Annonce
Billund

Fyring sat i bero: Voldsramt lærer kan fortsætte på BillundSkolen

Et voldeligt overfald i arbejdstiden var årsag til, at Else Marie Jørgensen blev sygemeldt fra sit job som lærer. På grund af sygemeldingen blev hun for en måned siden varslet afskedigelse af Billund Kommune, men nu er fyringen sat i bero. Arkivfoto: Chresten Bergh
For en måned siden blev Else Marie Jørgensen varslet afskedigelse af Billund Kommune. Den afgørelse er nu sat i bero, efter der er indgået en aftale mellem Else Marie Jørgensen, hendes fagforening og kommunen.

Billund: Smilet er vendt tilbage hos Else Marie Jørgensen. Den 57-årige lærer på BillundSkolen blev for en måned siden ellers varslet afskedigelse af Billund Kommune på grund af for meget sygefravær, men den afgørelse er nu ændret.

- Fyringen er stillet i bero, men jeg må ikke udtale mig om det, der ligger til grundlag for aftalen, siger Else Marie Jørgensen.

Baggrunden for Else Marie Jørgensens omfattende sygefravær er, at hun i april 2018 blev udsat for et overfald fra en forælder til en af sine elever. Overfaldet resulterede i 40 dages fængsel for forælderen, og sagen har efterfølgende forfulgt Else Marie Jørgensen i en grad, så det i flere omgange har været nødvendigt for hende at sygemelde sig. Fraværet var årsagen til, at hun for en måned siden blev varslet afskedigelse.

Annonce

Sagen kort

I april 2018 blev Else Marie Jørgensen, mens hun sad i forberedelseslokalet på BillundSkolen, opsøgt af en forælder til en elev i 2. klasse. Forælderen var meget utilfreds med Else Marie Jørgensens håndtering af en konflikt mellem nogle børn på legepladsen tidligere samme dag. Forælderen truede Else Marie Jørgensen på livet og forulempede hende fysisk

.

Sagen førte til, at Else Marie Jørgensen i flere omgange var sygemeldt. Overfaldsmanden meldte sine børn ud af skolen, men da hun tidligere på foråret lod sit yngste barn indskrive i førskolen på BillundSkolen, begyndte vedkommende atter at have sin gang på skolen. Derfor måtte Else Marie Jørgensen en kort overgang hjemsendes, da skolen ikke kunne garantere for hendes sikkerhed.

Den megen fravær førte til, at Billund Kommune for en måned siden varslede Else Marie Jørgensen afskedigelse. Det er denne afgørelse, der nu er sat i bero.

Årsagen er fortrolig

Billund Kommune bekræfter, at Else Marie Jørgensen alligevel ikke kan se frem til en fyring på den anden side af sommerferien.

- Der er kommet nye oplysninger frem, som gør, at der er lavet en aftale mellem Danmarks Lærerforening, Else Marie Jørgensen og Billund Kommune om, at afskedigelsen sættes i bero, siger borgmester Ib Kristensen (V), som dog ikke kan komme nærmere ind på årsagen til, at beslutningen nu er ændret.

- Når man laver den slags sager, ligger der nogle fortrolighedserklæringer. Derfor kan jeg ikke sige andet, end at afskedigelsen er sat i bero, siger borgmesteren.

Personalepolitik ses efter

Politikerne i økonomiudvalget har besluttet, at kommunens personalepolitik skal ses efter i sømmene for at se, om der er forhold, der skal ændres. Det glæder Else Marie Jørgensen, at kommunen vil tage det skridt.

- Jeg er rigtig glad for at høre, at der er en politik på vej for alle offentligt ansatte, som handler om en bedre beskyttelse i tilfælde af vold på arbejdspladsen, siger Else Marie Jørgensen, som håber, at andre, der måtte komme i samme situation som hende, i fremtiden vil være bedre beskyttet.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Aabenraa

Advarsel: Motorveje lukker

Læserbrev

Atomkraft, ja tak

Læserbrev: Har man set mage til narreri. Vores energiminister og co. står der i tv med stort smil og proklamerer, at jyderne vil blive ovenud glade for en erstatning på 5.000 kr pr. år skattefrit' for at få deres livsdrøm ødelagt. Sig mig engang tror den børnehave til Christianborgs politikere selv på, at alle andre som dem selv er dumme? jeg har da aldrig set noget mere naragtigt. Jeg synes, man skal se lidt syd for grænsen fra Medelby til Husum, her kan man ikke finde en kvadratkilometer hvor der ikke står en vindmølle, og hvor hustage er overplastret med solceller til el, Og hvad værre er så betaler den tyske stat for øjeblikket omkring 26 mio. euro til vindmølle- og solcelleejerne, fordi man ikke kan forbruge alt det strøm som produceres. Hvad med at bruge spekulatoren i stedet for at i panik prøve på at indfri valgløfter. Politikerne har også travlt med at ødelægge folks liv på vestkysten i almenvellets navn, nemlig at få lavet en 400 kw ledning, så elværkerne kan sælge strøm til England på de Danske forbrugers bekostning. Hvor længe skal vi finde os i denne form for legaliseret diktatur og løgnehistorier. Er det ikke snart på tide at vi slår bremserne i og ser på konsekvenserne af den hovedløse klimapolitik der føres? Alle de der i børnehaven (Christianborg) taler om børnenes tarv, en floskel som man er ved at være træt af. Den største miljøsynder er jo nok mobiltelefonen, og pc'er, og dem kommer der mange flere af. En teenager i dag kan vel ikke gå mere som 10 meter på en sms og kan åbenbart ikke gå uden at være på hele tiden. Hvad med at lære dem at omgås miljøet på en anstændig måde. Strøm skal vi altid bruge, og helt sikker er, at forbruget vil mindst blive fordoblet i fremtiden, men spørgsmålet er nok mere hvordan den skal fremstilles, og om vi er dygtige nok til at se de rigtige løsninger. Hvorfor forsker man ikke i atomkraft, som jo er den absolut reneste form for udvikling af både strøm og varme, hvad med at se det positive i atomkraft og få det udviklet, så det kan bruges uden at se bomber og krig alle steder. Krige er der nok af og de har altid været der, og hvis politikerne er så naive, at de tror de kan rede hele verden, så kan man kun være målløs, når man ser historisk på det har de danske politikere altid prøvet at behage de store lande, hvad med at stå på egne ben.

Annonce