Annonce
KIF Kolding

Fyring eller opsigelse: KIF-direktør er ordknap om sin afsked

Afgående KIF-direktør Christian Phillip ønsker ikke at fortælle, om det er bestyrelsen eller ham selv, der står bag parternes forestående skilsmisse. Foto: Steffen Nielsen.
Christian Phillip stopper som direktør i håndboldklubben KIF Kolding senest til foråret. Den afgående direktør ønsker ikke at komme ind på, om det var hans egen beslutning.

KIF: Direktør Christian Phillip, render du af pladsen, eller er du blevet bedt om at forlade pladsen?

- Det er sket efter gensidig aftale.

Og hvorfor sker det efter otte måneder?

- Det har jeg som udgangspunkt ikke nogen kommentar til, men jeg tænker, det er den rette løsning for alle parter.

Hvorfor er det den rette løsning for dig?

- Det har jeg ikke nogen kommentar til.

Hvorfor er det den rette løsning for bestyrelsen?

- Det synes jeg, du skal spørge dem om.

Der står i pressemeddelelsen, at du fortsætter til foråret. Vil det sige, at jeg også kan komme her i marts og lave et interview med dig, eller er det så en anden direktør, der sidder over for mig?

- Det er dér, min aftale udløber, så det er den, jeg som udgangspunkt forholder mig til i første omgang.

Hvis bestyrelsen ønsker at indsætte en anden direktør inden, hvordan forholder du dig så til det?

- Det bliver jeg nødt til at tage, som det kommer, hvis det bliver tilfældet. Det er svært at svare på nu. Det går jeg ud fra, de har en plan for, hvis det skulle ske.

Har du udsigt til et andet job?

- Ikke lige på den korte bane.

Du skulle være en del af at genopbygge et KIF under store forandringer. Hvor langt er I nået i forhold til, hvad du havde forventet?

- Jeg synes faktisk helt oprigtigt, vi er nået mega langt. Vi kigger ind i et KIF, der har et udgangspunkt, der er det bedste i mange år, og som er gældfrit. Det i sig selv, synes jeg jo, er en kæmpe bedrift. Det er noget, folk i og omkring KIF skal have stor cadeau for. Hvis vi ser bort fra det sportslige, er der basis og fundament for ligahåndbold i Kolding, når man kigger på det rent organisatoriske og økonomiske.

Synes du, organisationen ser ud, som den skal?

- Vi har et godt udgangspunkt, men ligesom vi skal have flere sponsorer, synes jeg også, vi på sigt skal have en større organisation i forhold til at få skabt den yderligere vækst, der skal til.

Ville du have foretrukket, at der havde været ansat en sportschef?

- Nej, det tænker jeg ikke. Udgangspunktet, som Ulf kendte til, var, at der var de spillere, som han overtog. Det samme var gældende i mit tilfælde, så både han og jeg har overtaget et hold, der var lavet aftaler med, og det er det, vi har prøvet at skabe resultater ud fra.

Du har haft en ledelsesstil, hvor du har ønsket at være tæt på holdet og holde gode relationer. Fortryder du, at du ikke har været hårdere?

- Jeg er ikke tilhænger af management by fear. Jeg tror, at man kommer længst med åbenhed, ærlighed, gensidig respekt og tillid. Jeg ved også, at spillerne knokler det bedste, de kan, for at få det her vendt hurtigst muligt rent sportsligt. Jeg har stor respekt for den situation, de står i, og jeg håber det bedste for dem, og at det hele vender snart. Det er jeg også sikker på, det nok skal med Ulf i spidsen.

Er det dig eller bestyrelsen, der har truffet denne beslutning?

- Det er noget, vi er blevet enige om.

Men hvem bragte idéen på bane?

- Det har jeg ingen kommentar til.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Indvandreres efterkommere fornægter ytringsfrihed: Hvad bilder de sig ind?

Det skriger til himlen. Hundredtusinder på flugt har fået lov at opholde sig i Danmark, men langt fra alle siger tak ved at respektere vores demokrati. 48 procent af efterkommerne af ikke-vestlige indvandrere mener, at det skal være forbudt at kritisere religion. Det kan man læse i Udlændinge- og Integrationsministeriets årlige undersøgelse af ikke-vestlige indvandrere og efterkommeres medborgerskab. Det er rystende. De fleste af efterkommernes forældre har fået lov at være her, fordi de er flygtet fra diktaturer, hvor man kan risikere livet ved at ytre sig, tro på andet end islam, være homoseksuel eller i opposition til diktatoren. Lande, hvor individets frihed intet betyder. Vi giver deres børn alle muligheder. Og så fornægter halvdelen af efterkommerne helt grundlæggende rettigheder som at måtte kritisere alt, også religion. Hvad bilder de sig ind? Formanden for Rådet for Etniske Minoriteter, Halima El Abassi, siger, at efterkommere står uden for samfundet og ikke føler sig som en del af fællesskabet. Forfatter Tarek Hussein taler om "dagligdagens hetz" mod muslimer og siger, at den får dem til at hæve paraderne. Begge repræsenterer en offermentalitet, der ikke er til at holde ud. Den kan heller ikke begrundes i fakta. Dagen efter nyheden om efterkommernes mentale fravalg af Danmark kan Kristeligt Dagblad fortælle om en undersøgelse fra det amerikanske Pew Research Center. Man har interviewet 24.599 mennesker i 15 vestlige lande og kan konkludere, at danskerne er de tredjemest positive over for muslimer efter nordmænd og hollændere. Det er altså ikke danskerne, der ikke er tolerante. Tværtimod kan man nu med god ret spørge, hvor stor en andel af mennesker med foragt for demokratiske værdier vi vil acceptere i vores land. At stille spørgsmålet har intet med racisme at gøre, men alene med det allervigtigste: demokrati, ytringsfrihed og frihedsrettigheder. Værdier, vi skal insistere på som altafgørende i vores land. Også for vores gæster.

Annonce