Annonce
Sønderborg

Gågaderenovering ramt af kulde

Fornyelsen af Perlegade med fliser og rørledninger går i gang igen til marts, hvis vejret tillader det. Arkivfoto: Henrik Rath

En del af de nyanlagte fliser i Perlegade i Sønderborg skal lægges om.

SØNDERBORG: Egentlig var planen at gå i gang med forskønnelsen af gågaden den kommende uge, men frosten har lagt vejarbejdet på køl, så det går tidligst i gang igen i uge 10.

En del af fliserne, der blev lagt før jul, skal lægges om. Brolæggeren fik ikke fugerne til at flugte på tværs af gaden i første omgang, så det skal udbedres. Det sker i samme periode, som resten af gågaderenoveringen går i gang igen.

- De har meldt frost den kommende tid, så der er ikke andet at gøre end at vente, siger projektchef Lars Merrild Overgaard, der sammen med entreprenør Otto Chrestensen på et orienteringsmøde torsdag fik ros for at være gode til at lytte til butiksindehaverne, når det nu er nødvendigt at hive belægningen op og forny rørledninger og fliser.

Annonce

Gågaderenoveringen skal gerne være færdig til jul med nye kinesiske granitfliser og gennemgående rist fra ende til anden. Den koster 13 mio. kroner og har været planlagt i flere år, men det varede lidt, inden handel og kommune syntes, tiden var inde til at gennemføre det store vejarbejde. Det skal gerne være fuldbragt, når hotel Alsik slår dørene op for gæster det kommende år og nye turiststrømme ventes til byen. Det falder også sammen med, de mange byggerier og promenaden på Nordhavnen tager form i 2019.

Tyvstart

Der er røde, orange og hvide streger i gågaden. De viser, hvor der ligger el- og telefonledninger, mens de hvide streger angiver afvandingen. Når arbejdet går i gang igen, bliver asfalten ud for Det sønderjyske Hus og Det sønderjyske Køkken fjernet og erstattet med fliser. Den del af arbejdet resterer fra første etape, som blev gennemført i efteråret. Anden etape foregår mellem passagen til Vingården og Reimersgade. Det hele går i gang samtidigt, når vejret tillader det, så der vil igen blive en del maskinstøj og opgravning i Perlegade til marts.

- Vi regner med at være færdige med anden etape i juni som først planlagt, siger Lars Merrild Overgaard.

Oprindeligt var planen at tyvstarte lidt før tid, så anden etape kunne komme hurtigere i gang, men det har vintervejret med kulde og frost sat en stopper for. Planen er, tredje etape mellem Reimersgade og Jernbanegade gennemføres til efteråret, så sommeren forløber med en intakt gågade med nye fliser og flugtende fuger, når sommerturisterne kommer, og ringridningen trækker gennem Perlegade en sommerweekend i juli.

Annonce
Annonce
Danmark

Podcasten Danmark - Politik med Funding og Løvkvist: Jakob Ellemann sang 'fare, fare, krigsmand', og puttede Jensen i den sorte gryde

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
112

Se fotos og video: Publikum og presse blev bortvist fra flyopvisning

Leder For abonnenter

Det lyder godt, men: De passer ikke på Danmark

Det er så let at stille sig op og sige, at ”jeg passer på Danmark”. Det lyder godt. Man virker handlekraftig. Men når man som Mette Frederiksen er statsminister, har man andre forpligtelser end at gå med de nemme og populære løsninger, som hun gjorde, da hun præsenterede regeringens bud på, hvordan vi forhindrer terrordømte i at planlægge og udføre mere terror, når de er sluppet ud af fængslet. En regeringschef har pligt til at vælge løsninger, der holder sig inden for rammerne af, hvilken type land vi gerne vil være. Og her svigtede Mette Frederiksen. Hun foreslår nemlig, at personer, der har afsonet en dom for terror, kan forbydes at færdes i bestemte områder og have kontakt til bestemte personer i op til ti år. For at undersøge, om de overholder forbuddet, skal politiet have ret til uden dommerkendelse at trænge ind i deres hjem og undersøge deres computere. Det er her, statsministeren glemmer sin forpligtelse over for retsstatens principper. Grundloven siger helt uden dikkedarer i paragraf 72, at både husundersøgelser og undersøgelser af borgernes kommunikation kun kan ske efter en retskendelse. Der står dog også, at man kan lave love, der giver undtagelse fra paragraffen, og det er så dét, regeringen vil gøre. Men det er grundlæggende helt forkert. Regeringens forslag om at øge straffene for terror og terrorrelaterede forbrydelser betragteligt er helt i orden. Det er også rimeligt at udstede forbud om ophold og kommunikation for denne ekstraordinært usympatiske gruppe af forbrydere. Og spark dem endelig ud af landet, når der er lovhjemmel til det. Det må bare aldrig blive andre end en domstol, der gør domstolenes arbejde. Magtens tredeling er et princip, der ikke må fraviges. Hverken politikere eller myndigheder skal afsige domme eller udstede retskendelser. Det skal kun dommere. Det har regeringens normale støtter forstået, men de borgerlige partier sikrer flertallet til endnu et skridt væk fra retsstaten. De skulle skamme sig. De passer ikke på Danmark.

Danmark For abonnenter

Liste med banditter i habitter vokser til nye højder: - Flere handler groft uforsvarligt, end nogen havde forestillet sig

Annonce
var adsmtag = adsmtag || {}; adsmtag.cmd = adsmtag.cmd || [];