Annonce
forside

Fynboerne trak det længste strå

FC Sydvest måtte se sig besejret med 3-1. Foto: Flemming Andersen

FC Sydvest 05 spillede lørdag mod det fynske hold Dalum IF. Dalum lå inden kampen på en 5.-plads i den danske 2. division, så FC Sydvest cheftræner Hans Henrik Andreasen vidste, det ville være en hård modstander, der besøgte Bankparken.

Tønder: FC Sydvest måtte lørdag se sig slået med 3-1 af Dalum IF.

Holdet kom ellers godt fra start, og allerede efter fire minutter havde FC Sydvests eget lokale talent Lasse Seistrup Clausen fået bolden sparket i nettet til 1-0 og scoret sit første mål i 2. division. Efter det fortsatte kampen med at være chancerig, og Dalum fik også prikket hul på bylden efter 23 minutters spil. Det var Dalums Philip Stoustrup, som fik scoret til 1-1. De sidste minutter af første halvleg var meget præget af offensivt spil fra FC Sydvests side, men det blev dog til en pausestilling på 1-1.

- Vi får en god start og kommer hurtigt foran, men efter scoringen falder vi for meget ned og bliver ukoncentrerede i vores spil, og det gør så, at de får scoret til 1-1, siger cheftræner Hans Henrik Andreasen.

Anden halvleg skulle der kun gå fem minutter af, før Dalum IF fik kæmpet sig frem til et straffespark, som FC Sydvest målmand Kasper Tiedemann ikke kunne afværge. Så det blev Martin Høgstad fra Dalum som fik sat bolden i Sydvest-målet og ændret stillingen til 1-2. FC Sydvest prøvede ihærdigt at kæmpe sig tilbage og prøvede på at få nogle chancer skabt, men det lykkedes ikke, og efter 84 minutters spil kunne de heller ikke holde Dalums Rasmus Schmidt fra at sparke den ind til 1-3 fra distancen.

- Det vælter os lidt at komme bagud 1-2 på et straffespark, og så begynder pokalkampen måske at sidde lidt i benene de sidste 10-20 minutter, som gør, at vi måske ikke får lagt det tryk, vi gerne ville, siger cheftræner Hans Henrik Andreasen.

Nederlaget betyder, at FC Sydvest stadigvæk er at finde under stregen til næste 2. divisionskamp.

Annonce
FC Sydvest måtte se sig besejret med 3-1. Foto: Flemming Andersen

Nogen at holde øje med

Anders Vest-Hansen og Lasse Seistrup Clausen fik ros af cheftræneren trods nederlaget.

- Anders Vest kommer ind og gør en god figur og får spillet bolden fornuftigt rundt og dirigeret lidt verbalt, og Lasse, synes jeg, leverede en rigtig fin første halvleg, hvor han får scoret, og det har han også fortjent, udtaler cheftræner Hans Henrik Andreasen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Danmark

Sådan undgår du at få coronavirus: Tag bare til Norditalien, men kram ikke en italiener

Læserbrev

Det handler om et ordentligt arbejdsmiljø

Når jeg som medlem af økonomiudvalget har valgt offentligt at gå i rette med Mogens Rerups adfærd, er det for at beskytte vores medarbejdere mod psykisk dårligt arbejdsmiljø og for at tydeliggøre over for medarbejdere, at de har retten til at sige fra over for enhver adfærd, der kritiserer og krænker. Denne sag handler om at sikre et ordentligt arbejdsmiljø bag det arbejde, der sker i forvaltningerne. HK og Dansk Socialrådgiverforening har henvendt sig til Haderslev Kommune og er medunderskriver af brevet, idet begge fagforeninger har udtrykt bekymring for deres medlemmers ve og vel. Desværre har konflikterne stået på i årevis og er kørt i hårdknude, og der er tale om et langvarigt pres på en personalegruppe og af medarbejdere og ledere, der fortsat kan se, at de bliver hængt ud med navns nævnelse til social udskamning på sociale medier. Partsrepræsentanters rolle er at føre sag på borgeres vegne og at varetage borgerens interesser. Det kræver et samarbejde for at få et ofte kompliceret sagsforhold til at gå op, som de fleste har en gensidig interesse i. Kommunen kan afvise en person som partsrepræsentant, hvilket sker i så sjældne tilfælde, at jeg ikke i andre situationer har hørt om dette i Haderslev Kommune. Det sker kun, hvis partsrepræsentanten tilsidesætter borgerens egne interesser i sagen, eller hvis vedkommende optræder truende eller voldeligt over for myndighedspersoner. Brevet til de kommunalt ansatte er det politiske budskab om, at vi tager arbejdsmiljøet seriøst. I brevet er der samtidig en opfordring om at styrke dialogen på arbejdspladsen, så ingen medarbejder skal føle sig alene i konfliktfulde situationer.

Annonce