Annonce
Tarm

Furniture Station i Tarm slog dørene op til street-food

Hyggen stod i striber under de gamle loftsbjælker, og 500 forventedes at komme forbi i løbet af dagen. Foto: Christian Baadsgaard

TARM: Et gammelt pakhus kan have mange anvendelsesmuligheder, og nu er det bevist, at pakhuset ved Furniture Station i Tarm egner sig fortrinligt til et street-food-arrangement.

Det blev prøvet af fredag eftermiddag mellem klokken 13 og klokken 19. Rigtig mange kiggede indenfor i den charmerende gamle bygning, hvor der var stillet borde og bænke op til spisning.

Allerede efter et kvarter, var der tæt pakket af folk, som ville kigge forbi. Entreen var gratis, og formand for foreningen bag Furniture Station, Mette Preddey, anslog, at der i løbet af dagen ville komme omkring 500, hvilket er det samme som ved halloween-arrangementerne på stedet.

Menukortet havde lidt for enhver smag. Burgere fra spisehuset Pagoden, tarteletter fra Bechs Hotel og chili con carne fra Madværkstedet. Kaffe og kage kunne købes af Tarm Skoles 8. klasse, der samler ind til deres klassetur. Drikkevarene stod Søstrenes Vinhandel for.

Foreningen bag Furniture Station har en liste så lang med ideer, som skal prøves af. Og det bliver ikke sidste gang, at der holdes street-food på stedet.

- Vi har en frivillig, som gerne ville have været med i dag, men som skulle til bryllup. Vi har lovet ham, at vi nok skal holde en omgang steet-food igen for hans skyld, smilede Mette Preddey.

Næste arrangement i Furniture Station bliver det traditionsrige halloween, som finder sted 1. november.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Tunnel bliver en klar gevinst

Tysklands rigsrevision, Bundesrechnungshof, har kørt tunnellen under Femern Bælt gennem et regneark og fundet ud af, at den faste forbindelse ikke nødvendigvis kan betale sig set fra den tyske side af grænsen. Revisionen har kalkuleret, at det vil koste omregnet godt 26 milliarder kroner at gennemføre den nødvendige udbygning af veje og jernbaner. Den udgift står muligvis ikke mål med gevinsterne fra en fast forbindelse, mener man. Dette har skabt fornyet røre om projektet blandt tyske politikere. Her har De Grønne hele tiden været skeptiske og kræver nu, at planen tages op til fornyet overvejelse. Set med danske briller minder det om den debat, der udspandt sig før byggeriet af Storebæltsbroen. Den var helt overflødig, det var så hyggeligt at drikke dårlig kaffe på DSB’s færger, og brobyggeriet kunne ødelægge vandmiljøet, lød nogle af argumenterne dengang. I dag ville næppe nogen undvære broen, der ikke kun fysisk, men også mentalt har bundet Danmark meget bedre sammen. År for år sætter trafikken rekord, og investeringen på over 26 milliarder frem mod åbningen i 1998 bliver derfor tilbagebetalt noget hurtigere end de 37 år, der oprindelig blev budgetteret med. Ganske det samme vil formentlig ske for tunellen under Femern Bælt. Naturligvis skal den slags megaprojekter gennemtænkes grundigt. Alle aspekter i forbindelse med såvel økonomi som økologi må tages i betragtning. Ikke desto mindre er der ikke nogen grund til dommedagsscenarier, viser erfaringerne fra Storebælt. Naturligvis er det en indlysende fordel for såvel Danmark som de øvrige, nordiske land, at der bliver nemmere fysisk adgang til det vigtige, tyske eksportmarked. Derfor er Danmark også villig til at finansiere tunnelbyggeriet. Men det handler ikke kun om penge. Vi har meget tilfælles med vores tyske nabo og kan inspirere hinanden til gensidig gavn. Det ved vi i det dansk-tyske grænseland. Samme oplevelse fortjener det grænseland, hvor indbyggerne indtil videre er adskilt af vand.

Annonce