Annonce
Danmark

Funding: Tre ubesvarede spørgsmål efter en vild weekend i Venstre

Thomas Funding , avisen Danmarks politiske redaktør. Foto: Michael Nørgaard
Ud af kaos kommer der orden. Sådan plejer det at være, og det er nøjagtig det, ledende kræfter i Venstre arbejder på i disse dage. Lars Løkke Rasmussens afgang efterlod partiet i en kollektiv sindstilstand af chok. Nu skal der ro på. Orden skal genskabes.

Jakob Ellemann-Jensen har allerede sat sig for bordenden og mødes i disse dage med centrale kræfter i partiet til drøftelser om, hvordan man kommer videre herfra. Der er mange balancer, der skal rammes og endnu mange ubesvarede spørgsmål. Et af dem er, om Lars Løkke Rasmussen kan finde på bryde ud af Venstre og starte sit eget parti.

1 Hvilke balancer skal der tages højde for?

Det er ikke sådan, at Venstre med et fingerknips træder ind i nirvana, når Jakob Ellemann-Jensen med altovervejende sandsynlighed bliver valgt som ny formand for Venstre lørdag 21. september i Herning. Den dysfunktionelle kultur i partiet kan ikke isoleres til Lars Løkke Rasmussen.

Skal Venstre overvinde fløjkampene, skal Jakob Ellemann-Jensen ændre kulturen i partiet. Særligt i folketingsgruppen. Der skal genopbygges en tillid mellem ledende medlemmer, og holdopstillingen skal ramme en række balancer, så alle toneangivende folk kan se sig selv i den så besungne vej frem.

Venstre er splittet mellem land og by. Mellem landbrug og klimaforkæmpere. Mellem de nationalkonservative og de liberale. Og på udlændingepolitikken. Partiets nye formand får til opgave at lægge en linje og sætte et hold, hvor det ikke bliver enten-eller, men både-og. Ingen kan få alt, men alle - eller de fleste - skal kunne se sig selv i projektet.

Kilder i Venstre fortæller, at Jakob Ellemann-Jensen har sat sig i spidsen for dette arbejde. Han agerer reelt som formand, selv om han ikke er valgt - endnu i hvert fald.

Siden fredagens dramatiske forretningsudvalgsmøde, der ledte frem til Lars Løkke Rasmussens exit, har Ellemann således talt og mødtes med toneangivende folk i partiet for at sondere sig frem til de berømmede balancer.

Alt dette foregår i dybeste hemmelighed, og det er sandsynligt, at offentligheden først kommer til at høre noget fra den formodede kommende formand, når han kan præsentere en samlet holdopstilling. De fleste i Venstre virker enige om, at partiet ikke har brug for kampvalg nu. Man bliver nødt til at bevise over for omverdenen - og sig selv - at partiet er i stand til at finde ud af tingene i mindelighed.

2 Hvem får posterne?

Det er dog ikke sådan, at man skal forvente, at Jakob Ellemann-Jensen vil fremlægge et stort forkromet program for sit formandskab. Den slags tager tid at udforme, og det er oplagt, at den nye formand vil tilrettelægge en proces, hvor han involverer baglandet i politikudviklingen.

De politiske balancer, han skal forsøge at ramme, vil således i første omgang primært blive afmålt i det hold, han stiller med. Her er der særligt tre poster, der er afgørende: næstformand i landsorganisationen, politisk ordfører og formand for folketingsgruppen.

Lige nu ser pilen ud til at pege på Inger Støjberg som ny næstformand efter Kristian Jensen, men mange i partiets bagland peger også på Ellen Trane Nørby som oplagt kandidat.

Begge har den fordel (ud over deres køn), at de repræsenterer det jyske Venstre. Det gør Jakob Ellemann-Jensen ikke med sin nordsjællandske baggrund. Det nu overståede oprør udsprang i høj grad fra de stærke jyske kommuneforeninger, og det vil tæt på utænkeligt, hvis ikke mindst en af partiets to øverste tillidshverv gik til en jyde.

Det trækker i den sammenhæng ned for Trane, at hun som sundhedsminister argumenterede kraftigt for regionernes lukning - noget, mange i hendes eget bagland mildest talt ikke var tilfredse med.

Hvad Inger Støjberg angår, må man formode, at hun - før hun eventuelt siger ja til at blive næstformand - vil se Jakob Ellemann-Jensen i øjnene for at få en fornemmelse af, hvilken kurs han vil føre partiet ind på, når det kommer til udlændingeområdet.

Støjberg er valgt på sloganet ”si’r det, som det er”, og hun mener det. Det er derfor svært at se, at hun vil kunne fungere som næstformand, hvis Ellemann har tænkt sig at bløde Venstres udlændingepolitiske linje væsentligt op.

De fleste kilder i Venstre forventer dog, at partiets nye formand i træskolængder vil holde fast i sin forgængers linje på udlændingeområdet og derfor også vil have en strategisk interesse i at have Inger Støjberg med på holdet. Behovet for at holde fast i de udlændingekritiske venstrevælgere er uforandret, ligesom den strategiske alliance med Dansk Folkeparti også i fremtiden vil være afgørende for at kunne indtage Statsministeriet.

En joker i forhold til spillet om næstformandsposten er tankerne om at splitte den op i to. De rumsterer stadig i baglandet, men sandsynligheden for modellen svinder.

Antager vi derfor, at det ender med Inger Støjberg som næstformand, er det de fleste venstrekilders vurdering, at Karsten Lauritzen vil kunne tage posten som gruppeformand, hvis da ikke Kristian Jensen fortsat ønsker at beholde denne. Flere peger desuden på, at Sophie Løhde kunne være et godt bud på en politisk ordfører. Også karrierekometen Tommy Ahlers bliver af nogle nævnt i denne sammenhæng.

3 Hvad kan Løkke finde på?

Den spirende fred i Venstre står i stærk kontrast til, hvor voldsomt fredagens møde i partiets forretningsudvalg var. Flere kilder fortæller, at stemningen var direkte ubehagelig, og at flere mødedeltagere sad tilbage rystede over hårdheden i de meningsudvekslinger, der fandt sted.

Mødet kulminerede som bekendt med, at Lars Løkke Rasmussen uden varsel forlod det efterfølgende hovedbestyrelsesmøde lørdag og trak sig som formand for Venstre. Siden har stort set ingen hørt fra ham, og i partiet stiller man sig selv spørgsmålet, hvad deres tidligere formand kan finde på at gøre. Det er tydeligt for enhver, at han endnu ikke har forliget sig med sin skæbne, men tværtimod føler, at der er begået en stor uret imod ham.

På den korte bane spekulerer venstrefolkene på, om Løkke kan finde på at udeblive fra det ekstraordinære landsmøde 21. september. På det menneskelige plan kan man godt forstå, at den dødsdømte ikke føler noget behov for frivilligt at møde op til sin henrettelse, men i politisk sammenhæng vil det være uhørt, hvis Løkke ikke er at finde i Herning Kongrescenter.

En formand - væltet eller ej – møder op og lader sig klappe ud af sit parti. Sådan er forventningen i de gamle partier. Hvis ikke for partiets skyld så for eftermælet. Men lige nu er det altså et åbent spørgsmål, hvad Løkke gør.

Enkelte steder spekulerer venstrefolk sågar i, om Løkke er så forbandet over sin skæbne, at han kunne finde på at bryde ud af Venstre. Måske endda starte sit eget parti.

Ifølge flere af hinanden uafhængige kilder i Venstres top har Lars Løkke Rasmussen således luftet denne mulighed i lukkede Venstre-fora. Løkke skulle have gjort det klart, at det ikke var noget, han reelt overvejede. Men alene det, at han som siddende formand kunne finde på at tale om scenariet, blev af flere af dem, der bevidnede det, opfattet som en indirekte trussel.

De samme kilder fortæller dog også, at de - hvis det skulle opfattes som en trussel - anser det som en tom én af slagsen. Ingen tror på, at Lars Løkke Rasmussen kunne finde på at gøre noget så drastisk. Men det siger noget om, hvor vild den forgangne weekend var i Venstre.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Haderslev For abonnenter

'Emmas' far drak og kunne vende på en tallerken på et splitsekund: - Far er virkelig sød, når han er ædru

Erhverv

Barsk maj for Billund Lufthavn: Massefyringer og nedgang på 98,3 procent

Annonce