Josef og Maria, de tre vise mænd og jesusbarnet. Foto: Søren Dippel
Annonce

Nisser for hinanden

De 20 aktører sørgede på smukkeste vis for at levendegøre den gamle fortælling fra juleevangeliet.

- Vi har også øvet på det i fire uger i kristendomstimerne, siger Mai Christensen og fortæller, at tidligere blev julens krybbespil holdt i Gesten Skole.

Der er dog stadig juletraditioner, som eleverne holder i hævd hjemme i børnecentret.

- For eksempel arrangerer vi det altid sådan, at vi elever er nisser for hinanden. Vi giver så også gaver til hinanden, og her gælder det så om at gætte, hvem der er nisse for hvem, siger Simon Reyan Ben Hamuoda.

Krybbespillet er altid med til at markere Gesten Børnecenters og årets sidste skoledag. Den og krybbespillet var sognepræst Anna-Sofie Arendt også med til at gøre til en glædelig julebegivenhed.

5.- og 6. klasse, Gesten Børnecenter, opførte årets krybbespil i Gesten Kirke. Foto: Søren Dippel
Tre engle - fra venstre: Rasmus Pedersen, Rosa Algren og Silas Bøgh Mortensen, Gesten Fritidscenter. Foto: Søren Dippel
De tre vise mænd. Foto: Søren Dippel
Der var fuldt hus i Gesten Kirke til Gesten Børnecenters krybbespil. Foto: Søren Dippel
Isa-Nora Brown Lykke - betlehemsstjernen i året krybbespil. Foto: Søren Dippel
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Sønderjyske Fodbold

SønderjyskE-sportschef gav grønt lys til at starte festen

Annonce