Annonce
Varde

FV2019: Vælgerne vælter stemmestederne i Varde Kommune

Mange børnefamilier benytter fridagen, som Grundlovsdag er, til i samlet flok at stemme til folketingsvalget. Her i Alslev Forsamlingshus, hvor stemmeprocenten klokken var 51,5 procent. Foto: Chresten Bergh
Artiklen er opdateret med stemmeprocenten klokken 18.

Varde Kommune: Ifølge de seneste tal for valgdeltagelsen til folketingsvalget tyder meget på, at vælgerne i Varde Kommune slår det seneste folketingsvalg. Da stemte 86,9 procent.

Siden de 23 stemmesteder i kommunen åbnede klokken 08.00, er vælgerne strømmet ind. Klokken 15.00 havde 51,8 procent af vælgerne i Varde Kommune stemt mod 39,8 procent ved folketingsvalget i 2015. En stigning på 12 procentpoint. En del af det skyldtes dog tilsyneladende, at folk har stemt tidligere på dagen i forhold til for fire år siden. Klokken 18 var det nemlig 73 procent, der havde stemt mod 70,3 procent for fire år siden. En stigning på 2,7 procentpoint.

Valggeneral Gitte Kiel fra Varde Kommune fortæller sent på eftermiddagen, at på kommunens største stemmested i Varde Fritidscenter har der hele dagen været mange vælgere.

- Jeg synes, der har været mange børnefamilier, siger Gitte Kiel.

Et tegn på at det er en fridag, og at folk har tid til at stemme. Med i beregningen skal dog også med, at valgstederne i dag åbnede klokken 08.00 mod klokken 09.00 for fire år siden.

På top tre med stemmeprocent klokken 18.00 ligger: Blåvand – 79,9. Sig: 78,7. Alslev og Skovlund har begge 76,5.

Fåborg ligger i bunden med en stemmeprocent på 67,4 klokken 18.00.

Annonce
Stemmeafgivningen er i fuld gang i Alslev Forsamlingshus. Foto: Chresten Bergh
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Mens regeringen tøver, holder danskerne i kø

Læserbrev: Omtrent fire måneder er der gået, siden den socialdemokratiske transportminister, Benny Engelbrecht, proklamerede i JydskeVestkysten, at han for længst er trukket i arbejdstøjet, og at der fra regeringens side bliver arbejdet hårdt på en ny infrastrukturplan. Noget vi i Venstre selvsagt var glade for at høre. Nu er der som sagt gået over fire måneder, og på kalenderen står der 2020. Mere end et halvt år er gået, siden Socialdemokratiet flyttede ind i regeringskontorerne, og danskerne er endnu ikke stillet en infrastrukturplan i udsigt. Mens trafikken på de danske veje snegler sig afsted, og borgere og virksomheder bruger mere tid på kø og trængsel, kan transportministeren end ikke sætte et årstal på en ny infrastrukturplan. Alle os sydjyder må således gå rundt i uvished – vi ved ikke, om vi er købt eller solgt. Og uvisheden skaber selvfølgelig bekymring. For hvad skal der ske med Ny Midtjyske Motorvej? E45/E20 ved Kolding? Rute 11 fra Korskro til Varde? Eller for den sags skyld opgraderingen af Rute 11 til Tønder? Ingen ved det. Sidste år kom vi i Venstre i mål med en aftale om at investere mere end 110 milliarder kronet i vores infrastruktur frem mod 2030. Investeringer, som ville sikre vækst og bosætning over alt i Danmark. Derfor er det mildest talt bekymrende, at vi i Sydjylland ikke kan vide os sikre på, om de investeringer, som vi i Venstre var med til at aftale, overhovedet bliver til noget. I Venstre vil vi arbejde for, at vi hurtigst muligt bliver indkaldt til forhandlinger om en infrastrukturaftale. Vi kan ikke vente længere. For når borgere og virksomheder holder i kø koster det samfundet 20 milliarder kroner om året. Derfor er en god og sammenhængende infrastruktur helt grundlæggende for fortsat vækst og udvikling. Noget som er altafgørende, hvis vi skal investere i velfærd og grønne løsninger. Så alt imens regeringen har skudt endnu et løfte til hjørne, må vækst og udvikling sættes på pause.

Kolding For abonnenter

JV-Panelet: Det mener vi om lukningen af Danfoss-fabrik, parkeringssituationen i midtbyen og resultatlønnede konsulenter

Danmark

Mette F: Østdanmark skal betale mere for et land i balance

112

Lastbil ramt af bom i overkørsel i Ribe

Annonce