Annonce
Sønderborg

Gågadens guldsmed blev spærret inde

Man kunne hverken komme ind eller ud fra butikken, da Ejler Skjerning mandag morgen mødte op ved sin guldsmedeforretning i Citykrydset ved Perlegade/Jernbanegade. Foto: Henrik Rath
Der mødte guldsmed Ejler Skjerning lidt af en overraskelse, da han mandag morgen vil ind i sin butik i gågaden - vejarbejde blokkerede hele indgangspartiet

Sønderborg: Det skal være skidt, før det kan blive godt, er der et ordsprog, der hedder. Men for guldsmed Ejler Skjerning var det nu lige en tand for meget, da han mandag morgen kom for at lukke sig ind i Sønderborg Guld & Sølv i Citykrydset Perlegade/Jernbanegade.

Den sidste del af gågadens renovering er i gang og en stor gravko var i gang med at fjerne den gamle belægning foran butikkens indgangsparti, der var spærret af med byggehegn uden adgang til forretningen.

- Om søndagen, da jeg var forbi, var der ikke noget i gang, og jeg har slet ikke fået besked om, at arbejdet ville lukke for adgangen til butikken. Nu har jeg personale, som ikke har noget at lave. Havde jeg bare vidst det, så kunne jeg have lukket en halv dag, fortæller Ejler Skjerning, som generelt ikke har været tilfreds med forløbet af gågaderenoveringen.

Annonce

60.000 kroner

- Det begyndte tilbage i 2011, da jeg havde butik i den øvre ende af Perlegade. Nu skriver vi 2019. Dengang kostede arbejdet mig omkring 60.000 kroner i tabt omsætning pr. måned samt et nyt parketgulv, fordi grus og sand blev slæbt med ind i butikken, tilføjer Skjerning.

Han vil nu forhøre sig hos sin advokat, om der er mulighed for erstatning, men han er egentlig mest skuffet over den manglende kommunikation.

Hos kommunens afdeling Projekt & Anlæg har man givet en undskyldning, men oplyser samtidig, at det er entreprenøren, som skal informere om den slags. Der er nu kommet en gangbro fra gade til butik, så kunder kan komme ind og ud.

- Men jeg føler mig trådt på, og det ved jeg flere andre har gjort i denne proces. Det er desværre beviset på, at man ikke ser byens handelsliv og anlægsarbejde som noget, der skal foregå i samspil, slutter Ejler Skjerning.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Esbjerg

Esbjerg står sammen: Stor donation af beskyttelsesudstyr til Sydvestjysk Sygehus

Leder For abonnenter

Åbne kirker var tåbelig ide

Bevares. Vi kan nok alle trænge til et trøstende ord i denne krisetid med udsigt til både sygdom og økonomisk nedtur. Her er det kristne budskab om tro, håb og kærlighed så relevant som nogensinde. Men vi behøver ikke at være fysisk sammen om den oplevelse. Den moderne teknologi byder på rigelig mulighed for at forrette gudstjenester på utraditionel, men sikker vis. Derfor må man undre sig over, at Kirkeministeriet i første omgang besluttede at åbne kirkerne til påske. Naturligvis er påsken en af kirkeårets største helligdage. Men enestående forhold kræver også enestående løsninger. Den nuværende epidemi er absolut en af de undtagelser, der berettiger til for en gangs skyld at aflyse den fysiske kirkegang – selv i påsken. Statsminister Mette Frederiksen har stillet danskerne i udsigt, at vores samfund langsomt kan åbne op igen efter påsken. Betingelsen er, at smittekurven fortsætter med at flade ud. Det sker imidlertid kun, hvis vi viser agtpågivenhed og undgår letsindig adfærd. I praksis vil det formentlig i de fleste kirker være muligt at gennemføre en påskegudstjeneste med god afstand mellem deltagerne. Ikke desto mindre er netop en gudstjeneste netop et eksempel på, at flere mennesker unødigt forsamles. Derfor er det godt, at beslutningen nu er trukket tilbage. Blandt andre sognepræst Dennis Voss Stensgaard fra Vester Nebel havde på forhånd afviset at holde gudstjeneste. I hans tilfælde kunne det ske med god samvittighed. Han er sygemeldt, fordi han formentlig selv er smittet med coronavirus. Ikke desto mindre gav han i utvetydige vendinger udtryk for sin frustration over kirkeministeriets udmeldinger. I hans øjne var det blandt andet en hån mod de unge, der netop på grund af den aktuelle epidemi har fået udskudt deres konfirmationer til august og september. Koldings borgmester, Jørn Pedersen var enig og opfordrede andre præster til at følge Dennis Voss Stensgaards eksempel. Lykkeligvis bredte den sunde fornuft sig til sidst også til ministeriet.

Danmark

Liveblog: Tyskland har nu 1000 corona-dødsfald

Annonce