Annonce
Danmark

Fundings analyse: Løkke den modige - eller dumdristige?

Thomas Funding, politisk redaktør, avisen Danmark.Foto: Michael Nørgaard

Uanset hvad man måtte mene om Lars Løkke Rasmussens udspil til en sundhedsreform, må man som politisk interesseret lette anerkendende på hatten. Det er modigt. Men om det er politisk klogt, det er en helt anden sag.

Partierne har vidst det længe. At sundhed ville blive et af de mest afgørende emner i denne valgkamp.

Særligt Socialdemokratiet og Venstre får med jævne mellemrum udført hemmelige meningsmålinger, der skal hjælpe dem med at navigere i vælgerhavet. Og alle og én har fortalt den samme historie: Vælgerne sætter sundhed helt i top, når de skal svare på, hvilke emner de finder vigtigst.

Derfor har både Mette Frederiksen og Lars Løkke Rasmussen haft travlt med at udvikle sundhedspolitikker frem mod valget. Socialdemokratiet vil for eksempel ansætte 1000 nye sygeplejersker, give fødende ret til to dages ophold på barselshotel, og så vil partiet oprette såkaldte nærhospitaler.

Det er forslag, der er lette at forstå og svære at være imod. De er med andre ord kampagneegnede. Venstres sundhedspolitik er derimod alt andet end det. Udspillet til sundhedsreformen er komplekst, svært at forstå - og endnu sværere at kommunikere.

Det er måske så meget sagt, at regeringens plan er klappet og klar til implementering, men den er dog noget mere detaljeret og helhedsorienteret end Socialdemokratiets. Og det udgør en udfordring i sig selv. Der er helt utrolig mange interessenter på sundhedsområdet, og jo mere konkrete politikerne bliver, og jo mere omsiggribende planer er, desto flere risikerer man at gøre sure.

Det har Lars Løkke Rasmussen måttet sande. Hans sundhedsreform er blevet mødt af fjender overalt. Oppositionen og Danske Regioner er ikke så overraskende gået i struben på den, men også kommuner, eksperter, patientgrupper og ikke mindst mange i Venstres eget bagland har været kritiske.

Konsekvensen har været en katastrofal lancering. De mange kritikere har med hver sit udgangspunkt revet planen fra hinanden og har i det hele taget sikret, at den debat, Lars Løkke Rasmussen forsøgte at starte, er blevet afsporet.

Det skøre er, at det hele har været forventeligt. Det er selvfølgelig blevet gjort uendeligt sværere af, at Løkke ad to omgange har udskudt lanceringen af reformen og på den måde givet sine modstandere tid til at mobilisere. Men grundlæggende må statsministeren have regnet med, at han bevægede sig ud på særdeles usikker is ved at melde en så stor ændring af sundhedsvæsenet ud så tæt på et valg.

Så hvorfor gør han det? Fordi han har set det virke før. Den 1. januar 2011 lancerede Lars Løkke Rasmussen i sin første nytårstale nogensinde, at han ville afskaffe efterlønnen for alle under 45 år. Et voldsomt dristigt udspil, eftersom efterlønnen havde været anset som politisk plutonium, siden Poul Nyrup Rasmussens efterlønsfadæse et årti forinden.

Ikke desto mindre landede Lars Løkke Rasmussen en aftale med Dansk Folkeparti og Radikale Venstre. Og også i befolkningen var det, som om Løkkes gambling gav gevinst. Efterlønnen viste sig ikke at være en helt så hellig ko, som resten af Christiansborg havde gået rundt og troet, og statsministeren voksede tydeligt i anseelse.

Godt nok tabte blå blok valget ni måneder efter, men Venstre gik frem i tilslutning og blev det største parti i Folketinget.

Det virker til, at Løkke her otte år efter forsøger at kopiere sig selv. Denne gang på sundhedsområdet i stedet for på efterlønnen.

Og ligesom det i 2011 var et modigt træk, er det det nu. Underordnet hvad man så end måtte mene om indholdet i efterlønsreformen eller sundhedsudspillet.

Det havde været så meget mindre risikabelt alene at forsøge at overgå Socialdemokratiet på antal sygeplejersker. Men det havde også været defensivt, og det er svært at se, at Løkke skulle have kunnet slå Mette Frederiksen i den disciplin. Og derfor satser han.

Men om det denne gang kommer til at gå lige så godt, som det gjorde for otte år siden, er ikke givet. I modsætning til dengang virker sundhedsudspillet til at blive mødt med bredere modstand end efterlønsreformen. Særligt det, at store dele af Venstres eget bagland er imod en nedlæggelse af regionsrådene, er en kæmpe udfordring.

En anden væsentlig forskel fra dengang til nu er, at Lars Løkke Rasmussen i 2011 havde ni måneder fra præsentationen af sit udspil til valgdatoen. Det gav ham tid til at vinde folkeopinionen. Denne gang har han maksimalt fem måneder, inden der skal afholdes valg. Den 26. maj er der således valg til Europa-Parlamentet, og det er reelt den sidste mulighed for en valgdag. Om det er tid nok, som tingene står lige nu, er et åbent spørgsmål.

Lykkes det Løkke at vinde valget, vil sundhedsreformen blive udråbt til en genialitet, men lige nu ser det unægtelig noget svært ud. Grænsen mellem modig og dumdristig er hårfin.

Annonce

Fundings udvalgte citater fra ugen i politik

- Der er visse elementer af finansieringen, der minder om "tænk på et tal". Hvordan det skal realiseres, er fuldstændig uklart.Sundhedsøkonom ved VIVE - Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd - Jakob Kjellberg kommenterede i Jyllands-Posten den økonomiske finansieringsplan bag regeringens sundhedsreform

- Når familien ikke kan rejse hjem, fordi den risikerer tortur, dødsstraf og lignende, er det i strid med det, jeg mener er konceptet med Sjælsmark.

Socialdemokratiets udlændingeordfører, Mattias Tesfaye, åbnede i Jyllands-Posten for, at familer, hvor forældrene ikke kan rejse til deres hjemland, kan få lov at forlade centeret for afviste asylansøgere

- Jeg ser rigtig mange gode takter i udspillet - flere justeringer, der samlet set vil skabe mere nærhed i det danske sundhedsvæsen. Der lægges med forslaget op til, at man nedlægger regionsrådene. Det er vi meget tilfredse med.

Kristian Thulesen Dahl, DF-formand, omfavnede i sit ugentlige nyhedsbrev regeringens udspil til en sundhedsreform

- Den frygt, jeg havde før jul, viser sig jo at være brgrundet.

Tidligere forsvarsminister og gruppeformand for Venstre Søren Gade var i avisen Danmark lige så kritisk over for regeringens udspil til en sundhedsreform, efter det onsdag blev præsenteret, som han var inden

Annonce
Forsiden netop nu
Kommentar For abonnenter

Kommentar: Et ja er et ja og binder alle partier i et forlig

Seks partier står bag. Seks partier fra Dansk Folkeparti til SF gik sammen og fik forhandlet et budget hjem – fint og uden de store problemer i øvrigt. For modsat naboerne i Haderslev og større kommuner som Kolding og Esbjerg er der styr på økonomien i Aabenraa. Ikke store og uhyggelige besparelser på børn, unge og ældre her. Tværtimod blev der råd til blandt andet at give skolerne lidt ekstra. Det var dog også helt nødvendigt. Penge til de ældre var der ikke, og det har fået kommunens seniorråd til i et høringssvar til budgettet at komme med dette krav til politikerne: Send flere penge, tak. ET NATURLIGT KRAV, for det er jo nærmest det, rådet er dannet for. At skabe så gode betingelser for kommunens ældre som muligt. Herunder at forlange flere penge i forbindelse med budgetforhandlinger. Kravene bliver ikke efterkommet, selv om byrådets populist par excellence, viceborgmester Ejler Schütt, selvfølgelig ikke kunne dy sig. Jamen, det må vi da se på, lød det sammenfattende fra DF’eren til jv.dk og JydskeVestkysten i begyndelsen af ugen, da vi skrev om Seniorrådets ønsker, og han understregede sin pointe ved at foreslå et møde i forligsgruppen inden for et par uger. Hvorfor sige nej til politisk sympati fra nogle vælgere, når muligheden nu bød sig? Nej vel, dertil er Ejler Schütts politiske næse alt for veludviklet. TIL GENGÆLD VAR der ikke megen respekt eller sympati at hente hos borgmester Thomas Andresen (V). – Undskyld mig, men hvor skal pengene komme fra, lød det nærmest arrigt fra borgmesteren, der bestemt ikke ser nogen anledning til at indkalde forligspartierne igen. Socialdemokratiets nye gruppeformand og nyudnævnte borgmesterkandidat, Erik Uldall Hansen, lod sig ikke friste. Også han står bag det forlig, partiet har givet og taget i. Selvfølgelig gør han det. – Vi har valgt, at børnene og folkeskolerne skulle have, sagde Uldall Hansen som begrundelse. Godt for det. Et ja er et ja, og et forlig er et forlig. Det ville tendere det useriøse at genåbne budgettet, blot et par uger efter det blev underskrevet, fordi man lige kom i tanke om, at der var nogle vælgergrupper, der ikke havde fået. Som om de var glemt. SÅDAN KAN DET POLITISKE arbejde ikke foregå. Nok er den økonomiske situation i Aabenraa fin, nok er der råd til lidt ekstra i 2020, men Aabenraa var for omkring et årti tilbage igennem store og voldsomme besparelser, og en gentagelse af dengang ønsker ingen i byrådet. Slet ikke ved at ødsle i gode tider. Derfor får Seniorrådet et klart nej til sine ønsker om flere penge. Og Schütt må naturligvis stå bag det forlig, han på sit partis vegne har indgået med Venstre, Socialdemokratiet, Slesvigsk Parti, De Konservative og SF. Eller vælge at træde helt ud. Borgmesteren behøver ikke DF’s stemmer i byrådssalen. Men så langt går Ejler Schütt selvfølgelig ikke, og det var heller ikke tanken bag hans udmeldinger. Han fiskede såmænd bare efter lidt sympati. GOD WEEKEND

Annonce