Annonce
Debat

Fup og fidus i 1849: Nordmanden, der blev en stor mand i Vejle og brød ud af arresten midt om natten

Efterlysningen af Baltazar Bekkevold, som byfoged Hersleb sendte ud til landets aviser.

Natten mellem 11. og 12. september 1849 bankede de vejlensiske politimyndigheder på døren i storkøbmand Baltazar Bekkevolds ejendom Torvegade 17. Da der blev lukket op, blev købmanden arresteret og ført til gældsarresten på Vejle Rådhus.

Arrestationen må have været et chok for byens højere borgerskab, og byens eneste avis, Vejle Amts Avis, tabte fuldstændig mælet i denne pinlige sag. Det gjorde landets øvrige aviser ikke, ligesom både tyske og norske aviser omtalte sagen grundigt.

Men hvem var dog denne mand, der så brat blev revet væk fra sin ejendom og familie ?

Baltazar Bekkevold var født i Moss i Norge i 1811, og som ung kom han til Vejle, hvor han i 1836 blev gift med Marie Cathrine Woldemar, der kom fra en af byens betydningsfulde familier udi købmandsbranchen. At vi var højt på strå i byens hierarki, ses af, at forloverne var amtsforvalter Jens Worsaae og den norsk-svenske vicekonsul, købmand Andreas D. Linnemann.

Gamle dage

Vejle, verden og avisen: Vigand Rasmussen skriver om Gamle dage hver uge.

Året efter fik Bekkevold borgerskab i byen som købmand, og familien rykkede ind i en købmandsgård i Grønnegade. I 1840 døde Worsaae, hvorefter Bekkevolds flyttede ind i enkens ejendom i Torvegade 17. Amtsforvalterenken holdt til på 1. sal, mens Bekkevolds boede i stueetagen.

De to familier havde det godt med hinanden, og amtsforvalterenken var fadder til mange af Bekkevolds børn (og der var mange). I 1843 købte Bekkevold ejendommen af fru Worsaae.

Alt tegnede således til en storslået karriere som en af byens store købmandsfamilier, og Bekkevold var ikke bange for at tage en risiko i forretningerne.

Det har nok anspændt økonomien langt ud over det yderste, hvortil kom handelsproblemer som følge af Treårskrigen og den fjendtlige besættelse af Vejle.

Bekkevold forsøgte sig derfor med en gang kreativ forsikringssvindel med fiktive skibe og laster. Det blev imidlertid opdaget, hvorfor købmanden blev sat i Vejle Arrest ovennævnte nat i 1849. Han var gået fallit, hvilket han straks indrømmede ved arrestationen.

Bekkevold blev pænt behandlet af myndighederne, og den 12. september fik han besøg i arresten af hustruen, som igen var gravid, og firmaets handelsbetjent.

Det samme skete næste aften, og natten til den 14. september brød Bekkevold ud af arresten. Det skete ved, at han med en kniv skar fyldningen ud af en dør ind til Tingstuen - uden at vagten opdagede noget som helst - og så kravlede han ud af et vindue, ud i friheden.

Det viste sig så, at de to aftenbesøg var brugt til andet end almindelig ynk over Bekkevolds skæbne, næh - man havde nøje planlagt flugten, for uden for byen holdt handelsbetjenten klar med en hestevogn og en kuffert med tøj, som hustruen havde pakket.


Man havde nøje planlagt flugten, for uden for byen holdt handelsbetjenten klar med en hestevogn og en kuffert med tøj.


Handelsbetjenten havde tilmed hos hustruen og svigermoderen hentet penge til flugten, så alt var klar til den videre færd, der gik mod nord, hvor Bekkevold i Udbyhøj kom ombord på et skib med kurs mod Norge.

Handelsbetjenten vendte tilbage til Vejle medbringende et brev, hvori Bekkevold havde skrevet, at handelsbetjenten bare havde været i Randers et ærinde for købmanden, og han anede da intet om flugten.

Den var blevet opdaget klokken 2 nat, og byfogeden lod straks vagter omringe Torvegade 17, hvilket jo nok var det sidste sted, som Bekkevold ville besøge.

Først næste dag klokken 11 begyndte man at søge mod nord, syd og øst, men da havde Bekkevold allerede så stort et forspring, at nu kunne handelsbetjenten godt erkende, hvordan flugten var foregået. Han blev sat i hullet på Vejle Rådhus.

Byfogeden udsendte en efterlysning af Bekkevold, hvoraf man kunne læse, at den flygtede var 38 år gammel, født i Norge, hvorfor han talte dansk med norsk dialekt. Han havde sort, krøllet hår, sorte øjne (!), havde smukke, regelmæssige ansigtstræk og var middel af vækst og stærk af bygning. Han var bredskuldret og noget før.

Det var altså en flot mand, som var flygtet.

Handelsbetjenten var også stærk af bygning og havde stærkt skæg samt et noget skulende blik.

1. oktober 1849 kunne Christiania-Posten fortælle, at Bekkevold var blevet pågrebet nær fødebyen Moss den 25. september og sendt tilbage til Vejle. Her blev han stillet for retten og idømt 16 års fæstningsarbejde - set med vore dages øjne var det noget af en dom for bedrageri, assurancesvig og falsk.

Bekkevold ankede da også dommen, men både lands- og højesteret stadfæstede den, og Bekkevold blev indsat i Stokhuset i København i januar 1851.

I maj 1857 ansøgte Bekkevold om løsladelse, hvilket blev ham givet på den betingelse, at han forlod landet og aldrig viste sig i kongeriget igen, thi i så fald skulle resten af straffen afsones.

Han tog til Norge, mens hustruen blev i Vejle. Han blev bryggerimester og hustruen havde en broderiforretning. Baltazar Bekkevold døde den 19. november 1881.

Året før havde hans ældste søn, der også var brygmester og ansat på Tuborg introduceret pilsnerøllen - Grøn Tuborg - som den første herhjemme. Hans Frederik August blev efter sin død hædret med et monument på Gentofte Kirkegård, ligesom en vej nær Tuborg Havn er opkaldt efter ham.

Kilder: Vejle Stadsarkiv. VejleWiki.

Tak til arkivar Tore Teglbjærg, Vejle Stadsarkiv.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Esbjerg

En af Esbjergs rigeste familier vil bygge nyt sportsanlæg på historisk grund

Varde For abonnenter

Seniorforsker: Ingen tager vare på børnene i asbestsag – politikere må på banen

Annonce