Annonce
Sønderborg

Gågadens guldsmed blev spærret inde

Man kunne hverken komme ind eller ud fra butikken, da Ejler Skjerning mandag morgen mødte op ved sin guldsmedeforretning i Citykrydset ved Perlegade/Jernbanegade. Foto: Henrik Rath
Der mødte guldsmed Ejler Skjerning lidt af en overraskelse, da han mandag morgen vil ind i sin butik i gågaden - vejarbejde blokkerede hele indgangspartiet

Sønderborg: Det skal være skidt, før det kan blive godt, er der et ordsprog, der hedder. Men for guldsmed Ejler Skjerning var det nu lige en tand for meget, da han mandag morgen kom for at lukke sig ind i Sønderborg Guld & Sølv i Citykrydset Perlegade/Jernbanegade.

Den sidste del af gågadens renovering er i gang og en stor gravko var i gang med at fjerne den gamle belægning foran butikkens indgangsparti, der var spærret af med byggehegn uden adgang til forretningen.

- Om søndagen, da jeg var forbi, var der ikke noget i gang, og jeg har slet ikke fået besked om, at arbejdet ville lukke for adgangen til butikken. Nu har jeg personale, som ikke har noget at lave. Havde jeg bare vidst det, så kunne jeg have lukket en halv dag, fortæller Ejler Skjerning, som generelt ikke har været tilfreds med forløbet af gågaderenoveringen.

Annonce

60.000 kroner

- Det begyndte tilbage i 2011, da jeg havde butik i den øvre ende af Perlegade. Nu skriver vi 2019. Dengang kostede arbejdet mig omkring 60.000 kroner i tabt omsætning pr. måned samt et nyt parketgulv, fordi grus og sand blev slæbt med ind i butikken, tilføjer Skjerning.

Han vil nu forhøre sig hos sin advokat, om der er mulighed for erstatning, men han er egentlig mest skuffet over den manglende kommunikation.

Hos kommunens afdeling Projekt & Anlæg har man givet en undskyldning, men oplyser samtidig, at det er entreprenøren, som skal informere om den slags. Der er nu kommet en gangbro fra gade til butik, så kunder kan komme ind og ud.

- Men jeg føler mig trådt på, og det ved jeg flere andre har gjort i denne proces. Det er desværre beviset på, at man ikke ser byens handelsliv og anlægsarbejde som noget, der skal foregå i samspil, slutter Ejler Skjerning.

Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Indvandreres efterkommere fornægter ytringsfrihed: Hvad bilder de sig ind?

Det skriger til himlen. Hundredtusinder på flugt har fået lov at opholde sig i Danmark, men langt fra alle siger tak ved at respektere vores demokrati. 48 procent af efterkommerne af ikke-vestlige indvandrere mener, at det skal være forbudt at kritisere religion. Det kan man læse i Udlændinge- og Integrationsministeriets årlige undersøgelse af ikke-vestlige indvandrere og efterkommeres medborgerskab. Det er rystende. De fleste af efterkommernes forældre har fået lov at være her, fordi de er flygtet fra diktaturer, hvor man kan risikere livet ved at ytre sig, tro på andet end islam, være homoseksuel eller i opposition til diktatoren. Lande, hvor individets frihed intet betyder. Vi giver deres børn alle muligheder. Og så fornægter halvdelen af efterkommerne helt grundlæggende rettigheder som at måtte kritisere alt, også religion. Hvad bilder de sig ind? Formanden for Rådet for Etniske Minoriteter, Halima El Abassi, siger, at efterkommere står uden for samfundet og ikke føler sig som en del af fællesskabet. Forfatter Tarek Hussein taler om "dagligdagens hetz" mod muslimer og siger, at den får dem til at hæve paraderne. Begge repræsenterer en offermentalitet, der ikke er til at holde ud. Den kan heller ikke begrundes i fakta. Dagen efter nyheden om efterkommernes mentale fravalg af Danmark kan Kristeligt Dagblad fortælle om en undersøgelse fra det amerikanske Pew Research Center. Man har interviewet 24.599 mennesker i 15 vestlige lande og kan konkludere, at danskerne er de tredjemest positive over for muslimer efter nordmænd og hollændere. Det er altså ikke danskerne, der ikke er tolerante. Tværtimod kan man nu med god ret spørge, hvor stor en andel af mennesker med foragt for demokratiske værdier vi vil acceptere i vores land. At stille spørgsmålet har intet med racisme at gøre, men alene med det allervigtigste: demokrati, ytringsfrihed og frihedsrettigheder. Værdier, vi skal insistere på som altafgørende i vores land. Også for vores gæster.

Annonce