Annonce
Vejen

Gå en tur og boost din sundhed

Bente Klarlund holder foredrag i Troldesalen i Vejen om alle de positive effekter det har at gå. Pr-foto
Borgere i Vejen Kommune skal gå mere for at blive sundere og gladere.

Vejen: Det gør noget godt for både kroppen og sindet, når du går. Med projekt "Gang i livet" ønsker Vejen Kommune at få flere borgere ud at gå og skabe gåfællesskaber. Gåture er et middel i kampen mod sygdom, depression, stress, angst og søvnløshed. Som et startskud holder overlæge, professor og forfatter Bente Klarlund foredrag torsdag 12. september kl. 18.30 i Troldesalen i Vejen. Hun mener, at gang er et vidundermiddel.

Der er fri entré, men man skal tilmelde sig efter først til mølle-princippet på www.vejen.dk/sund.

Annonce

Vejen er gåkommune

Sammen med DGI Sydvest og "Bevæg dig for livet" vil Vejen Kommune skabe mindst 30 gåfællesskaber rundt i hele kommunen i løbet af det næste halvandet år.

- I Vejen Kommune vil vi gerne have sunde og glade borgere. Derfor støtter vi med projektet "Gang i livet" op om tiltag, der motiverer borgerne til at gå en tur, gerne i fællesskab med andre. Stort set alle har mulighed for at gå en tur, det kræver ikke de store forudsætninger og kan passes ind i hverdagen. Vi håber at se mange borgere til vores "Gang i livet-arrangementer", siger Jørgen Thøgersen, formand for Udvalget for sundhed, kultur og fritid, i en pressemeddelelse.

For at nå det mål er gåværter nødvendige. En gåvært behøver ikke kunne gå hurtigt, men er mere en person, der er et naturligt samlingspunkt og god til at tage lidt ekstra ansvar ved at koordinere et gåfællesskab i lokalmiljøet. Det vigtigste er evnen til at møde folk, hvor de er, og viljen til at komme op af sofaen og ud ad døren.

Vil du være vært?

Missionen med partnerskabsaftalen er at uddanne minimum 60 gåværter i Vejen Kommune. 19 er allerede blevet uddannet gåværter og er i fuld gang i deres lokalområde. Har du lyst til at blive gåvært i dit lokalområde, så kan du 26. september komme på et kursus i samarbejde med DGI og Brørup Sundhedscenter.

Hold dig opdateret om, hvilke arrangementer der er i forbindelse med projektet, i pressen, på www.facebook.com/vejenkommune og www.vejen.dk.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Stor ståhej for ingen krænkelse

Det er fastelavnstid og dermed højsæson for det at klæde sig ud, og hvis du tror, at det er sjov og ballade, har du sovet i timen. Udklædning tager man ikke let på i dag. Der er vildt mange hensyn, der skal tages. En god udklædning skal ikke bare være flot, sjov, vellignende eller godt tænkt. Den skal være politisk korrekt. Ve dig, hvis du begår en fejl. TV2-vært Mette Helena Rasmussen, mest kendt fra programmet Nybyggerne, tog et muslimsk tørklæde på og lagde et billede af sig selv på Instagram. Klar til fest. Så stod hun ellers for skud. Som var hun selve tønden til en fastelavnsfest, haglede slagene ned over hende. Hun blev kaldt racist. Hun blev kaldt dum. Hun skyndte sig at undskylde. Det er den typiske reaktion i sådanne sager. En hurtig undskyldning. Det var også sådan Canadas premierminister, Justin Trudeau, i efteråret, krisehåndterede, da et gammelt billede fra en udklædningsfest i 2001 dukkede op. Det viste ham som Aladdin med ansigtet malet brunt. Undskyld. Undskyld. At man tyr til undskyldning og tilbagetog, når uvejret rejser sig, er forståeligt. Kritikken er ofte overvældende, og stemplet Racist er voldsomt. Det ville dog være befriende om nogen turde møde larmen med et: Ti dog stille. Det er så uhyre let at blive krænket, og mange lever tilsyneladende deres digitale liv i en evig på jagt på sager, der kan stimulere raseriet, og det var lige præcis en sådan gruppe tapre netsoldater, som for i flint i kommentarsporet, da Mette Helena Rasmussen havde lagt sit billede på nettet. Programmet ”Kulturen på P1” undersøgte sagen, talte med en række muslimske kvinder – ikke en var provokeret eller krænket. Alle var derimod forbløffede over hele affæren. Det vil tynde så dejligt ud i krænkelsesdebatterne, hvis vi hver især nøjes med at blive krænket på egne vegne. Føler vi os alligevel draget til at tage en minoritet i forsvar, det behov kan opstå, vil det klæde engagementet, om vi sikrer os, at vores hjælp og indsats faktisk er efterspurgt af dem, vi har tænkt os at agere talsmænd for. Og er den ikke det: Så ti dog stille.

Annonce