Annonce
Sydjylland

Går du med en lille drøm om at eje et sommerhus?

Bettina Grene, Frøs Sparekasse

Drømmen om sommerhus tager til blandt danskerne, og drømmen bliver faktisk opfyldt for mange lige nu. Der er prisstigninger i flere områder – og dét er et sikkert tegn på at sommerhusmarkedet omsider har genfundet formen.

Der kan være mange gode grunde til at købe sommerhus, heriblandt:

- drømmen om et fristed langt væk fra de daglige gøremål

- en alternativ opsparing eller pensionsordning

- muligheden for at gøre sommerhuset til helårsbolig, når du skal på pension

- muligheden for at udleje sommerhuset og få ekstra indtjening.

Sommerhuskøberne foretrækker fast rente

Der er mange lånetyper at vælge imellem, men når sommerhuset skal købes, er danskerne ikke i tvivl. Over 60 procent af alle sommerhuskøberne vælger nemlig den faste rente, hvilket faktisk ikke er overraskende, når man tænker på det historisk lave renteniveau, som vi har lige nu. Vi har i år været vidne til et nyt rentefald og helt nye lånemuligheder, og vi kan samtidig konstatere den mindste forskel mellem variabel og fast rente i ti år.

Helt overordnet efterspørger sommerhuskøberne samme lånetyper som dem, der køber helårsbolig, nemlig fast rente og afdrag. Men der er stadig købere, der går efter noget helt andet.

Fordi renterne er så lave, er det også særlig attraktivt at afdrage, da afdraget fylder en større del af den samlede ydelse. Omkring seks ud af ti sommerhuskøbere vælger da også et lån med afdrag - og sikrer på den måde også at spare op i boligen løbende.

Sommerhuskøberne har taget 75 procent-belåning til sig

Siden maj 2017 har det været muligt at optage et realkreditlån på op til 75 procent af sommerhusets værdi mod tidligere 60 procent. Det er en af flere faktorer, der har givet medvind på sommerhusmarkedet, da det som udgangspunkt gør den samlede finansiering af sommerhuse billigere.

Ikke nemt for alle at købe sommerhus i Danmark

Som udgangspunkt er det kun danske statsborgere, som kan købe sommerhuse i Danmark. Men selvom Danmark siden 1959 med et lovindgreb har holdt udlændinge ude af sommerhusmarkedet, så er der som bekendt ingen regel uden undtagelse. Faktisk er det sådan, at hvis man som udlænding kan påvise en særlig tilknytning til Danmark, så kan man få dispensation fra sommerhusreglen og alligevel få lov til at købe et sommerhus her i landet.

Råd til kommende sommerhusejere

Overvejer du at købe sommerhus nu, er der udelukkende gode valgmuligheder på lånehylderne.

Det vigtigste er, at dit lånevalg skal passe ind i familiens samlede økonomi. Der er for de flestes vedkommende også et lån i helårsboligen at tage højde for. I bund og grund skal lånevalget i sommerhuset ses som en del af en større plan for husholdningsøkonomien, både hvad angår rentesikring, og i særdeleshed også om man skal afdrage eller have afdragsfrihed på sommerhuslånet.

Uanset, så er det gode råd altid at tage fat i dit pengeinstitut og finde ud, hvad der passer bedst til familiens økonomi.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Forløb om udligning er uskønt

Selvom Danmark er et lille land, er der betydelig forskel på de økonomiske vilkår i de enkelte lokalområder. Derfor er det sund fornuft med kommunal udligning, så borgerne kan få i hvert fald nogenlunde ens levevilkår, uanset om de bor i et velhaverområde nord for København eller i en kommune, der for eksempel er udfordret af mange ældre, plejekrævende borgere og lave husstandsindkomster. Ordninger af denne karakter vil nødvendigvis skabe splid. Nogle kommuner vil føle, de skal aflevere for meget, mens andre oplever at modtage for lidt. Men for at acceptere ordningen er det i det mindste nødvendigt, at man lokalt kan forstå den. Her er det tilsyneladende gået helt galt med regeringens udspil til en udligningsreform. Flere borgmestre erkender, at de ganske enkelt ikke begriber resultaterne, selv om regeringen lidt efter lidt er rykket ud med flere detaljer og regnestykker. De frustrerede borgmestre får opbakning fra professor i økonomistyring ved Aalborg Universitet Per Nikolaj Bukh, der kalder forløbet rodet og kaotisk. Bedre bliver det ikke af, at der undervejs havde sneget sig en regnefejl på 200 millioner kroner ind i udspillet. Fejlen er erkendt, undskyldt og rettet. Men ellers mener Socialdemokratiets finansordfører, Christian Rabjerg Madsen, at alt er i bedste orden. Processen har været som ved foregående udligningsreformer, og ingen tal bliver holdt hemmelige. Per Nikolaj Bukh mener til gengæld, at informationerne er kommet for langsomt og kun afleveret under pres. Han foreslår derfor, at den store reform bliver sat på pause. Ligefrem at standse et så omfattende projekt midt under forhandlingerne er nok at gå en kende for vidt. Men det ville klæde regeringen at erkende, at håndteringen har været uskøn, hvilket da også har fået De Konservative og Liberal Alliance til at forlade forhandlingsbordet på grund af manglende informationer, mens Venstre kun tøvende mødte op – ligeledes fordi partiet, følte de på forhånd vidste for lidt.

Annonce