Annonce
Danmark

Funding: Ellemanns tre vigtigste opgaver, når han bliver formand

En af Jakob Ellemanns udfordringer er, om Ellen Thrane vælger at udfordre Støjberg, eller om hun trækker følehornene til sig. Vælger den tidligere sundhedsminister at stille op, vil det ikke være helt uden klangbund i partiet. Foto: Michael Nørgaard.

Brødtekst

1. En dysfuktionel kultur skal erstattes med tillid

Når Jakob Ellemann-Jensen om to en halv uge bliver kåret til formand for Venstre, venter der ham på den korte bane en opgave, der overskygger alle andre. Nemlig at skabe ro i Venstre. Og han er da også allerede gået i gang med arbejdet.

I første omgang handler det om at lande en fordeling af de ledende poster i partiet, hvor alle fløje, fraktioner og egoer (og de er store) føler sig nogenlunde tilgodeset. Vi taler her først og fremmest om næstformandsposten i partiet, politisk ordfører og gruppeformand for folketingsgruppen. Personerne, der indgår i kabalen, hedder Inger Støjberg, Karsten Lauritzen, Ellen Thrane og Sophie Løhde.

Særligt spillet om næstformandsposten ligner en hård nød at knække. Både Inger Støjberg og Ellen Thrane Nørby er i spil. Jakob Ellemann-Jensen favoriserer Støjberg, der onsdag meldte sig som kandidat. Men ikke alle i partiet er vilde med hende. Flere mener, hun skaber splittelse i befolkningen med hendes hårde retorik på udlændingeområdet, og så ser de hende som en solorytter og ikke holdspiller.

Spørgsmålet er nu, om Thrane vælger at udfordre Støjberg, eller om hun trækker følehornene til sig. Vælger den tidligere sundhedsminister at stille op, vil det ikke være helt uden klangbund i partiet.

I visse dele af baglandet er der således en irritation over, at Ellemann forsøger at styre konstitueringen fra København. De argumenterer for, at man ikke skal være bange for et kampvalg, da det vil give baglandet mulighed for at give et mandat til den linje, de finder rigtigst, og at det derudover vil vise, at Venstre er et rummeligt parti.

Problemet med et kampvalg er imidlertid – underordnet om det kan afvikles i god ro og orden – at det vil blive set som et udlændingevalg. Er man for eller imod Inger Støjbergs udlændingepolitiske linje? Det vil udstille splittelsen i Venstre på området og dermed skabe uklarhed om linjen. Vinder Ellen Thrane, vil det desuden af mange blive udlagt som en opblødning af den stramme udlændingelinje.

Lykkes det Jakob Ellemann-Jensen at styre Venstre igennem konstitueringer, uden at genstarte borgerkrigen i partiet, skal han dog stadig have ændret kulturen i partiet.

Særligt i folketingsgruppen lurer venstrefolkene på hinanden og tillægger hinanden de værst tænkelige motiver. De skal over tid lære at stole på hinanden igen, og det kommer til at kræve en langvarig indsat fra Ellemanns side.

2. Skårene skal klinkes i blå blok

Det er ikke kun i eget parti, at Jakob Ellemann-Jensen kommer til at agere familieterapeut. Også i blå blok er der skår, der skal klinkes.

Sammenholdet de blå partier i mellem er mildest talt elendigt. På kryds og tværs beskylder de hinanden for at være skyld i, at det borgerlige Danmark i sidste valgperiode nedsmeltede.

Venstre er sure på Dansk Folkeparti og Liberal Alliance, fordi man mener, de forpestede samarbejdet i blå blok. I DF er man modsat sure på venstrefolkene, fordi de ikke blankt afviste Liberal Alliances ultimative krav om topskattelettelser. Og Liberal Alliance foragter Dansk Folkeparti, som de mener har opført sig forkælet og hyklerisk.

En ting kan alle partier – minus Venstre – dog blive enige om at være sure over. Nemlig Lars Løkke Rasmussens kurtisering af Socialdemokratiet i valgkampen.

Igen har Ellemann på den korte bane forsøgt at få tingene til at falde til ro. Han har som noget af det første gjort klart, at han ikke går efter at danne regering med Mette Frederiksen, men derimod satser på blå blok.

Det har dæmpet vreden her og nu blå blok, men på lidt længere sigt bliver opgaven at få bygget et harmonisk samarbejde op.

Også her er der behov for at få skabt en tillid og holdånd. Særligt er det vigtigt, at Ellemann får Liberal Alliance og Nye Borgerlige til at afstå fra at stille ultimative krav.

3. Målet over alle mål

Det vigtigste til sidst. En formand for et parti som Venstre har på sigt kun én opgave. At vinde valg og levere magten. Kan han eller hun ikke leve op til det, er det ud af vagten.

Det at få styr på eget parti og blå blok er således kun midler til at nå målet, hvilket i dette tilfælde altså er statsministeriet.

Venstre har siden valget været komplet fraværende som opposition, og den nye socialdemokratiske regering har således fået den letteste start i ministerkontorene i mands minde.

Jakob Ellemann-Jensen skal have omstillet sit parti til opposition, og det kan ikke gå hurtigt nok. Det gælder dag-til-dag arbejdet med at udfordre regeringen. De socialdemokratiske ministre skal hele tiden bides i haserne.

Men hvad mere vigtigt er, så skal Venstre have udviklet et politisk projekt. Det er ikke noget, man gør fra den ene dag til den anden. Det kræver omtanke, og det skal times og tilrettelægges, så det først kulminerer ved næste valg. Det er i den sammenhæng oplagt, at Ellemann vil forsøge at mildne baglandet ved at inddrage dem i processen.

Det er i denne sammenhæng svært at se, at Venstre under Jakob Ellemanns ledelse kommer til at ændre den politiske kurs grundlæggende. Partiets vælgerbase har ikke ændret sig, og der skal stadig tages hensyn til de samme politiske samarbejdspartnere.

Men selvfølgelig vil der ske justeringer, og Ellemann har allerede signaleret, at han kommer til at rykke partiet på klimaområdet – ligesom han har fortalt, at han ikke bryder sig om den meget konfrontatoriske retorik på udlændingeområdet.

Det bliver spændende at se, hvad det Ellemann’sk præg konkret bliver på Venstre, ligesom det bliver interessant at følge, hvor meget han vil byde sig til overfor den socialdemokratiske regering.

Det er oplagt, at han som ny og uprøvet formand har behov for at vise, at han kan lande store aftaler, og at han derfor vil strække sig langt for at komme med i aftaler og forlig.

Annonce
Annonce
SønderjyskE Fodbold For abonnenter

Tilbage efter 466 dage i kulden: - Jeg kommer fra en fattig familie, så jeg ved, at jeg skal arbejde hårdt

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce