Annonce
Esbjerg

Gå med i Marbæk: Naturen som vej til et bedre mentalt helbred

Esbjerg: For mennesker med psykiske lidelser kræver det overvindelse og mod at forlade de trygge rammer og gå ud i naturen. Men naturen kan være en vigtig faktor til at få et bedre liv.

Det kan man høre mere om ved et arrangement onsdag 28. august klokken 13.00-15.30 på Marbækgård, som kombineres med en naturvandring i Marbæk Plantage.

Naturvejleder og socialpædagog Benny Jensen vil fortælle om sit arbejde med brugere af psykiatrien, som viser, at mange får det bedre efter en periode, hvor de kommer i naturen. Allan Tepas er tidligere patient og vil komme med konkrete eksempler på, hvordan han har benyttet naturen i sin egen recovery-proces, og hvordan han stadigvæk bruger naturen, når de tidlige advarselstegn begynder at vise sig, og på den måde kommer sygdommen i forkøbet.

Alle er velkomne til arrangementet, som er gratis, blot man tilmelder sig til PsykInfo Region Syddanmarks hjemmeside. Turen er arrangeret af Bedre Psykiatri Esbjerg-Fanø-Vejen og PsykInfo Region Syddanmark.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce