Gårdbutik med vokseværk: Fru Møllers Mølleri har det hele - næsten

Hundene Olga og Bertha ligger og daser i solen foran stuehuset. De gider knap løfte hovederne, da de hører skridt på gårdspladsen. I blomsterbedet ligger en kat. Den har heller ikke travlt med andet end at lade solens stråler varme pelsen, kroppen og sjælen.

At have travlt kender gårdejer Bodil Møller til gengæld alt til. I 2007 knopskød det landbrug, hun driver i parløb med manden Kim Møller, med en lille gårdbutik. Bodil Møller havde en idé om, at hun kunne sælge mel fra eget mølleri.

- Min mand og min gamle far, som desværre er død nu, rystede på hovedet. Jeg tror, min mand tænkte: Lad hende da prøve. Min far troede slet ikke på, at der ville komme nogen. Der har jo ikke været tradition for, at der skulle være en butik herude, siger Bodil Møller, mens hun ryger på sin lange, tynde cigaret:

- Til at begynde med troede jeg, at det skulle være et hyggeprojekt, hvor jeg skulle sælge lidt mel og noget brød, men så viste det sig, at der faktisk var andre end mig, der syntes, det var en god idé. Med tiden har vi lyttet til kunderne og spurgt dem, hvad de syntes, vi skulle have. Jeg kunne sagtens koge noget syltetøj og få produceret nogle spegepølser af vores grise. Jeg kunne da også servere en kop kaffe på gårdspladsen og lave en sandwich. På den måde har vi stille og roligt udviklet forretningen.

Navnet på gårdbutikken gav sig selv. Men faktisk har Bodil giftet sig til navnet Møller. Hun mødte sin mand på Vejlby Landbrugsskole i Aarhus i 1987.

- Min mand er sådan en rigtig landmand, han kommer fra en slægtsgård på Djursland. Vi besluttede os dog for, at det var her, vi skulle slå os ned. Det er mit fødehjem. Jeg er den yngste ud af tre piger. Ingen af mine søskende var interesseret i at overtage gården. De blev sygeplejersker i stedet. Jeg kunne sagtens se mig selv som landmand, men jeg så også andre muligheder end bare at tage ud at pløje og høste og så ellers starte forfra, siger hun.

Bjeragerhougård, som Bodil og Kim Møller driver i fællesskab, består af 200 hektar jord, inklusive lidt skov. I stalden er der alle slags dyr.

- I drægtighedsperioden går vores grise på dybstrøelse på vores gård i Saxild og kommer herned, når de er omkring 30 kilo, for at blive fedet op, inden de skal slagtes. Vi gør alt, hvad vi kan, for at de har det godt. Om sommeren går de på friland, og om vinteren går de herinde i vinterstalden. På den anden side af stalden har vi kreaturer til slagtning, og så har vi fem får, men det er mest for hyggens skyld, for det er ret arbejdskrævende, og der er næsten ingen penge i det, siger Bodil Møller, mens hun viser rundt.

Gårdbutikkens gæster kunne inden corona-nedlukningen også blive vist rundt. Bodil Møller skyder på, at de har haft 60-70 rundvisninger om året.

- Det er ikke noget, man betaler for. Det er en form for markedsføring. På den måde får kunderne en fornemmelse af, hvad det er, vi laver herude, siger hun, mens vi går tilbage til gårdspladsen forbi hønsene - en velassorteret gårdbutik har naturligvis også æg.

Netop det at formidle, at et konventionelt landbrug også kan handle om dyrevelfærd og bæredygtighed, ligger Bodil Møller meget på sinde. Hun er ked af, at landbruget har fået så dårligt et image i herhjemme. Især efter at de sociale medier er kommet til.

- Det synes jeg ikke, vi fortjener. Jeg har altid været glad for at være landmand og for at bo på landet. Vi spiller en vigtig rolle i samfundet og i folks liv, fordi vi laver den mad, folk spiser. Det er ikke sådan, at jeg synes, vi er uundværlige. Jeg savner heller ikke noget skulderklap, fordi jeg arbejder sindssygt meget. Syv dage om ugen, ingen ferie og alt det der, siger hun og spiller luftviolin.

- Jeg kunne bare godt tænke mig en bedre og mere fair formidling til forbrugeren. Da jeg var barn, kendte alle nogen, som boede på landet. Sådan er det ikke i dag. Vi er meget få bønder, og der er mange, som ikke har set en gris eller en ko, men bare forholder sig til det, de ser på avisernes spisesedler, eller hvad de læser på nettet. Det kan jeg da gøre meget bedre, tænkte jeg. Lad mig da prøve med en forretning herude, hvor vi forarbejder de råvarer, vi selv dyrker på den bedst tænkelige måde, og give folk muligheden for at se, hvad vi laver?

Ud over at være udstillingsvindue for det konventionelle landbrug, som Bodil og Kim Møller driver, har gårdbutikken gennem årene udviklet sig til at være et vigtigt ben i forretningen, som i dag tæller 20 ansatte.

- Det har længe været sådan, at den mængde, man kan producere, afgør vedkommendes økonomiske situation. I den tid vi har været selvstændige, og det er mere end 30 år, har et kilo grisekød kostet stort set det samme. Samtidig er lønninger og priser på energi og afgifter steget. Vi prøver at holde omkostningerne nede, men hvor skal vi få vores udkomme fra, hvis ikke fra vores slutprodukt? spørger Bodil Møller retorisk og svarer selv:

- Inden for den konventionelle verden kører det meget på mængden. Jeg er ikke særlig interesseret i at købe mere jord. Jeg vil hellere få mere ud af det, vi har. Jeg bestemmer faktisk nogenlunde prisen, når jeg selv afsætter mine varer frem for at være afhængig af Danish Crown, Valsemøllen, eller hvem der nu vil købe mine produkter.

Bodil Møller har ingen intentioner om at dømme nogen eller pudse sin egen glorie. Hun vil bare gerne vise, hvad man også kan som konventionel landmand.

- Vi bruger hele vores liv som landmænd på at producere nogle råvarer, som vi sælger til industrien. Og så starter vi bare forfra igen år efter år. Så det er en kombination af at være lidt rebelsk og faktisk være interesseret i, hvordan forarbejdningen foregår. Det har landbruget ikke været særlig god til, siger hun.

Men den antagelse har Bodil Møller for alvor gjort op med og mere til. I dag kan man stort set købe alt, hvad hjertet begærer, på matriklen.

I gårdbutikken er der - ud over mel og brød - syltede produkter, pestoer og olier. Whisky på egen rug destilleret hos Brænderiet Enghaven, lemonade fra Ebeltoft gårdbryggeri, æblemost fra Karensminde Frugtplantage og frugtvin fra Cold Hand Winery. Der er et udvalg af oste fra henholdsvis Thise Mejeri, Ingstrup Mejeri, Sondrup Gårdmejeri, Sønderhaven Gårdmejeri og Enghavegård Oster - og meget mere. Slagteriet producerer selv en perlerække af charcuteri, laver færdigretter og naturligvis også de mest gængse udskæringer.

- Vi kan ikke altid følge med i forhold til de populære udskæringer, så vi samarbejder med Kildegården, som er et frilandskoncept. Slagtekvæg og mælk til at lave is får vi fra Vejlskovgård, der ligger fem kilometer herfra. Kyllinger får vi fra Hopballe Mølle ved Vejle. Alle vores samarbejdspartnere er nogle, vi kan stå inde for, siger Bodil Møller.

I ismejeriet, der ligger ved siden af slagteren, kan man få kaffe, is og snackmad to-go, og er sulten lidt større, kan man, når ellers corona-restriktionerne tillader det, sætte sig ind i restauranten, som drives af Birgitte Povlsgaard Poulsen og Casper Poulsen.

- Min mand og jeg ejer det hele, også restauranten, men vi har lavet et ApS med Birgitte og Casper, som er kokke, og de styrer restaurantdelen, for der skal man have nogle skills, som jeg ikke har.

Bodil og Kim Møller har også andre samarbejdspartnere som for eksempel gartneren Daniel Andersen, der sælger årstidens friske grøntsager, krydderurter og spændende blomster i grøntboden. Og under kastanjetræerne vil der fremover være nogle små hytter, som kunsthåndværkere og lignende kan leje og udstille deres varer i.

Vi plejer at holde et stort sommermarked og julemarked. Det har vi af gode grunde ikke kunnet sidste år. I stedet havde vi noget, vi kaldte sommerdage, hvor der kom en to-tre kunsthåndværkere hver uge. På den måde var der lidt ekstra, uden at det var et decideret marked, fortæller Bodil Møller.

- Det har fungeret ret godt. De der store markeder, vi har holdt, er megafede, men det kræver virkelig også meget arbejde. Så i år tænker vi at udleje hytterne, så oplevelsen for vores gæster bliver spredt ud over året i stedet for at være komprimeret til markeder, hvor man har megatravlt og er afhængig af vejret, siger Bodil Møller.

Ud over hårdt arbejde mener hun, at gårdbutikkens succes kan tilskrives en gunstig placering, men ærlighed spiller også en stor rolle.

- Det værst tænkelige udgangspunkt for et købsforhold er, hvis folk kører efter noget, og deres forventninger ikke bliver indfriet. Jeg har set rigtigt mange gårdbutikker i Danmark, og hvis jeg har kørt efter noget, jeg har set på nettet eller i en brochure, og jeg kommer ud og ser, at det ikke er, som jeg havde forestillet mig, bliver jeg skuffet og kommer ikke igen. Det er virkelig slemt at køre efter en gårdbutik, som man har glædet sig til at besøge, og så er det en kummefryser i en længe, siger hun og fortsætter:

- Derfor har vi gjort meget ud af at få lavet en pæn flyer og en hjemmeside, som fuldstændig afspejler det, man kan opleve herude. Derudover er vi meget privilegerede i forhold til vores geografiske placering. Aarhus, Skanderborg og Horsens ligger ikke langt væk, og der er også et megastort turistområde med sommerhuse tæt på.

- Vi gjorde det også på det rigtige tidspunkt. Vi startede småt og har været gode til at uddanne ambassadører for vores virksomhed. Vi holdt nogle bagekurser, hvor vi havde otte damer en hel dag, og hvor der var tid til at hygge, drikke kaffe og fortælle. Hvis de har haft en god oplevelse, går de måske hjem og fortæller det til nogle andre. Vi har mange kunder, som har været med helt fra begyndelsen, siger Bodil Møller.