Annonce
Erhverv

Fyringer truer i Ryanair på grund af manglende 737-fly

Kevin Coombs/Reuters
Fordi Ryanair ikke får sine Boeing 737 MAX-fly til tiden, kan fyringer komme på tale i lavprisselskabet.

Lavprisselskabet Ryanair er på nippet til at komme i klemme på grund af flyveforbuddet mod Boeings flytype 737 MAX. Flytypen er blevet bedt om ikke at gå på vingerne på grund af sin rolle i to flystyrt. Og det kan føre til fyringer.

Mens myndighederne og Boeing har undersøgt, om flyene har et problem med sikkerheden, har Ryanair måttet spejde forgæves efter sine leverancer af nye 737 MAX-fly.

Ryanair skulle have modtaget 50 Boeing 737 MAX fordelt på 25 i år og 25 i første kvartal næste år. Men så længe der er tvivl om flytypens sikkerhed, bliver der leveret nul.

Derfor planlægger Ryanair nu efter at have færre fly end ventet til sommeren næste år. Det betyder færre afgange og dermed mindre vækst i passagertal.

I tal forventede Ryanair en passagervækst på syv procent. Den forventning er tirsdag mere end halveret til en vækst på tre procent.

Lavprisselskabet oplyser tirsdag, at det vil undersøge, hvilke afgange og baser rundt i Europa der bliver berørt af dette.

Ifølge Ryanairs topchef Michael O'Leary vil tilpasningen begynde allerede i dette efterår.

- Vi er begyndt på en serie af samtaler med vores lufthavne for at afgøre, hvilke af Ryaniars underpræsterende eller tabsgivende baser der skal lide under disse midlertidige nedskæringer og/eller lukninger fra november i år, siger han i en pressemeddelelse.

Samtidig står Ryanair med for mange piloter. Ifølge driftsdirektør Peter Bellew, der tirsdag annoncerede sin afgang, har Ryanair 300 piloter for meget.

Branchemediet Check-In henviser til, at han til avisen Irish Times siger, at det tal kan blive højere, hvis der ikke snart kommer nogle nye fly, der kan gå i luften til Ryanair.

Ifølge Bellew stoppede Ryaniar med at hyre nye kaptajner for to måneder siden. Men ændrer intet sig, fører det til fyringer, siger han til Irish Times.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Kommentar For abonnenter

Teatertorden i byrådssalen

Det er ikke altid til at vide, hvad der sætter gang i debatten, når de 27 medlemmer af Vejen Byråd træder sammen. Sådan var det heller ikke på årets første møde i byrådet i tirsdags. Men det skulle vise sig at blive dagsordenens allerførste punkt; Klaus Kildemands anmodning om udtrædelse af byrådet. Det var som sådan ikke Kildemands exit på den lokalpolitiske scene, som satte gang i den verbale bulder og brag, tilhørerne blev vidner til. Allerede forud for byrådsmødet havde løsgængeren Anni Grimm i et læserbrev kritiseret, at formandsposten midt i perioden går fra en socialdemokrat til en anden. Hendes grænse for en ”forhånds-postfordeling” var overskredet, lød det i læserbrevet. Anni Grimm tog også ordet på byrådsmødet, hvor hun kaldte sagsforløbet fra socialdemokraterne for arrogant. Anni Grimm blev i den grad bakket op af Liberal Alliances Martin Boye. Han udtrykte sin bekymring over, at den socialdemokratiske gruppeformand Jørgen Thøgersen med et pennestrøg tilsidesatte Retssikkerhedslovens bestemmelser om, at Børn- og Ungeudvalget selv vælger deres formand. Det står naturligvis Anni Grimm og Martin Boye frit for, hvad de mener. Derom ingen tvivl. Det må være dog berettiget at kaste erindringen tilbage til valgaftenen den 21. november 2017. Lige omkring midnatstide kommer repræsentanter for Venstre, Socialdemokratiet, Det konservative Folkeparti og Dansk Folkeparti ud for at fortælle, at en bred konstitueringsaftale er på plads. Den fremmødte presse får at vide, hvordan eksempelvis formandsposterne i fagudvalgene fordeles. Socialdemokratiet får i denne forbindelse tildelt formandsposterne i tre udvalg – heriblandt Børn- og Ungeudvalget. Konstitueringsaftalen var Anni Grimm på den sene valgaften selv med til at præsentere som medunderskriver. Aftalen tiltræder Martin Boye også umiddelbart inden Vejen Byråds konstituering i december 2017. Mod slutningen af 2018 bekendtgør Martin Boye dog, at han ikke længere er en del af aftalen. Det er en anden historie. Børn- og Ungeudvalget adskiller sig fra de andre stående udvalg ved, at her sidder også to børnesagkyndige samt en dommer. Anni Grimm mente på byrådsmødet i tirsdags, at Børn- og Ungeudvalget derfor ikke kan sammenlignes med de øvrige stående udvalg, hvor der udelukkende er politisk repræsentation. Det kan godt være, at Retssikkerhedsloven foreskriver, at Børn- og Ungeudvalget selv vælger sin formand. Men det gør de øvrige stående udvalg også. Også borgmesteren vælges formelt af byrådet. Realpolitisk er formandsposterne dog fordelt, når konstitueringsaftalen er underskrevet. Anni Grimm har engang her i avisen leveret et ganske enestående citat, hvor hun slog fast: - Det har simpelthen været nødvendigt at få trådt i klaveret. Citat slut. Her i denne sag virker det som om, at der blev trådt lige hårdt nok. Det tangerer teatertorden. GOD SØNDAG

Annonce
var adsmtag = adsmtag || {}; adsmtag.cmd = adsmtag.cmd || [];