Annonce
forside

Fyret KIF-træner: Jeg er lidt i chok lige nu

Lars Frederiksen er færdig som cheftræner i KIF Kolding, og det er han rigtig træt af. Foto: Ole Nielsen

Lars Frederiksen er ikke længere cheftræner for KIF Kolding. Det er han ked af, men han siger samtidig, at fyringer er en del af gamet.

Annonce

- Det er jo min klub, så selvfølgelig da det da rigtig ondt. Jeg er faktisk lidt i chok lige nu.

Lars Frederiksen er nu forhenværende i den klub, hvor han i alt har været i 18 sæsoner. Først 11 år som spiller kronet med fem gange DM-guld, dernæst fem år som træner for KIF Vejen og så altså knap to sæsoner i spidsen for KIF's mænd.

Men nu er det slut, og det er det øjeblikkelig virkning. Det bestemte KIF's bestyrelse tirsdag efter en utilfredshed spillertrup havde klaget deres nød.

- Jamen, det er da noget værre "bullshit". Andet kan jeg ikke sige til det. Jeg havde forventet, at jeg skulle være med til at opbygge det nye KIF Kolding og være med til at føre klubben til nye succeser.

- Sådan blev det ikke. Det kan jeg kun sige, at jeg er ked af.

Lars Frederiksen har ikke lyst til at kommentere særlig meget på, hvad der egentlig er foregået i klubben i de seneste dage, hvor en utilfreds spillertrup altså har endt med at få træneren smidt på porten.

- Tirsdag har der været nogle møder i klubben mellem bestyrelse, spillertrup og mig, og det har altså fået denne her udgang. Det er trist, men det er jo ikke min beslutning. Mere har jeg egentlig ikke at sige om den ting.

Jamen, det er da noget værre "bullshit". Andet kan jeg ikke sige til det.

Lars Frederiksen
Annonce

Særdeles udfordrende

KIF Kolding udstyrede ellers Lars Frederiksen med en ny toårig kontrakt i dagene op til jul, hvilket betød, at samarbejdet løb frem til sommeren 2021.

- Derfor havde jeg selvfølgelig en klar idé om, at jeg skulle stå i spidsen for det her projekt i lang tid. Sådan gik det ikke, men fyringer er en del af gamet. Det er bare sådan det er.

Lars Frederiksen, der førte KIF i slutspillet i sidste sæson midt i en fuldstændig kaotisk sæson, ligger ikke skjul på, at tiden i den tidligere så hæderkronede klub har været særdeles udfordrende.

Rent økonomisk er der blevet skåret ind til benet, og budgetterne har derfor ikke været til at sammensætte et slagkraftigt hold.

- Vi fik 11 nye spillere op til denne sæson, og vi skulle få tingene til at fungere. Den opgave har været vanskelig, og så har jeg vist ikke sagt for meget. Det har været udfordrende, men jeg haft stor lyst til at udføre den opgave, som jeg var blevet sat til.

Lars Frederiksens sidste kamp i spidsen for KIF Kolding var kampen mandag aften, hvor det hjemme i Kolding blev til et nederlag på to mål til Nordsjælland Håndbold.

Nederlaget betyder, at KIF Kolding nu i den grad er en del af bundgyset i ligaen, men det bliver altså ikke Lars Frederiksens trænerkompetencer som skal hive KIF op af dyndet.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Varde

Den irske pub i turistby får bøde og sur smiley

Annonce