Annonce
Esbjerg

Fupanklaget sælger af mundbind: For mig er sagen lukket

Mundbind har været og er stadig en mangelvare mange steder i en verden, der fortsat er præget af covid-19. Men manden, der af Esbjerg-tandlæge beskyldes for fuppe med mundbind, afviser alle beskyldninger. Foto: Ken Mathiesen
Den østjyske sælger af mundbind afviser forsøg på svindel og har istedet anmeldt tandlægen til Skat.
Annonce

Esbjerg: Manden, som Esbjerg-tandlægen Majid Ramezanpour mener har forsøgt at fuppe ham i forbindelse en nu kuldsejlet handel med mundbind, er fortørnet over beskyldningerne.

Den esbjergensiske tandlæge stod i april med en mere eller mindre desperat mangel på mundbind, som ikke var til at opstøve nogle steder på grund af coronakrisen. Sidenhen blev handlen annulleret og politianmeldt, og få dage efter fik Majid Ramezanpour sine penge retur. Han har dog valgt at fastholde sin politianmeldelse af sælgeren, som avisen har forelagt sagen.

- For mig er sagen lukket, og jeg vil gerne understrege, at tandlægen har fået sine penge retur, efter at han selv annullerede handlen, fortæller sælgeren, hvis navn er avisen bekendt.

Manden driver fra en adresse i det østjyske en enkeltmandsvirksomhed under branchekoden ”Detailhandel med andre varer fra stadepladser og markeder”.

- Jeg erkender blankt, at varen ikke kunne komme frem. Det var der forskellige årsager til. Jeg sagde også til tandlægen, at han selv kunne hente pakkerne, men det gjorde han ikke, fortsætter han.

Annonce

Beskyldninger mod tandlæge

Han tilføjer desuden, at han rent faktisk på tidspunktet for indgåelse af handlen havde pakkerne med mundbind, men at de nu er solgt til anden side. Han afviser, at andre med akut behov for mundbind skulle være blevet taget ved næsen, og han fastholder, at alle har fået penge retur.

Desuden oplyser han, at han ikke er blevet kontaktet af politiet, og at han absolut ikke forventer, at der er noget at komme efter for hans vedkommende. Omvendt retter han en alvorlig beskyldning mod tandlægen:

- Det er tandlægen, der er dobbeltmoralsk, og jeg har anmeldt ham til Skat, for han ønskede at handle uden moms, hævder han.

Hertil siger Majid Ramezanpour, at tandlægevirksomhed er momsfritaget, og at han dermed slet ikke har mulighed for at fratrække moms, hvorfor han også altid er omhyggelig med at få oplyst inklusiv moms-prisen på varer.

Majid Ramezanpour har desuden overfor avisen fremlagt dokumentation i form af sms-korrespondance, hvor han beder sælgeren om hans cvr.-nummer og firmanavn, så han har noget til videre bogføring.

Annonce
Annonce
Danmark For abonnenter

Venstre blæser til kamp mod overnatningskrav: Koster turistbranchen milliarder

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce