Annonce
Kultur

Gå ikke i panik, gå i en boghandel

Bøger pynter også under juletræet. Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Træt af give sokker, plastiklegetøj og gavekort i julegave og af at skulle finde på overraskelser? Her er 10 fremragende bøger, som fortjener en plads under juletræet.

Bøger er en dejlig julegave. For når du giver en bog, forærer du modtageren en mulighed for at glemme sig selv og i stedet lade sig suge ind i nye universer af viden, spænding, romantik, dramaer og meget andet. 2019 har budt på en overflod af gode bøger – her er 10 af de bedste danske.

Annonce

Til mor – og litteraturelskere

Måske var familiens mor ung i 80’erne og opslugt af chilenske Isabel Allendes ”Åndernes hus”. I så fald er Maren Uthaugs nye roman ”En lykkelig slutning” den perfekte gave. I romanen følger vi syv generationer af bedemænd. Fra Christian, der ender på en stillehavsø, hvor han hjælper med at slå nyfødte ihjel, til hans søn, der grundlægger et bedemandsimperium i Danmark og hvis efterkommer er Nicolas med nekrofile tilbøjeligheder.

Det kan lyde morbidt, og er det også, men fortællingen er ikke malet med sort tristesse. Det er derimod en både medrivende, rablende, fabulerende og magisk historie, Maren Uthaug har fundet på, og undervejs støder vi på den magiske realisme, som også ”Åndernes Hus” er kendetegnet af.

I romanen bliver faktuel danmarkshistorie med fokus på alle de epidemier og elendigheder, som har slået folk ihjel gennem tiden, snoet sammen med den nære familiehistorie. Og sikken en familie. Alle hovedpersonerne er originaler og flere af dem med usædvanlige egenskaber. Fælles for dem er, at de får en rød ring i øjnene, når de er i deres følelsers vold.

”En lykkelig slutning” blev anmeldt til fire stjerner i denne avis, og det er en stjerne for lidt.

Maren Uthaug: ”En lykkelig slutning”, 384 sider, Lindhardt og Ringhof.

Til far – og fodboldinteresserede

”Magiske øjeblikke” er en gigantisk fotobog, der ikke kan læses i sengen, medmindre man samtidig vil vægttræne. Den store bog er spækket med billeder taget af fotograf Per Kjærbye gennem hans 40 år som fodboldfotograf, og med til billederne følger kortere tekster skrevet af journalist Hans Krabbe.

Fokus er på dansk fodbold på og udenfor banen, og landsholdet fylder heldigvis det meste af bogen. Der er billeder, jeg genkender, men også billeder, der aldrig har været offentliggjort før, og fælles for de fleste er, at de er fremragende. Nogle, fordi de er taget i netop det sekund, hvor spytklatten hænger som en bold i luften, eller en tackling sender en modstander på flyvetur, andre fordi de fremkalder de store følelser fra sejre og nederlag, triumfer og ærgrelser, der er blevet følt både på grønsværen og hjemme foran tv’et.

Særligt lækker er en billedserie, der viser Preben Elkjærs sagnomspundne enkeltmandspræstation i EM-kampen i Strasbourg mod Belgien i 1984. Den er gåsehudsfremkaldende at kigge på, og smilet breder sig helt af sig selv.

”Magiske øjeblikke” er ikke blevet anmeldt, men får fem stjerner af mig.

Per Kjærbye og Hans Krabbe: ”Magiske øjeblikke”, 416 sider, Politikens Forlag.

Til bror – og krimiglade

Det vrimler med dygtige, danske krimiforfattere. Flere af dem skriver lange serier og elskes for det af deres læsere, som nyder at følge hovedpersonerne gennem blodige, uhyggelige og spændende dramaer. For mig blev Jussi Adler-Olsens ”Offer 2117” årets bedste krimi-oplevelse.

Da forfatteren i sin tid gik i gang med sin serie fra afdeling Q, som han har planlagt til 10 bind, blev jeg kroget af ikke blot spændingen, men også humoren og samspillet mellem hovedpersonen Carl Mørck og hans hjælpere Rose og den mystiske Assad. Serien har svinget i niveau, men ”Offer 2117” er i top og gør læseren døv for familiens forsøg på at råbe ham eller hende op, og gør nattesøvn til noget, der kan undværes, fordi læsningen er så op- og medrivende, at man lige skal have næste side med, og næste …

I denne bog otte i serien får vi Assads historie forklaret samtidig med, at dramaerne lægger sig tæt på virkelighedens terror. Dermed bliver krimien også vedkommende, aktuel og værd at tænke over.

”Offer 2117” blev anmeldt til seks stjerner i denne avis.

Jussi Adler-Olsen: ”Offer 2117”, 496 sider, Politikens Forlag.

Til søster – og vandreglade

Da jeg var yngre, planlagde jeg ingen udlandsrejser uden forinden at have læst i en guidebog. I dag bruger jeg dem ikke, for nettet er med mig og søgemulighederne uendelige. Og så alligevel. Netop nu må jeg æde mine ord, for ”Turen går til Europas smukkeste vandreruter” i stort format til sofabordet ilter på daglig basis en drøm om at udforske til fods.

Det er en god idé, Politikens Forlag har fået, for jeg er ikke den eneste, der kan lide at gå, og det kan være svært selv at finde og planlægge gode ruter.

Bogen beskriver de 39, ifølge forlaget, smukkeste både korte og lange vandreruter i Europa, og det er fornærmende, at Danmark ikke er repræsenteret. Men når man kommer sig over det, er bogen en guldgrube af kort, lokkende fotos, praktiske tips, nødvendig viden og generel info.

Det er lidt snyd at tage bogen med her, for den er ikke skrevet af en dansker som de øvrige julegaveanbefalinger. Men den over 60 år gamle serie ”Turen går til … ” er en dansk opfindelse.

Bogen har ikke være anmeldt, men som inspiration er den fem stjerner værd. Om den kan leve op til stjernerne i praksis, drømmer jeg om at teste næste år.

Gerhard von Kapff og Andrea Lammert: ”Turen går til Europas smukkeste vandreruter”, 272 sider, Politikens Forlag.

Til mormor – og litteraturelskere

100 års danmarkshistorie fortalt i 100 kapitler. Anne Elisabeth Jessens roman ”Om hundrede år” har en sønderjysk slægt som omdrejningspunkt, og vi møder familien første gang i 1914, da første verdenskrig bryder ud, og forlader den 100 år senere. Hvert af årene - og dermed hvert af kapitlerne - byder på sin egen lille historie, men mens læsningen skrider frem, og de samme personer dukker op i både bi- og hovedroller, opstår en nær fortrolighed med familien.

Romanens største styrke er, at den gennem små genkendelige historier om familieliv, kærlighed, rejser, jobs, fødsler og død også får fortalt den store og dramatiske danmarkshistorie i grænselandet, hvor verdenskrigene og genforeningen, men også mælkekvoter og indtræden i EF har sat sit præg på almindelige menneskers hverdag.

”Om hundrede år” blev anmeldt til fem stjerner i denne avis.

Anna Elisabeth Jessen: ”Om hundrede år”, 416 sider, Rosinante.

Til morfar – og historieinteresserede

”Løvinden - Karen Blixen i Afrika” er årets bedste biografi. Ikke kun fordi, det er en umanerlig spændende historie om baronessen og hendes år i Afrika, Tom Buk-Swienty her dokumenterer, men også fordi den er fremragende fortalt. Logisk bygget op med løbende referencer og konklusioner til det allerede læste, så vi som læsere husker og bedre forstår, og skrevet i et smukt, glidende og nuanceret sprog.

Bogen går tæt på Karen Blixen. Vi møder en forkælet, snobbet og lunefuld baronesse, men også en hårdtarbejdende og følsom slider, hvis virkelige liv og kærlighedshistorie på væsentlige punkter adskiller sig fra hendes egen fremstilling. Undervejs dukker også nye oplysninger op fra Karen Blixens brevveksling med hendes rige onkel, der var den retmæssige ejer af den afrikanske farm.

”Løvinden - Karen Blixen i Afrika” begynder med barndommen og ungdommen, og det kan tære på tålmodigheden, hvis man læser bogen udelukkende for at høre om tiden i Afrika. Men belønningen og forståelsen bliver desto større længere fremme i bogen, som er rigt illustreret med fotos - også hidtil ukendte.

”Løvinden” blev anmeldt til fem stjerner i denne avis. Hos mig får den seks.

Tom Buk-Swienty: ”Løvinden – Karen Blixen i Afrika”, 756 sider, Gyldendal.

Til onkel og tante, oldefar og oldemor – og andre danskere

Forlaget Lindhardt og Ringhof har i årets løb lanceret to smukke bind til sofabordet i en ny serie med maleriske og stemningsfyldte fotos og personlige fortællinger fra Danmark. Det første hedder ”Bornholm - fortællinger fra Danmarks klippeø og Ertholmene” og rummer bidrag fra blandt andre Bertel Haarder, Anita Bay-Bundegaard og Klaus Bondam, som fortæller om deres særlige forhold til Bornholm, men der er også bidrag fra bornholmere, som fortæller om den lokale identitet.

Den anden bog hedder ”Limfjorden - fortællinger fra det jyske fjordlandskab”, og her er skribenterne blandt andre Ghita Nørby, Kristian Geo Heltboe og Kim Blæsbjerg.

Det er en hyggelig måde at fordybe sig i sit land på. Man kan bladre og nyde billederne og indimellem fordybe sig i en af beretningerne, der er sat op med let læst typografi og i en bredde, der modsat flere andre coffee table-bøger er til at holde ud at læse.

Bøgerne er ikke blevet anmeldt her, men særligt billederne hiver dem op på fem stjerner, mens beretningerne svinger lidt i kvalitet.

”Bornholm” og ”Limfjorden", Lindhardt og Ringhof, henholdsvis 300 og 320 sider.

Til fætter-kusinen – og lyrikinteresserede

Mens det lyriske Danmark senest har været stærkt optaget af Yahya Hassans nyeste digtsamling ”2”, er jeg mere berørt af Mikael Josephsens også meget personlige måde at digte om nedture på.

I år udkom ”Jubelidiot”, der er den sidste bog i hans såkaldte misbrugstrilogi, som også omfatter ”Knæk” og ”Jeg er farmor”.

I ”Jubelidiot” har digteren overlevet et alkoholmisbrug af de store og en indlæggelse på lukket afdeling og tager nu livtag med hverdagen i boligblokken, hvor minderne huserer om en tyrannisk far. De fleste af os kan sige os lykkeligt fri for så tung en bagage, men i Josephsens ord findes stor genkendelse af alment menneskelige følelser og hverdagssituationer - også i humoristisk lys. Som når han skriver om efterårets æblehøst: ”Det er vigtigt at de ikke går til spilde/sagde far/og det gjorde de ikke/der kom de lækreste fuldfede orm/ud af dem.

”Jubelidiot” blev anmeldt til fem stjerner i denne avis.

Mikael Josephsen: ”Jubelidiot”, Arabesk, 68 sider.

Til større børn – og deres forældre

Ved juletid genudgives ofte en række klassikere, og det er så fristende at købe dem, for så ved man, hvad man får. Med Kenneth Bøgh Andersens og Benni Bødkers gendigtning af brødrene Grimms bedste og mest uhyggelige eventyr, er der dog mulighed for at få både gammelt og nyt på én gang.

De to forfattere har gendigtet 20 af brødrene Grimms kendte eventyr fordelt på to bøger, som hedder ”Grim I” og ”Grim II”- begge illustreret af John Kenn Mortensen og begge udkommet i år.

De to forfattere er mere tro mod de originale eventyr end mange disneyficeringer har været det. Men da der er tale om en gendigtning, er der samtidig tilført mere moderne sprog og ny fantasi - og ja, det er uhyggeligt. Sådan som eventyr var oprindeligt, fordi de skulle advare os mod mørket og alverdens fordærv.

Bøgerne er ikke blevet anmeldt i denne avis, men jeg kaster fem lysende stjerner ind i mørket.

Kenneth Bøgh Andersen og Benni Bødker: ”Grim I” og ”Grimm II”, People’s Press, 224 og 236 sider.

Til de mindre børn

Det vrimler med skønne og smukt illustrerede bøger for mindre børn. Et af de forlag, man kan forvente høj kvalitet og nye og mere eksperimenterede historier fra, er Jensen & Dalgaard, og det er også her vi finder ”Ud af det blå”, som er skrevet af Rebecca Bach-Lauritsen og illustreret af Anna Margrethe Kjærgaard.

Det er en stille historie i et gråt, blyanttegnet univers kun brudt af en svag blå og brun. En umiddelbart underspillet visuel præsentation, der skaber en nostalgisk stemning af gamle dages ro, men tegningerne - mange på linjeret og ternet baggrund - er samtidig yderst detaljerede.

Også teksten er en nydelse. Poetisk og kortfattet om en dreng, der bor alene og meget ordentligt og rituelt i et hus med en kaktus, indtil han får besøg af en bjørn.

Det er en historie om venskab og ensomhed og om rutiner, der tåler at blive brudt. En historie, der vækker lyst til samtale.

Bogen er ikke blevet anmeldt her, men fortjener mindst fem stjerner.

Rebecca Bach-Lauritsen og Anna Margrethe Kjærgaard: “Ud af det blå”, Jensen & Dalgaard, 90 sider.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Med fingrene i fælleskassen: Hvor meget bliver mon ikke opdaget?

Det er en fortærsket vittighed i mediebranchen, at der er for få naturkatastrofer og for lidt korruption i Danmark til, at man kan bedrive ordentlig journalistik. Måske står talemåden for fald. Det skyldes hverken den tørre sommer sidste år eller det våde efterår i år, men mere at tilliden til vores offentlige instanser er under pres. Det er ikke bare korruption, vi ser, men også offentligt ansatte lederes tilbøjelighed til at skaffe penge eller fordele til sig selv i kraft af deres job. Og det er mindst lige så slemt. Vi kunne her i avisen i denne uge fortælle, at en politiassistent og en politikommissær fra Esbjerg er tiltalt for at have instrueret en betjent i ikke at undersøge lovligheden af en knallert involveret i et færdselsuheld. Knallertens fører var søn af en politikommissær. Politifolkene er nu tiltalt for misbrug af offentlig stilling. Det var også i denne uge, der bød på en skrækhistorie om, at to tidligere ansatte ved Forsvarets Ejendomsstyrelse er tiltalt for at have modtaget bestikkelse på henholdsvis 1,7 million og 35.250 kroner. Dømmes de tiltalte, slutter de sig til den alt for lange række af sager, som svækker vores tillid til, at myndigheder og deres ansatte til enhver tid vil handle i fællesskabets interesse. Vi har Britta Nielsen-sagen. Vi har den ansatte i Skat, der blev idømt fire et halvt års fængsel for at hjælpe en ven med at få udbetalt uberettiget refusion af udbytteskat. Vi havde for nogle år siden sagen om it-firmaet Ateas bestikkelse af ansatte i Region Sjælland. Så er det jo, at man ikke kan lade være med at spekulere på, hvor mange lignende forbrydelser der ikke bliver retsforfulgt. Sikkert en hel del, vil mange nok gætte på. Når vi tænker sådan, er vi et skridt nærmere ved at miste tilliden til vores myndigheder og vores vilje til at betale skat til at opretholde dem. Det er dybt alvorligt. Politikerne har et arbejde at gøre, og det haster mere, end de måske selv er klar over.

Annonce