Annonce
Kolding

Fund af coli-bakterier: Dele af Kolding skal koge vandet før brug

Arkivfoto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Annonce

OBS: På grund af en teknisk fejl fremgår det af artiklen, at den er publiceret den 11. juli klokken 11.41. Det er ikke tilfældet. Den blev oprindeligt publiceret den 10. juli sent om aftenen.

Kolding: Vandet i Søndre Vandværk i Kolding overskrider grænseværdierne for coli-bakterier. Det viser et rutinemæssigt testresultat fredag aften, oplyser Trefor Vand i en pressemeddelelse.

Som konsekvens af testresultatet har Trefor Vand valgt at lukke vandværket med øjeblikkelig virkning og udstede en kogeanbefaling.

- Vi tager situationen meget alvorligt, og tager alle forholdsregler vi kan, mens vi undersøger, hvad der ligger til grund for test-resultatet, udtaler Lars Skjerning, der er vandforsyningschef i Trefor Vand, i pressemeddelelsen.

Her skal der koges:

Kogeanbefalingen gælder i Kolding Syd fra linjen ved Kolding Å og Kolding Fjord og løber fra dags dato til videre information er tilgængelig.

Det er endnu uvist, hvad der har forårsaget forureningen, men det er Trefor Vands fagfolk i færd med at klarlægge. Det er første gang, vandforsyningen ser sig nødsaget til at udstede en anbefaling.

- Lige nu skal vi have undersøgt helt til bunds hvad der er sket, og have vores vandværk gennemrenset, så det kan komme op og køre igen. Det bliver opgaven over de næste par dage, udtaler vandforsyningschefen.

Kogeanbefalingen gælder i Kolding Syd fra linjen ved Kolding Å og Kolding Fjord og løber fra dags dato til videre information er tilgængelig. Kogeanbefalingen indbefatter, at borgerne koger vandet, inden det drikkes eller bruges til madlavning, da to minutters kogning dræber bakterierne i vandet.

Coli-bakterier

Der er fundet coli-bakterier i vandet. Det kan blandt andet stamme fra jord. Der er dog ikke tale om e-coli-bakterier, som er den form for bakterier, der stammer fra menneskers afføring.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Danmark

Søren Brostrøm øjner smittens skyer over efteråret - og en fremtid med mere hygiejne

Annonce