Annonce
Sønderborg

Gågadens endelige forskønnelse er først færdig næste år

Gågaderenoveringen er stødt på uforudsete hindringer undervejs blandt andet med rørledningen, så de sidste fliser bliver først lagt i 2019. Arkivfoto

Varme- og vandledninger plus det løse driller så meget i Perlegade, at den gennemgribende istandsættelse af gågaden først er færdig i det ny år.

SØNDERBORG: Perlegade vil først tage sig funklende ny ud med spritny belægning og intakte rørledninger fra den ene ende til den anden i det ny år. Det meddeler Sønderborg Kommune efter en strabadsrig sensommer med fliselægning og rørarbejder i gågaden.

- Det er ikke realistisk at forvente, der kan lægges granitfliser på den sidste del af gågaden inden jul, siger projektansvarlig Lars Merrild Overgaard.

- Der har været en del fjernvarme- og vandrør, som har drillet. Vi skulle have de gamle vand- og elkabler fjernet. Det viste sig mere besværligt end først antaget. Der ligger et 60 kilowatt el-kabel under gågaden. Går der hul på den, koster det en million kroner, siger han.

Der er gravet op flere steder, fordi fliserne skal lægges om visse steder. Den midlertidige asfalt fjernes på den midterste del mellem Vingården og Juhls Bolighus. Rørene har voldt problemer ud for butikkerne.

Annonce

Prøvelsernes tid

Gågaderenoveringen var planlagt i tre etaper fra Rønhaveplads til Vingården i efteråret 2017, til Juhls Bolighus i forsommeren 2018 og resten ned til Perlegade efterår 2018. Rørlægning og andre uforudsete hindringer under gravearbejdet har dog gjort, ingen af etaperne blev færdige til tiden. Der har været midlertidig asfalt på flere steder. Det kommer der igen. Granitfliserne er lagt om flere steder. De når ikke at blive lagt i år på det sidste stykke fra Skt. Jørgensgade til Jernbanegade. Gågaden ved Føtex er fornyet med fliser og rist for flere år siden. Resten af gågaden ønskede at vente, da butikscenter Borgens åbning var en udfordring i sig selv. Gågadefornyelsen koster 13 millioner kroner. Entreprenør er Otto Chrestesen.

Det lå lidt i kortene

- Det er ærgerligt, men det lå lidt i kortene. Det er en stor opgave at lægge rør og fliser om i hele gågaden. Selvfølgelig venter butiksindehaverne utålmodigt på at få det hele er overstået. Tingene går jo også galt ind imellem, når vi skal have lavet noget om hjemme hos os selv, siger formand for Sønderborg Handel Rikke Torré.

- Vi havde selvfølgelig håbet, alt gik efter planen. Vi skal finde ud af, hvornår arbejdet stopper før jul. Vi har Black Friday 23. november og juletræstænding ugen efter. Spørgsmålet er, om vejarbejdet skal fortsætte imens, eller om det stopper inden da. Der er delte meninger, men vi går ind og forhandler om det, siger Rikke Torré.

Kommunen regner med at indstille arbejdet i gågaden omkring uge 48 op til julemåneden. Gågadens forskønnelse har været delt op i tre etaper sidst i 2017 samt første halvår og efterår 2018, men ingen af etaperne er blevet færdige til tiden.

- Vi var klar til at gå i gang igen i februar, men så kom vinteren. Det er ingen herre over, siger Lars Merrild Overgaard.

- De må gerne gå i gang igen til januar, hvor de døde måneder efter julehandelen ligger. Det skal overståes så hurtigt som muligt. De handlende har haft forskellige måder at tackle situationen på, men det er selvfølgelig en prøvelse at miste omsætning. Det kan mærkes på handelen hele vejen op gennem gågaden - også der, hvor der ikke er noget vejarbejde lige nu, siger Rikke Torré.

Planen er at have gågaden færdig ned til Skt. Jørgensgade og lægge de sidste fliser på det stykke i det ny år. Der kommer midlertidig asfaltbelægning julen over.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Vores naboers mismod tiltager konstant

Allerede før første stolpe var sat, skabte det danske vildsvinehegn tysk mismod . Her er det en udbredt opfattelse, at der er tale om en camoufleret grænsemur. Anlægget bliver kædet sammen med den danske indrejsekontrol og skaber hos vores naboer billedet af et land, der ønsker at isolere sig. Nu er hegnet færdig, og alt er meget værre. Det viser sig, at hegnet er en dødsfælde for vildtet. Billeder af kvæstede og dræbte dyr fylder tyske, sociale platforme og traditionelle medier. Selv landsdækkende tv har haft indslag. Med tysk logik er hegnet ubegribeligt. Naboerne påpeger ganske korrekt, at afspærringen ikke er nogen garanti for, at den afrikanske svinepest ikke når vores breddegrader. Vildsvin kan snige sig over i de passager, der er skyldes veje og vandløb. Samtidig er dyrene fremragende svømmere, der let kan krydse Flensborg Fjord. Endelig udgår den største smittefare ikke nødvendigvis fra vildsvin, men fra mennesker. Hvis en inficeret, polsk kødpølse på en eller anden vis havner i danske dyrs fødekæde, er skaden sket. Alle disse indvendinger er ubestrideligt rigtige. Og så må der vel stikke noget andet under, konkluderer førnævnte, tyske logik. Vi er hidtil ikke lykkedes med at forklare, at der i høj grad er tale om en mentalhygiejnisk foranstaltning. Danske landmænd og fødevaresektorens mange ansatte kan sove lidt roligere, fordi der trods alt er rejst en barriere mod smitten. Samtidig sender vi et signal til de udenlandske markeder om, at vi bekymrer os om fødevaresikkerheden. Da dette budskab tilsyneladende er usælgeligt hos vores naboer, kan vi i det mindste begrænse skaden. Derfor er det fint, at der nu træffes foranstaltninger, som skal begrænse faren for yderligere skader på vildt. Men samtidig må det være tilladt at undre sig over, at ingen havde forudset problemet. Så var vi nok stadig blevet stemplet som nationalister. Men vi var i det mindste sluppet for beskyldningen om, at vi slog Bambis mor ihjel.

Annonce