Annonce
Danmark

Funding: Tillykke, Ellemann - nu begynder det svære

Thomas Funding Foto: Michael Nørgaard
Jakob Ellemann-Jensen skulle blot sidde stille og lade være med at ødelægge det for sig selv, så ville han blive valgt til formand for Venstre. Og således gik det. Lørdag blev han kåret uden modkandidat af partiets landsmøde. Men nu begynder det svære. Gammelt nid og nag skal forsones, blå blok skal igen kittes sammen, og der skal formuleres en politisk linje.

Nemt og nemt. Det er selvfølgelig relativt. Men det er lang tid siden, at en formand for Venstre er kommet så let til fadet, som det var tilfældet denne lørdag.

Normalen er, at en formand må slås sig til sin post. Ikke altid i form af et kampvalg om formandsposten, men næsten altid på baggrund af utallige magtkampe igennem årtier.

En typisk toppolitikers karriere minder til forveksling om en boksers. Kamp for kamp for kamp slås de sig mod toppen og den ultimative titel. Det er et udskilningsløb, hvor de mindre egnede over en lang årrække bliver sorteret fra. Tilbage står den, der vil magten. Virkelig vil den.

Jakob Ellemann-Jensen har ikke været igennem denne selektionsproces. Det et en pointe i sig selv, at han er blevet valgt, fordi han ikke har. Venstres bagland ville væk fra fløjkampene, de ville have en ny start, og derfor valgte de en, der var ren. Jakob den rene.

Ellemann skulle således blot sidde stille, lade være med for alvor at engagere sig på hverken den ene eller den anden fløj, og så ville formandsposten blive serveret for ham på et sølvfad.

Dette er ikke en argumentation for, at Ellemann er det forkerte valg, eller at han bliver en dårlig formand for Venstre. Det er en argumentation for, at vi ikke kan vide det med sikkerhed endnu. Han er utvivlsomt et talent, og han har vist gode takter, men han er uprøvet på det niveau, han nu skal til at begå sig på.

Det, der venter ham efter denne weekend, er noget helt andet. Den trykprøvning, han endnu ikke er blevet udsat for, kommer nu, og det bliver ulig noget, han tidligere har oplevet.

Først og fremmest bliver det Jakob Ellemanns opgave at skabe ro i Venstre. Valget af ham gør det langtfra alene. Det er kun begyndelsen.

Bitterheden og mistroen hænger stadig som cigarrøg i gardinerne i Venstres gruppeværelse på Christiansborg. Sagt er sagt. Gjort er gjort. Og det kan ikke tages tilbage. De seneste års magtkampe har tyndslidt tilliden mellem ledende kræfter i partiet, og det kommer til at tage tid at genopbygge den. Det kommer til at hvile på Ellemann at få dette til at ske. Folk, der kender ham fra hans tid i Forsvaret, roser hans lederevner. Han får i den grad brug for dem nu.

På samme måde skal Jakob Ellemann også forsøge at klinke skårene i den borgerlige familie. Venstre er klart det største parti i blå blok, og det giver som udgangspunkt partiets formand en naturlig plads for bordenden. Men intet er naturgivent, og Ellemann mangler stadig at overbevise de andre partiledere om, at han har, det der skal til for at stå i spidsen for det borgerlige Danmark.

Sidst, men ikke mindst, skal Venstres nye formand fortælle, hvad Venstre egentlig mener. Det er - underligt som det lyder - langt lettere sagt end gjort. Og måske er det her, Ellemanns manglende erfaring fra den politiske verden har størst risiko for at vise sig negativt.

I toppolitik er det ikke nok, at du mener noget. Du skal også have dyb indsigt i, hvordan politikområder påvirker hinanden. Du skal have evnen til at se ind i fremtiden. Hvor skal dit parti stå om et-to-tre år? Du skal kunne afveje hensynene til fløje og grupperinger i eget parti - og navigere blandt venner og fjender i Folketinget, der alle har det til fælles, at de er ude efter dine stemmer.

Og alt imens du jonglerer med alle disse overvejelser, vil mere eller mindre velmenende mennesker bombardere dig med gode råd. Det er nemt at sidde på bagsædet og have en holdning til, hvilken vej bilen skal køre. Det er langt sværere at være den med hænderne på rattet, der skal finde vej uden hjælp fra hverken kort eller gps.

Den første test af Jakob Ellemann-Jensens politiske boldøje ligger lige om hjørnet. Forhandlingerne om en ny klimalov er således allerede i gang. Det bliver spændende at se, hvor Ellemann placerer sit parti her. Selv om Venstres nye formand lørdag i avisen her problematiserede regeringens mål om at sænke udledningen af drivhusgasser med 70 procent i 2030, er det svært at forestille sig, at partiet ikke er at finde i en kommende aftalekreds. Ellemann vil kendes på en grøn profil, og derfor er han nødt til at være med.

Det kan for nogle virke uproblematisk, men klimapolitik er vor tids erhvervspolitik, og den nye formand kan let ende i problemer med den del af Venstre, der står last og brast med landmændene, hvis klimaloven kommer til at true bønderne på deres levebrød.

I det hele taget er der mange balancer, Jakob Ellemann skal ramme. Også på udlændingeområdet skal han navigere i klippefyldt farvand. Godt nok blev Inger Støjberg klart valgt som partiets næstformand med 74 procent af stemmerne, men Ellen Trane Nørby fik trods alt hver fjerde stemme. Det er nærlæggende at antage, at de i høj grad repræsenterer et fravalg af Støjbergs udlændingepolitiske linje.

Læringskurven bliver med andre ord stejl for Jakob Ellemann-Jensen. Han er nu det mest eftertragtede dyr i skoven, og politiske fjender og journalister vil indstille deres sigtekorn efter ham. Og de giver ikke forspring, fordi han er ny i rollen.

Annonce

Fundings udvalgte citater fra ugen i politik

- En overnatning på øen koster det samme som en overnatning på et luksushotel. Men får det flere til at rejse hjem? Næppe. Det er penge ud ad vinduet. Nu går vi i gang med at finde en billigere løsning.

Udlændinge- og Integrationsministeriet informerede i denne uge i en mail til Jyllands-Posten om, at den socialdemokratiske regering har droppet planerne om at etablere et udrejsecenter for kriminelle udlændinge på øen Lindholm.

- Med mange partier om bordet, kan vi forhindre, at de ukloge beslutninger vinder indpas. Hive Socialdemokratiet i en retning, hvor det ikke bliver Enhedslisten og Alternativet, der dikterer dansk klimapolitik.

Kristian Thulesen Dahl, DF-formand, skrev i sit ugentlige nyhedsbrev, at Dansk Folkeparti tilslutter sig regeringens mål om at sænke udledningen af drivhusgasser med 70 procent i 2030.

- Vores handleplan er det største skridt, der er taget i den nyere danmarkshistorie, for at forhindre børn og unge i at begynde at ryge.

Sundhedsminister Magnus Heunicke (S) fortalte her i avisen Danmark, at regeringen vil sætte prisen på en pakke cigaretter op med 10 kroner. Kræftens Bekæmpelse siger, det ikke vil have anden effekt, end at rygerne bliver fattigere.

- Jeg synes, det sker lidt for hurtigt. Det tror jeg faktisk også, Jakob (Ellemann-Jensen, red.) synes i forhold til, hvad vi begge to nok havde forestillet os. Men det ender jo det rigtige sted.

Lars Løkke Rasmussen, fhv. V-formand, fortalte til TV 2, at han hele tiden har set Jakob Ellemann-Jensen og ikke Kristian Jensen som den naturlige arvtager til formandsposten.

Annonce
Forsiden netop nu
Kommentar For abonnenter

Kommentar: Gammelt menighedsråd misbrugte omverdenens tillid

Da det tidligere menighedsråd i Holbøl Sogn valgte at træde tilbage i samlet flok i august 2018, skete det nærmest i total tavshed. Ingen i menighedsrådet ville sige noget som helst til ret mange - ud over at de havde krævet den tidligere præst i sognet Kristian Ditlev Jensen fyret. Det lykkedes ikke, hvorefter de besluttede, at så kunne det også være lige meget. Farvel, men ingen tak og altså helt uden nogen form for forklaring. Det har jeg kritiseret i tidligere kommentarer, og kritikken har på ingen måde siden vist sig uberettiget. Tværtimod. SOM VI PÅ JV.DK og i JydskeVestkysten i dag søndag kan dokumentere, har det tidligere menighedsråd ageret, hvad man måske lidt groft kan betegne som små konger i landsbyen. Den tidligere formand Per Ihle har tilsyneladende haft en pæn økonomisk gevinst ud af formandstjansen. Ihle er malermester, og hvilket firma skulle klare maleropgaverne for menighedsrådet? Ja, det kom Ihles eget så til at gøre. Venner ordnede og klarede tingene med vennerne, og om alt gik redeligt og ordentligt til, spillede tilsyneladende ikke den store rolle for det tidligere menighedsråd i Holbøl. IHLE LAVEDE SÅLEDES malerarbejde for 360.000 kroner for sognet i en periode over seks år fra 2012. Uden at der blev indhentet tilbud, som man skal ifølge provstiets retningslinjer, når der er tale om beløb på mere end 50.000 kroner, og uden at menighedsrådet tilsyneladende bekymrede sig om, hvorvidt Ihle kunne være inhabil, når beslutningerne om køb af malerarbejde skulle træffes. I hvert fald fremgår det ikke nogen steder, om Ihle trådte ud af mødelokalet, når menighedsrådet skulle beslutte, hvilket malerfirma man skulle vælge. Meget mere Korsbæk kan det næsten ikke blive. OM DER ER NOGEN som helst sammenhæng mellem det tidligere menighedsråds ønske om at komme af med den forhenværende sognepræst og så menighedsrådets manglende overholdelse af udbudsreglerne, ved vi ikke. Måske er det også lidt ufint i kanten at bringe de to i udgangspunktet vidt forskellige sager ind i en sammenhæng, men spørgsmålene ligger lige for: Hvorfor ønskede det forhenværende menighedsråd med malermester Ihle i spidsen at få daværende sognepræst Kristian Ditlev Jensen fyret? Og hvorfor ville ingen i det gamle menighedsråds svare på spørgsmålet? Havde Kristian Ditlev Jensen påtalt og kritiseret menighedsrådets måde at gøre tingene på? Som skrevet: Vi ved det ikke. SELVFØLGELIG VALGTE både biskop Marianne Christiansen og provst Kirsten Sønderby at afvise kravet. Sidstnævnte erkender i dag, at hun skulle have været opmærksom på, hvordan det tidligere menighedsråd agerede. Sandt nok. Det burde hun. Nok. Men kan man fortænke Kirsten Sønderby i, at det ikke skete? Måske. Blot ikke ud fra en rent menneskelig betragtning. For hun stolede på sit menighedsråd. Hun havde tillid til det, tillid til, at rådet fulgte reglerne og i øvrigt opførte sig, som man skulle. Desværre handlede det ikke med ordentlighed. AT VÆRE FORMAND for et menighedsråd eller bare at sidde i et er et tillidshverv. De blev valgt af andre, fordi disse andre stolede på dem. De tidligere menighedsrådsmedlemmer levede igennem flere år ikke op til den tillid, og af den grund er deres svigt større, end at Per Ihle scorede nogle opgaver, han og firmaet måske ikke skulle have haft. Det er reelt det mest ærgerlige og triste i denne sag. GOD SØNDAG

Annonce